RESTAURANTE ALHAMBRA

Rabo de toro — braiseret oksehale i sauce — står med ordet especialidad trykt direkte på kortet hos RESTAURANTE ALHAMBRA og koster omkring femogtyve euro. Den samme oksehale kommer igen som hjemmelavede croquetas til omkring tolv euro, og det er der ikke mange huse tilbage på Rondas gågade, der gider. Køkkenet ligger hundrede meter fra Puente Nuevo, men kortet er ikke skrællet ned til turistmad.

Maden og menuen på RESTAURANTE ALHAMBRA

Huset beskriver selv køkkenet som comidas caseras, arroces og carnes a la brasa — altså hjemmelavet mad, risretter og kød over grillen — og det holder stik, når man læser kortet igennem. Det er andalusisk og spansk husmandsmad i store portioner, med en tung vægt på fisk og skaldyr og med et grillstykke i den dyre ende for dem, der vil have kød. Kortet er skrevet på fire sprog: hver ret står på spansk med engelsk, fransk og tysk under sig, så du kan bestille uden at gætte.

Starterne dækker det, en andalusisk carta skal kunne. Der er ensalada mixta, den blandede salat med tun, æg og oliven, til omkring elleve euro, og en mozzarellasalat til det samme. Vil du op i pris, er der ensalada de tomate con atún de ventresca — tomatsalat med den fede tunbug, som spanierne selv regner for den bedste del af fisken — og en salat med gedeost og nødder, begge til omkring seksten euro. Melón con jamón ibérico, melon med iberisk skinke, ligger i samme leje, og en tallerken jamón ibérico de pata negra alene koster omkring femogtyve euro. Billigere og mere lokalt er berenjenas fritas con miel de caña til omkring ti euro: friterede aubergineskiver overhældt med sukkerrørssirup, en ret man møder overalt i bjergene bag kysten, og en af de retter gæsterne oftest fremhæver her. Af supper er der sopa de pescado y marisco, fiske- og skaldyrssuppe, til omkring elleve euro, gratineret løgsuppe og salmorejo — den tykke, kolde tomatsuppe fra Córdoba — begge til omkring otte euro.

To ting om regningen skal du vide på forhånd, for de står trykt på kortet. Priserne er oplyst uden 10 procent moms, som lægges oven i til sidst. Og brød, oliven og olivenolie er en post for sig til to euro pr. kuvert — det er den lille skål oliven, der lander på bordet, uden at nogen har bestilt den. Ingen af delene er usædvanligt i Spanien, men de overrasker mange nordeuropæere, og de gør et budget på et par retter mærkbart dyrere, end kortets tal antyder.

Risretterne er husets stolthed og skal bestilles til mindst to personer. Kortet oplyser selv en ventetid på en halv time, fordi paellaen først sættes over, når bordet har bestilt — det er en oplysning værd at planlægge efter, hvis du kun har en times pause mellem to seværdigheder. Paella mixta med kylling og skaldyr ligger på omkring seksten euro pr. person, mens paella de pescado y marisco og arroz negro, den blæksværtede sorte ris med skaldyr, koster omkring nitten euro pr. person. Der er også en paella de verdura udelukkende med grøntsager til omkring fjorten euro pr. person, og den er sammen med aubergineretten, salaterne og de gratinerede supper det, en vegetar reelt kan bygge et måltid op af her.

Fiskeafdelingen er den længste på kortet. Bacalao confitado en salsa de tomate, confiteret torsk i tomatsauce, koster omkring seksten euro, det samme som grillet sværdfisk, mens dorada a la provensal — hel guldbrasen — og pata de pulpo a la brasa con puré de patata, grillet blæksprutteben på kartoffelmos, ligger på omkring toogtyve euro. Laksefilet med friske urter koster godt atten euro. Til deling er der parrillada de pescado, det blandede fiskegrillfad, til omkring femogtyve euro. Af det mindre og mere klassiske finder du sardinitas a la plancha og friterede ansjoser til omkring tolv euro, friterede calamares til omkring femten, gambones a la plancha til omkring sytten og langostinos al pil-pil — kæmperejer i hvidløg og chili — til omkring seksten euro. Almejas al ajillo al estilo Jerez, muslinger i hvidløg og sherry, er kortets billigste skaldyrsret til lige under ti euro.

På kødsiden står oksehalen øverst som specialitet. Derefter chuletón de ternera a la brasa, den grillede kalvekotelet med ben, til lige under tredive euro; entrecôte i peberssauce til omkring treogtyve; grillede lammekoteletter og svinespareribs med barbecuesauce til omkring toogtyve; og solomillo de cerdo al Pedro Ximénez, svinemørbrad i sød sherrysauce, til omkring nitten euro. Det er den ret, gæster gennemgående nævner sammen med torsken, når de skriver, hvad de vil bestille igen. Til de yngre gæster og de mindre sultne er der grillet eller paneret kyllingefilet til omkring tolv euro og en oksekødsburger med gedeost til omkring ti, plus en pastaafdeling med lasagne, spaghetti bolognese, carbonara og en marinara med skaldyr fra omkring elleve til omkring seksten euro. Desserterne er husets egne: flan, chokoladecoulant med is, ostekage og tarta de la abuela, kiksekagen med chokolade, fra fem til syv euro.

