Restaurante Tangier

Huset hedder Tangier, har det marokkanske flag på facadeskiltet og et halalmærke på ruden, og alligevel er den ret, flest gæster fremhæver, en paella. Sådan er køkkenet her: tajine og couscous side om side med rabo de toro og lasagne, lavet af én kok i et lokale med plads til en håndfuld borde. Måltidet slutter med en myntete, du ikke betaler for.

Maden og menuen på Restaurante Tangier

Kortet er delt i tre dele, og de tre dele forklarer meget af huset. Den marokkanske del bærer navnet: tajine de albóndigas er kødboller i krydret tomatsauce, der koger i den kegleformede lerpotte og kommer på bordet med låget på, tajine de cordero con ciruelas er lam med svesker og mandler i den søde, mørke stil, og pastela de pollo er den marokkanske filodejstærte med kylling og mandler, drysset med flormelis, så den smager sødt og salt på én gang. Dertil kommer couscous med kylling eller med grøntsager. Den spanske del er det, en dansk gæst i Ronda genkender med det samme: paella med kylling, med skaldyr eller helt uden kød, rabo de toro af braiseret oksehale, gambas al ajillo med hvidløg, croquetas med skinke eller spinat og et stykke iberisk mørbrad med peber, salat og pommes frites. Den tredje del er italiensk og kom sandsynligvis til, fordi gaden er fuld af sultne turister: lasagne, spaghetti bolognese, pasta og risotto med skaldyr, gnocchi med pesto og en caprese med tomat, mozzarella og balsamico.

Det lyder som et kort, der spreder sig for meget, og det er værd at vide, hvad køkkenet faktisk er bedst til. Paellaen er den ret, gæsterne nævner klart oftest, og den laves fra bunden efter bestilling, ikke øst op af en gryde. Derefter kommer tajinerne, og som en overraskelse ligger lasagnen på en sikker tredjeplads. Vil du have det, huset er sat i verden for, så bestil én marokkansk ret og én spansk og del dem.

Prislejet er nede i den ende, hvor man ikke tænker over det. Et stykke iberisk mørbrad med salat og pommes frites ligger lige under tyve euro, og to personer, der spiste lasagne og paella og drak to øl og en cola, gik derfra med en regning på godt fyrre euro i alt. Regn med omkring tyve euro pr. person med drikkevarer, og mindre hvis du nøjes med én ret. Portionerne er store nok til, at det gennemgående nævnes af gæsterne, så bestil hellere for lidt end for meget. Til maden er der øl, vin og en sangría med rigeligt frisk frugt, som fylder påfaldende meget i gæsternes omtale af stedet. Før maden sætter huset en skål egne marinerede oliven på bordet, og efter maden kommer en marokkansk myntete, hældt i høj bue ned i små forgyldte glas. Ingen af delene står på regningen.

Huset skilter selv med halal på indgangsdøren, hvor der sidder et mærkat med teksten Halal Food 100% Certified. Samtidig serveres der øl, vin og sangría i lokalet, så er halal afgørende for dig, er det værd at spørge til den enkelte ret, når du bestiller. Vegetarer har flere reelle valg og ikke bare en salat: paellaen laves uden kød, couscous fås med grøntsager, og både gnocchi med pesto, spinatkroketterne og capresen er kødfrie. Bordbestilling tager huset selv imod på telefon eller WhatsApp på 643 73 17 48 eller i en besked på Instagram, og med så få borde er det en god idé i højsæsonen og om aftenen.

Hvor Tangier ligger i Rondas gamle bydel

Adressen er Calle Nueva 20, og gaden er en af de tættest pakkede restaurantgader i hele Ronda. Den løber fra Plaza de España, hvor Puente Nuevo og El Tajo ligger godt hundrede meter væk, ind mod Plaza del Socorro, og undervejs står tjenere fra nabohusene på fortovet og inviterer forbipasserende ind. Tangier gør ikke det. Huset har et smalt blåt skilt over døren og en åben dør, og flere gæster skriver netop, at man skal gå forbi de ivrige naboer og ind ad denne dør i stedet. Det siger noget om, hvordan stedet fungerer: det lever af, at folk finder det, ikke af at blive fanget ind fra gaden.

