Loulu Bistró

Loulu Bistró holder til i et lille traditionelt byhus på Cuesta Zapateros, dér hvor gaden munder ud i Plaza de San Sebastián. Pladsen med kollegiatkirken og renæssancespringvandet er Antequeras naturlige knudepunkt, og det er herfra, stigningen op gennem den gamle bydel begynder for alvor. Karakteren er 4,5 på Google efter godt 700 anmeldelser.

Maden og menuen på Loulu Bistró

Køkkenet kalder selv sit greb en genfortolkning af middelhavskøkkenets smage og teksturer, serveret som tapas og en sæsonmenu med internationalt strejf.

Kortet er delt i morgenmad, mad og drikkevarer, så huset er i gang fra formiddagen og ikke først fra frokosttid.

Vinen fylder meget i præsentationen, og der laves cocktails.

Faste signaturretter offentliggøres ikke — menuen følger sæsonen frem for et fast repertoire.

Prislejet er moderat.

Genren er værd at have med, inden du sætter dig. Loulu vægter kunst, musik, stemning og vin lige så højt som maden og ligger dermed tættere på en gastrobar end på den klassiske andalusiske restaurant med hvide duge og lange stegetider.

El Torcal — klippelabyrinten over byen

Et kvarters kørsel syd for byen ligger det, de fleste kommer til Antequera for, og det er værd at forstå, hvad man kigger på.

El Torcal er et karstlandskab: kalksten, der blev aflejret på havbunden for omkring hundrede og halvtreds millioner år siden, blev hævet op af bjergkædedannelsen og siden opløst af regnvand. Kalken er let opløselig i surt vand, og resultatet er sprækker, korridorer og søjler, der ser ud som om, nogen har stablet tallerkener.

Området ligger mellem elleve og trettenhundrede meter over havet, og det højeste punkt er Camorro de las Siete Mesas i 1.378 meter.

Der er tre afmærkede ruter fra besøgscentret. Den grønne tager omkring en halv time, den gule halvanden, og den orange er længere og kræver bedre fodtøj. Vejret skifter hurtigt deroppe, og der kan være tåge, når kysten ligger i sol.

Dyrelivet er værd at holde øje med. Cabra montés, den spanske stenbuk, går frit i området og er vant til mennesker, og der er gribbe over klipperne næsten hver dag.

El Torcal indgår sammen med dolmenerne i UNESCOs verdensarvsudpegning fra 2016 — som naturdel, ikke som bygningsværk.

Adgangen er gratis, men parkeringen ved besøgscentret er begrænset og lukkes, når den er fuld. I højsæsonen kører der bus op fra den nedre parkering.

Familien bag

Husets egen hjemmeside fortæller historien kort og uden staffage: Lourdes vendte hjem til Antequera efter tyve år væk fra sin hjemstavn og åbnede bistroen sammen med sin familie.

Navnet er sat sammen af hendes eget og datterens.

Stedet beskriver sig selv som resultatet af en families talent med rødder i egnen og et internationalt sindelag, og ambitionen var at give byen noget andet og mere nutidigt at gå ud til.

Rummet er lille og farverigt indrettet i stueetagen af det gamle byhus. Udendørs servering nævnes i flere oversigter, men omtales ikke af restauranten selv.

Hvor Loulu ligger

Cuesta Zapateros munder ud i Plaza de San Sebastián midt i byen.

Alcazabaen ligger oppe ad bakken, og El Torcal et kvarters kørsel mod syd.

Turen gennem den gamle bydel ender næsten uundgåeligt på denne plads, og det er dér, Loulu ligger — belejligt for den sene frokost eller de tapas, man har brug for, når benene har fået nok af brosten.

Praktisk om besøget på Loulu

Bord bestilles på telefon eller gennem hjemmesidens kontaktformular.

Hjemmesiden findes på spansk, engelsk og fransk — usædvanligt i Antequera og en praktisk detalje, hvis spansken ikke rækker til en menu på væggen.

Kommer du for gastronomisk finish, findes der stærkere kort i provinsen. Som moderne pusterum midt i en meget gammel by fungerer stedet efter hensigten.

Byens øvrige udvalg står under restauranter i Antequera.