Vinkortet er kort, men det gør noget, mange huse på gågaden ikke gør: det fører Rondas egne vine. Encaste og Santimia fra bodegaerne oppe omkring byen står ved siden af Rioja og Ribera del Duero, og du kan få et glas Ronda-vin for godt fem euro mod fire for husets egen. Flaskerne ligger fra omkring femten euro for husets vin til omkring tyve for den dyreste på listen, og der er cava, sangria på kande og glas, fadøl i lille og stor størrelse samt Aperol spritz og mojito til omkring seks euro. Der er ingen fast menú del día — du spiser à la carte hele dagen. Bordbestilling tages imod, men de fleste går bare ind fra gaden.

Hvor RESTAURANTE ALHAMBRA ligger i Ronda

Adressen er Calle Nueva 7, og gaden er lukket for biler — den er registreret som ren gågade og løber fra Plaza de España, lige ved broen, ind i byen. Det betyder, at du kommer til fods, og at bordene udenfor står i selve gadeforløbet uden trafik ved siden af. Der er cirka hundrede meter til Puente Nuevo og udsigten ned i El Tajo, omkring hundrede og fyrre meter til Plaza de Toros de Ronda og knap tre hundrede meter til skyggen under træerne i Alameda del Tajo. Kort sagt: du kan lægge frokosten ind midt i en rundtur uden at bruge tid på transport, og det er præcis sådan, huset bliver brugt.

Calle Nueva er samtidig en af de gader i Ronda, hvor restauranterne ligger tættest, og hvor flere huse har en vært stående ude foran med kortet i hånden. Det gør Alhambra også. Lader du dig ikke afskrække af den slags, får du et hus, der er væsentligt mere gammeldags indrettet, end facaden på en travl gågade lover.

Fra Restaurante Granada til Alhambra

Adressen har haft et andet navn før. På Calle Nueva 7 lå tidligere Restaurante Granada, som er registreret som permanent lukket, og hjemmesiden er gået i arv: webadressen bærer stadig det gamle navn, mens sidens overskrift og hele menukortet i dag er Alhambras. Kortet på siden er lagt op i sommeren 2026, så det er husets aktuelle udvalg, du læser — men støder du på gamle omtaler af et Restaurante Granada på samme adresse, er det altså ikke et andet sted i gaden.

Navnet Alhambra er ikke tilfældigt valgt. Spisesalen er klædt i en dæmpet maurisk stil med forgyldt stukfrise langs loftet, hvide vægge med indrammede flisevåbenskjolde og lamper i smedejern — den slags indretning, danske gæster har beskrevet som autentisk, og som står i skarp kontrast til de terrazzogulve og hvide duge, der ellers signalerer almindelig spansk familierestaurant. Det er ikke et designet koncept, men et rum, der har fået lov at blive stående.

Oplevelsen i dag

Huset har både en indendørs spisesal med duge og borde ude på gågaden, og de to giver ikke helt samme oplevelse. Indenfor er der køligt om sommeren og roligt; udenfor sidder du midt i strømmen mellem broen og byen. Paellaen serveres direkte i panden på en bastunderlægger midt på bordet, og portionerne omtales gennemgående som store.

Servicen er det punkt, gæsterne er mest delte om, og mønsteret er tydeligt nok til at nævne. Værterne og tjenerne roses igen og igen for at være varme, tålmodige og gode ved børn, også når sproget ikke helt rækker — engelsk tales kun i begrænset omfang, hvilket kortets fire sprog til gengæld kompenserer for. Til gengæld går der jævnligt igen, at tempoet falder, når huset er fuldt: at retterne kommer et bord ad gangen, og at et selskab ikke får maden samtidig. Det rammer især midt i frokosttrykket mellem klokken to og tre. Kommer du tidligt — omkring middag, når køkkenet åbner — eller sidst på eftermiddagen, undgår du det stort set. Enkelte gæster har haft en skuffende oplevelse med netop oksehalen, hvor kødet ikke var faldet af benet, så vil du være sikker på et hit, er fisken og risretterne det, huset roses mest konsekvent for.

Stedet ligger på 4,4 af 5 på Google ud fra 584 anmeldelser, og det er et retvisende billede: solid, generøs mad til en fornuftig pris, med tempoet som den svage side.

Praktisk om et besøg på RESTAURANTE ALHAMBRA

Du kan ikke køre til døren. Nærmeste betalende parkering er det underjordiske anlæg under Plaza del Socorro godt halvandet hundrede meter væk, og derfra er der fem minutters gang ned ad gågaden. Kommer du med bus eller tog, ligger begge stationer i den nye bydel nord for restauranten, i gåafstand.

Prislejet er til at overskue, hvis du regner momsen og kuverten med. En paella og en øl lander omkring femogtyve euro pr. person; to retter, dessert og et par glas vin nærmere femogtredive. Det er hverken det billigste eller det dyreste på gaden, men portionerne er store nok til, at to personer sagtens kan dele en forret.

Stedet passer bedst til familier og par, der vil have et rigtigt måltid midt i en dag med sightseeing — pastaretterne og burgeren redder de yngste, og der er plads til barnevogn og selskaber inde i salen. Er du derimod ude efter tapas i småbidder eller et moderne rondeño-køkken, skal du videre; det finder du hos andre af byens restauranter. Vil du have det bedste ud af besøget her, så bestil en af paellaerne, sig ja til et glas af Ronda-vinen, og kom før klokken to.