Pizzeria Da Vinci Ronda

Husets egen ret hedder macarrones al forno: ovnbagt pasta med bolognese, fløde, champignon, skinke, hårdkogt æg, peperoni og ost, og den står på kortet som specialiteten. Ved siden af den ligger noget, der er sjældnere i en andalusisk bjergby end en god pizza — en hel glutenfri afdeling med sin egen pasta, sin egen pizza, sin egen lasagne og sin egen dessert, hver ret mærket med cøliakisymbolet på husets eget kort.

Maden og menuen på Pizzeria Da Vinci Ronda

Køkkenet er italiensk hele vejen igennem, og pizzaen er den tynde, sprøde slags. Kortet har omkring tredive af dem, fra en enkel margarita til omkring ti euro til de tungere ender af listen: pizza gambas pil-pil med hvidløgsstegte rejer, pizza jardín del edén med pesto, italiensk mortadella og parmesan, og en pizza med pulled pork, cheddar og bacon, som er den dyreste på kortet til lige under sytten euro. De fleste ligger mellem tretten og femten. Husets egen pizza Davinci springer tomatsaucen over og bygger i stedet på mozzarella, frisk tomat, løg, bacon og hvidløgsolie, og pizza robertino kommer med serranoskinke, cherrytomat, rucola og parmesan lagt på efter ovnen.

Pastaen deler sig i to. Den traditionelle bestiller du som en kombination: du vælger form — spaghetti, makaroni, tagliolini, rigatoni eller gnocchi — og derefter en af otte saucer. Billigst er den enkleste, aglio, olio e peperoncino med hvidløg, olie og chili til omkring ni euro; pomodoro ligger omkring ti, og bolognese, pesto og arrabbiata omkring tretten, mens carbonara med iberisk pancetta og firestesovsen topper omkring fjorten. Den anden halvdel er de fyldte og de sammensatte, og det er dér, køkkenet viser sig frem: panciotti fyldt med kammuslinger og rejer i skaldyrssauce, fagotti med ost og pære i en sauce af fløde, pinjekerner og trøffel, ravioli med trøffel og pistacie, tortelloni med svampe, sort spaghetti farvet med blæksprutteblæk og vendt med små blæksprutter, og spaghetti med osso buco af kalv. De koster fra omkring fjorten til sytten euro.

Forretterne rækker fra husets brød med tomat, oliven og løg til omkring syv euro og en focaccia med camembert, karamelliseret løg og honning til omkring otte, op over ovnbagt provolone med soltørret tomat og oregano og en andepaté med flødeost, ristede løg, rødfrugtmarmelade og honning til omkring tolv, og videre til en oksecarpaccio med citron, rucola og parmesan til omkring fjorten. Salaterne ligger på tolv til fjorten euro og tæller en burratasalat med cherrytomat, rucola og vinaigrette af sorte oliven, en spinatsalat med feta, appelsin, ananas og nødder, og en cæsarsalat med sprød kylling. Supperne er beskedne i pris — en grøntsagscreme og en sopa de picadillo med æg, skinke og ris til omkring otte euro — og i sommermånederne kommer salmorejo og gazpacho på som sæsonretter.

Af kød og fisk er der laks på pandet med piquillopeberssauce og sauterede grøntsager til omkring seksten euro, rejer i pil-pil til omkring femten, en mør iberisk svinemørbrad med mandelsauce til omkring atten og en entrecôte til omkring tyve. Blæksprutteben sælges uden fast pris på kortet, så spørg efter dagens pris, før du bestiller. Fra ovnen kommer svamperisotto, en aubergine fyldt med kød og gratineret med rød peberssauce og honning, lasagne, og en lasagne med artiskok og rejer i cavasauce. Desserterne er hjemmelavede og koster fra omkring fem og en halv til otte euro: citroncreme, ostekage med mangois og dulce de leche, tiramisu og en chokoladecoulant med vanilleis. Deler to gæster en forret, tager hver sin pizza eller pasta og slutter med dessert, lander regningen typisk omkring femogtyve euro pr. person; nøjes du med en pizza og en dessert, ligger du omkring tyve.

