Alcazaba de Antequera

Alcazaba de Antequera kroner byens højeste punkt og fortæller, hvorfor netop denne by var strategisk uundværlig: herfra kontrollerede man passet mellem Málagas kyst og Guadalquivir-dalen, og da fæstningen faldt i 1410 til infanten Fernando — som fik tilnavnet 'af Antequera' og siden blev konge af Aragonien — var det en af Reconquistaens vigtigste sejre og et forvarsel om Granadas skæbne.

Borgen er af maurisk oprindelse fra 1000- og 1300-tallet, bygget over romerske fundamenter, og består af en ringmur med tårne omkring et indre gårdrum. To tårne dominerer: Torre del Homenaje, hvis mauriske masse blev kronet med et kristent klokketårn i 1500-tallet — en af Spaniens mest karakteristiske arkitektoniske hybrider — og Torre Blanca mod syd. Murkronevandringen giver panorama til alle sider: byens hvide tage og kirketårne nedenfor, det ansigtsformede bjerg La Peña de los Enamorados mod nordøst, El Torcals kalkmassiv mod syd og dolmenernes slette mod nord.

Adgangen sker gennem Arco de los Gigantes — Kæmpernes Bue — fra 1585, en renæssanceport bygget med genbrugte romerske indskriftsten fra den antikke by Singilia Barba, som stadig kan læses i murværket. Ved siden af ligger Real Colegiata de Santa María la Mayor, hvis facade er et af Spaniens tidligste renæssanceværker.

Besøget tager en times tid med audioguide inkluderet i den beskedne entré, og der er kombinationsbilletter med kollegiatskirken. Haverne inde i murene er velholdte, og der er skygge — en velsignelse i Antequeras sommervarme, som overgår kystens markant.

Opstigningen fra bymidten går ad brolagte gader og trapper; der er også vej og parkering tættere på for gangbesværede. For besøgende på dagstur fra kysten er alcazabaen den naturlige afslutning efter dolmenerne: forhistorien om formiddagen, middelalderen om eftermiddagen — og fra murkronen ser man begge dele på én gang.

La Peña de los Enamorados, som dominerer udsigten mod nordøst, bærer sin egen legende: en maurisk pige og en kristen dreng, forfulgt af hendes fars mænd, skulle have kastet sig i døden fra klippen sammen frem for at skilles. Historien er sen og formentlig opdigtet, men bjerget — hvis profil ligner et menneskeansigt i vandret — har haft betydning langt tilbage: dolmenerne på sletten nedenfor peger mod det, og på klippens fod er der fundet forhistoriske malerier.

Borgens klokketårn fra 1582 rummer byens ur og en klokke, som stadig ringer; det blev bygget af sten fra den romerske by Singilia Barba, ligesom porten nedenfor. Om sommeren afholdes koncerter og teater i borggården i de sene aftentimer, hvor varmen slipper — Antequera ligger i en gryde af højsletteland, hvor termometret om eftermiddagen let passerer fyrre grader, og hvor livet derfor rykker udenfor efter solnedgang.