Gastrobar Casa Lucía

Ved disken i Gastrobar Casa Lucía koster en tapa porra antequerana, byens tykke kolde tomatsuppe, omkring to euro. Men kun ved disken: huset skriver selv på kortet, at der ikke serveres tapas i spisesalen eller på terrassen. Den regel er det første, du skal kende til huset i Calle Nájera, for baren forrest og salen bagved er to forskellige måder at spise på under samme tag.

Maden og menuen på Gastrobar Casa Lucía

Køkkenet er andalusisk med et moderne greb, og kortet er bygget op i tapas, forretter og deleportioner, salater fra det, huset kalder la huerta antequerana, fisk, kød og husets egne desserter. Kortet er tosproget på spansk og engelsk, og det skifter med årstiderne. Ejeren og køkkenchefen Antonio Ángel Zamora har over for lokalavisen El Sol de Antequera fortalt, at huset fornyer det med nye retter til deling, når sæsonen skifter.

Tapasene ved disken falder i tre grupper. De traditionelle koster omkring to til to en halv euro: porra antequerana, ensaladilla rusa (kartoffelsalat med tun og mayonnaise), croquetas de jamón ibérico, papas bravas med stærk sauce, carrillada (langtidsbraiseret svinekæbe), buchones de rosada, som er friturestegte stykker af den faste hvide fisk rosada, og caracoles, snegle. Montaditos, de små belagte brød, ligger på omkring tre til tre en halv euro: en miniburger af kalv med ost og karamelliseret løg, pan bao med rejer al pil-pil og alioli, brioche med trevlet svinekæbe, en rosca de San Blas med atún en manteca, tun konserveret i fedt, og et montadito med svinekam, champignon og sojasauce. Den tredje gruppe hedder de autor, forfatterens tapas: kyllingefingre med thaisauce, en lille timbal af tartar på salchichón de Málaga, provinsens lufttørrede pølse, et rejespyd og en laksevariant af ensaladilla med sprød ris.

Det er i den gruppe og i montaditos, at ordet gastrobar giver mening. Byens egne klassikere, porra og bienmesabe, står som man kender dem fra Antequeras gamle huse, mens fornyelsen ligger i formen og krydderierne: bao-brød, brioche, pølse hakket til tartar og smagsnoter som soja, furikake og thaisauce.

De fleste tapas findes også som hele portioner til bordet. En skål porra koster omkring ni euro, ensaladilla lige under ti, og iberisk skinke eller lagret ost omkring tolv. Blandt forretterne står coca de alboronía y queso de cabra, et fladt brød med alboronía, den andalusiske grøntsagsgryde af aubergine, græskar, peberfrugt og tomat, toppet med gedeost, samt huevos rotos, spejlæg slået ud over kartofler, her med svinemørbrad i whiskysauce og tempurastegt løg til omkring fjorten euro. Salaterne koster omkring tolv euro, blandt andet gedeost med æble og miel de caña, sukkerrørshonning, en Cæsarsalat med sprød kylling, mango og citronis og en artiskokblomst med guanciale og mandelvinaigrette.

Fiskekortet går fra cazuela de langostinos al pil-pil, rejer i hvidløgsolie i lerfad, til omkring ti euro, over friturestegt rosada med citron og calamares nacionales, spansk fanget blæksprutte, til omkring tolv, coquinas, små muslinger svitset i Montilla-Moriles-vin fra Córdoba, til omkring fjorten, og bacalao med sanfaina, en grøntsagsragout, samt corvina, havbars, i papillote med furikake til omkring seksten. Dyrest er en braiseret blækspruttearm på trøffelkartoffelcreme til lidt over tyve euro. På kødsiden står solomillo de cerdo, svinemørbrad tilberedt ved lav temperatur med en reduktion af Pedro Ximénez-sherry, og flamenquín, den rullede, panerede svinekødsret fra Córdoba, begge til omkring fjorten euro, carrillada til omkring tolv, presa ibérica fra grillen til omkring atten, cachopo, den asturiske panerede kalvesteg med skinke og ost, af frisisk kvæg til omkring tyve, og entrecote til lidt over tyve. Personalet har desuden premiumkød uden for kortet, som du skal spørge efter.

Desserterne koster fem euro stykket, og den, der hører byen til, er bienmesabe antequerano: en blød, mandelbaseret kage med sukat af græskar, æggeblomme og kanel, som byens klostre er kendt for. Ved siden af står milhojas med flødeskum, en cheesecake med røde bær, tarta de la abuela, bedstemors kiks- og chokoladekage, en brownie med valnødder og is, og pionono med pistacie og marengs. Isen koster lidt under fem euro.

