Museo de la Ciudad de Antequera

Museo de la Ciudad de Antequera — kaldet MVCA — er provinsens bedste bymuseum og huser en enkelt genstand, der alene er turen værd: Efebo de Antequera, en romersk bronzestatue af en ung mand fra det 1. århundrede, fundet i 1955 på en mark uden for byen og regnet blandt de fineste romerske bronzer, der er fundet på spansk jord.

Figuren står halvanden meter høj i sit eget rum, og kvaliteten er umiddelbart forståelig: kroppens vægtfordeling, hårets lokker og ansigtets rolige udtryk er udført med en sikkerhed, der peger på et værksted i selve Rom eller Sydøstitalien. Statuen har formentlig fungeret som lampeholder i en velhavende villa — en påmindelse om, hvor rig egnen var i romersk tid, hvor byen Anticaria levede af olivenolie og korn.

Resten af museet er ordentligt bygget op omkring byens lange historie: fund fra dolmen-kulturen, romersk Singilia Barba og Anticaria, mauriske genstande, og en betydelig samling af religiøs kunst fra Antequeras barokke storhedstid — blandt andet skulpturer af Pedro de Mena og en samling processionsfigurer, der viser, hvorfor byens påskeuge hører til de mest sete i Andalusien. En afdeling er viet til Antequeras egen kunstner Cristóbal Toral.

Museet ligger i Palacio de Nájera, et 1700-tals adelspalads med patio og tårn ved Plaza del Coso Viejo, og bygningen selv er en del af oplevelsen. Entréen er lav, besøget tager halvanden time, og formidlingen er på spansk og engelsk.

For besøgende, der laver en dagstur fra kysten med dolmener, alcazaba og El Torcal på programmet, er MVCA det stop, der binder det hele sammen — her ligger fundene fra alle de steder, man har set udefra, og fortællingen om, hvordan et frugtbart højsletteland har været beboet uafbrudt siden stenalderen, bliver konkret. Læg besøget midt på dagen, når varmen udenfor er værst.

Efebo-figurens historie er værd at kende: den blev fundet af en landarbejder ved pløjning i 1955 på gården El Rincón og var i første omgang tæt på at ende i privat handel, før myndighederne sikrede den. Bronzen har mistet de indlagte øjne af glas eller sten, men bevarer sin patina, og fagfolk daterer den til Julio-Claudisk tid, altså kejsertidens første årtier. En kopi står i byens gader; originalen har sit eget klimastyrede rum.

Museet er desuden nøglen til Antequeras påske: byen har flere broderskaber end nogen anden i provinsen af sin størrelse, og traditionen med at bære tronos i løb op ad de stejle gader — 'correr la vega' — er unik. Samlingens processionsfigurer og dragter forklarer, hvad man ser, hvis man er i byen i påskeugen. Er du der uden for sæsonen, giver salene alligevel en fornemmelse af en by, hvor barokken aldrig helt gik af mode.