Real Colegiata de Santa María la Mayor

Real Colegiata de Santa María la Mayor er Antequeras arkitektoniske hovedværk og et af de tidligste renæssancebygninger i Spanien: opført mellem 1514 og 1550 på pladsen foran alcazabaen, med en facade der bryder markant med den gotiske tradition — en flad, monumental sandstensfront komponeret som en romersk triumfbue med tre portaler, søjler og et gavlfelt, udført da renæssancen endnu var en importvare fra Italien.

Bygherren var byens rådmandsslægt og kirkens formål lige så meget uddannelse som gudsdyrkelse: her lå en af Spaniens første humanistiske latinskoler, hvor kannikerne underviste i klassiske sprog og retorik, og kirken blev centrum for en kreds af digtere og lærde, som gav Antequera ry som 'lille Athen' i 1500-tallet.

Indenfor er kontrasten slående: renæssancens strenge søjlerækker i tre skibe bærer et mudéjar-loft af udskåret træ i geometriske mønstre — den mauriske håndværkstradition, der overlevede erobringen med to hundrede år. Kirken har ikke længere fast menighed, men bruges til koncerter og udstillinger, hvilket giver den fine akustik en anvendelse; det store rum står ellers stilfærdigt tomt, hvilket paradoksalt nok gør arkitekturen tydeligere.

Udenfor er pladsen Plaza Santa María en af Andalusiens smukkeste: sandstensfacaden mod alcazabaens mure, en romersk badeanlægs-udgravning i pladsens hjørne og en udsigtsbalkon over byens tage og La Peña de los Enamorados.

Praktisk: beskeden entré, ofte i kombinationsbillet med alcazabaen, og et besøg på en halv time. Lukketid tidligt om eftermiddagen, og kirken kan være lukket ved arrangementer. Sammen med borgen ovenover og Kæmpernes Bue imellem udgør de tre monumenter Antequeras historiske overetage — og en formiddag her, efterfulgt af frokost i byens ry-bærende køkken, er blandt de bedst tilbragte dage, en gæst på Costa del Sol kan tage indlands.

Facaden er værd at studere i detaljen: de tre portaler i lokal sandsten er komponeret efter romerske forbilleder, som arkitekterne kendte fra traktater snarere end fra rejser, og resultatet er en spansk tolkning af antikken — nøgtern, massiv og uden den ornamentik, plateresk-stilen ellers dyrkede. Kirken var landets første, der blev opført med kollegiat-status fra grunden, hvilket forklarer ambitionsniveauet.

Antequeras 'lille Athen' var ingen tom titel: kredsen omkring latinskolen talte digtere som Pedro Espinosa, hvis antologi Flores de poetas ilustres fra 1605 samlede den spanske guldalders bedste lyrik og gjorde byen til et litterært knudepunkt. At skolen lå netop her, i en kirke bygget i renæssancens ånd, er ingen tilfældighed — humanismen kom til Spanien gennem kirken. Nedenfor pladsen ligger udgravningen af de romerske bade fra Anticaria, frit tilgængelig bag et rækværk, så antikken, renæssancen og middelalderborgen kan ses inden for hundrede meter.