På hverdage, helligdage undtaget, har huset en menú del día, dagens menu, til fjorten euro med forret, hovedret, drikkevare, brød og dessert. Retterne skifter, og porra, ensaladilla og mørbrad er blandt dem, gæster nævner. Menuen er den billigste måde at få et helt måltid i salen på.

To linjer på kortet ændrer regningen: huset tager 1,00 euro pr. person for servicio de mesa, bordservice, og ekstra sauce koster 1,20 euro. Kortet markerer allergener med ikoner ved hver ret, men spørg alligevel, hvis du har en allergi, for markeringerne er ikke fejlfri: brownien med valnødder bærer ikke noget mærke for nødder. Vegetarer har få, men rigtige valg i coca de alboronía med gedeost, gedeostsalaten, papas bravas og den lagrede ost, og flere gæster fortæller, at tjenerne har tilpasset retter ved intolerancer og til en vegetarisk gæst. Lokalavisen anbefaler at reservere bord.

Calle Nájera og Plaza del Coso Viejo

Calle Nájera ligger i Antequeras gamle bydel, hvor gaden møder Plaza del Coso Viejo. På hjørnet ligger Palacio de Nájera fra begyndelsen af 1700-tallet, der i dag huser Museo de la Ciudad de Antequera. Over for husets sommerterrasse på pladsen ligger Convento de Santa Catalina de Siena.

Fra pladsen er der et par hundrede meter i luftlinje op til Alcazaba de Antequera og Real Colegiata de Santa María på bakken over byen, men gaderne derop er stejle. Det gør huset til et naturligt stop før eller efter turen op til borgen, og flere gæster fortæller, at det var sådan, de fandt det.

Huset, ejeren og det cofrade hjørne

Antonio Ángel Zamora står frem som husets ansigt i lokalpressen, både da kortet blev lagt om til efterår og vinter i 2023, og da huset i 2025 præsenterede sin terrasse på Coso Viejo. Samme år nævnte avisen også søsterlokalet Casa Lucía Café y Copas længere oppe ad Calle Nájera ved Hotel Infante, et sted til kaffe og drinks frem for mad.

Inde i huset er et hjørne af spisesalen indrettet som rincón cofrade, et andagtshjørne med malerier og fotografier af de Kristus- og jomfrufigurer, byens broderskaber, cofradías, bærer gennem gaderne i den hellige uge. Det er ikke pynt til turisterne, men en del af byens liv: da Antequeras store Magna-procession i september 2022 gik gennem Calle Encarnación og over Coso Viejo, holdt huset åbent hele dagen uden at lukke køkkenet om eftermiddagen, og terrassen gav udsyn til optoget.

Bar, spisesal og terrasse

Huset har tre rum. Forrest ligger baren med høje borde, hvor tapasene serveres. Bagved ligger spisesalen, hvor man spiser à la carte eller dagens menu, og om sommeren kommer terrassen på Plaza del Coso Viejo til med udsyn over pladsen og Calle Encarnación. Gæsterne beskriver lokalet som rummeligt, og netop opdelingen mellem en uformel bar og en egentlig restaurant går igen hos mange.

På Google står huset til 4,3 af 5 fra 330 anmeldelser. Det, der går igen hos de tilfredse, er betjeningen: venlige tjenere, der gerne anbefaler retter, samt priser, gæsterne finder rimelige for kvaliteten. Flere nævner også, at hovedretterne er store, så det kan betale sig at bestille forsigtigt, hvis du har spist tapas først. Et mindretal beskriver lang ventetid og retter, der kom ud af takt, når huset var fuldt, og enkelte har været utilfredse med friturestegte retter.

Praktisk: hvornår og for hvem

Gastrobar Casa Lucía er først og fremmest et frokoststed. Køkkenet åbner ved middagstid og lukker klokken fem, og kun torsdag, fredag og lørdag åbner huset igen om aftenen fra klokken otte. Søndag til onsdag er der altså ingen aftenservering, så planlæg besøget til frokost, hvis du er i byen i begyndelsen af ugen.

Huset passer til dig, der vil prøve Antequeras egne retter uden at binde dig til et langt måltid: stil dig ved disken med en porra og et par montaditos, og regn med omkring ti til femten euro pr. person. I salen er dagens menu til fjorten euro det billige valg på hverdage, mens et måltid à la carte med delte forretter, hovedret og dessert typisk lander på omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person plus bordservicen. Til jul har huset de seneste år lagt egne gruppemenuer ud, som skal bestilles på forhånd.

Antequera ligger knap en times kørsel inde i landet fra Málaga, og huset er et oplagt frokoststed på en dagstur til byens monumenter. Flere idéer til måltider i byen finder du blandt restauranterne i Antequera, og resten af byen er samlet på vores side om Antequera.