Beliggenheden er så central, som den kan blive i Ronda. Der er under to hundrede meter til Plaza de Toros de Ronda og godt tre hundrede meter til Alameda del Tajo med udsigten ud over dalen. På samme gade, halvtreds meter nede mod broen, ligger Tragatá, Benito Gómez' tapasbar, og forskellen mellem de to huse er lærerig: den ene er gastronomisk Ronda til gastronomiske priser, den anden er en familie, der laver mad til turister og lokale for en tredjedel. Begge dele hører til på en gade som denne. Flere af de øvrige restauranter i Ronda ligger inden for et par minutters gang.

Et ungt hus med et gammelt køkken

Tangier er nyt. Husets egen Instagram-profil begynder i januar 2025, og en gæst, der spiste her i foråret samme år, beskrev stedet som lige åbnet. På halvandet år har huset samlet 4,7 af 5 fra 436 anmeldelser på Google, hvilket er højt for en gade, hvor konkurrencen om de samme forbipasserende er hård.

Driften er familiær i ordets bogstavelige forstand. Ejeren står selv i salen, tager imod, anbefaler retter og følger gæsterne til døren, og han taler først og fremmest spansk med en smule engelsk. Det står i mange anmeldelser, og det står der ikke som et problem: gæster fra Polen, Korea, Italien og Holland skriver alle, at kommunikationen gik fint alligevel, og at værten var en del af oplevelsen. I køkkenet står der som regel én kok, og hun laver hver ret fra bunden. Det er forklaringen på både det gode og det knap så gode ved huset.

Sådan er et besøg i praksis

Lokalet er lille og smalt, indrettet med marokkansk keramik, lanterner og en tajine på skænken, og der spiller sax og let musik i baggrunden. Nogle gæster synes, at musikken kan blive for høj, og andre bemærker, at man sidder tæt på køkkenet og kan lugte maden. Det er ærligt at sige, at det ikke er et sted, man kommer for indretningen. Man kommer for maden og for tonen.

Og så skal du regne med, at det tager tid. Når én person laver alle retter fra bunden, kommer maden ikke hurtigt ud, og et par gæster har ventet længe nok til at nævne det. Har du en bus at nå, er det ikke her, du skal spise. Har du en aften, er det præcis her, du skal spise, for til gengæld kommer maden nylavet ud, og aftenen slutter tit med, at værten sætter tekanden på bordet og bliver stående og snakker.

Praktisk og for hvem

Huset har åbent fra kvart i et om eftermiddagen til elleve om aftenen fra tirsdag til lørdag, uden lukket køkken midt på dagen, hvilket er værd at vide i Ronda, hvor mange køkkener holder pause mellem tre og otte. Om søndagen lukker huset efter frokosten, og mandag er lukkedag. Kortbetaling tager de imod.

Calle Nueva er en gågade, så bilen skal parkeres andetsteds. Det nærmeste er det underjordiske parkeringsanlæg på Plaza del Socorro et par hundrede meter væk, og derfra er der en flad gåtur ned gennem gaden til døren. Har du overnattet i den gamle bydel, for eksempel på Parador de Ronda ved broen, er der halvandet minuts gang.

Stedet passer godt til børnefamilier, der har fået nok af tapas: der er lasagne og gnocchi til de mindste, personalet tager sig af børn, og portionerne kan deles. Det passer også til rejsende, der spiser halal eller vegetarisk og ellers har svært ved at finde noget i en andalusisk bjergby, og til alle, der har gået rundt om El Tajo hele dagen og gerne vil sidde ned et sted, hvor ingen råber efter dem fra fortovet.