Det glutenfri er ikke en enkelt undtagelse på kortet, men en parallel afdeling. Spaghetti og makaroni uden gluten koster omkring fjorten euro og kombineres med de samme otte saucer som den almindelige pasta; ravioli med kød eller med spinat og ricotta ligger omkring fjorten og en halv, en glutenfri kødlasagne omkring tretten, og der er en glutenfri dessert til omkring seks og en halv. Pizzaen bestilles glutenfri efter den samme liste som de øvrige. Huset står opført i de spanske cøliakiguider Celicidad og Celisocial netop på det udbud, og på husets eget digitale kort er hver af retterne markeret med et cøliakisymbol.

Huset skriver selv på kortet, at det har laktosefri ost til gæster med intolerance, og at man er velkommen til at spørge efter retter uden for kortet. Vegetarisk er der reelt noget at vælge imellem: pizza vegetariana med peberfrugt i tre farver, løg, artiskok, aubergine, squash og champignon er mærket som vegetarisk, og desuden er firestespizzaen, margarita e funghi, caprese-pizzaen med bøffelmozzarella, cannelloni med spinat og ricotta, svamperisottoen, svampetortellonien og burratasalaten alle uden kød. Vegansk er en anden sag. Huset oplyser selv, at der findes veganske muligheder, men kortet har hverken vegansk mærkning eller vegansk ost, og pastaen er lavet med æg. Skal du spise helt plantebaseret, så ring i forvejen og aftal det med køkkenet frem for at regne med at kunne vælge frit fra kortet.

Lokalet er ikke stort, og gæsterne fremhæver gennemgående, at det fyldes hurtigt: enten har du bestilt bord, eller også møder du op, når der åbnes. Bordbestilling foregår på telefonen.

Sådan finder du pizzeriaet i Ronda

Adressen er Calle Santa Cecilia 3, en rolig sidegade i Mercadillo-kvarteret på den nye side af kløften. Fra Plaza del Socorro med sine cafeterier er der godt to hundrede meter, og fra tyrefægterarenaen Plaza de Toros omkring fem minutters gang mod øst, væk fra den strøm af dagsturister, der bevæger sig mellem arenaen og broen. Til Puente Nuevo og udsigten over El Tajo tager gåturen under ti minutter. Det er med andre ord tæt nok på til at være praktisk, men et par gadehjørner fra de mest fotograferede meter i Ronda — og det mærkes på både priser og stemning.

Ronda-sporene på et italiensk kort

Det er værd at kigge efter, hvor det italienske kort låner af omgivelserne, for det gør det flere steder. En af forretterne er karamelliserede piquillopeberfrugter fyldt med frisk ost fra Ronda og melva, den lokale, kraftige tunfisk. Cannelloni fyldes med rabo de toro, den andalusiske oksehalegryde, og serveres med en sauce af kastanjer. Svinemørbraden er iberisk, ikke italiensk, og om sommeren står salmorejo og gazpacho på suppelisten side om side med den italienske grøntsagscreme. Det er ikke fusion for fusionens skyld, men et italiensk køkken, der handler ind, hvor det ligger — og for en dansk gæst er det netop de retter, der gør besøget til andet end en pizza, man kunne have fået hjemme.

Hverdagen i huset

Da Vinci drives af sin egen ejer, der selv er i lokalet, og det er den slags sted, hvor gæsterne bliver rådgivet ved bordet frem for overladt til kortet. Huset har bygget en hjemmeleveringsservice op i Ronda, og hele kortet kan bestilles ud af huset, både til levering og til afhentning. Det er en reel oplysning for den, der bor i lejlighed i byen: skal du blive hjemme en regnvejrsaften, kan du få det samme mad leveret.

Det siger også noget om, hvem huset egentlig er til for. Kortet findes kun på spansk, og der lukkes både tirsdag og onsdag — to helt almindelige turistdage i Ronda. Et hus, der levede af bussernes dagsturister, ville ikke lægge sine lukkedage dér. Frokostserveringen fra klokken 13 til 16 rammer til gengæld præcis det vindue, en dagstur fra kysten har, mens aftenserveringen først begynder 19.30 og kører til 23.30 — spansk aftentid, og dermed mest for dem, der overnatter, og for byens egne. Praktisk betyder det, at du som dansk besøgende sagtens kan spise her midt på dagen, men at du skal regne med at få kortet på spansk og gerne må bede om hjælp til at oversætte; personalet er vant til besøgende og tager sig tid.

Der er terrasse ude foran, og indenfor er der niveaufri adgang for kørestol, hvilket huset selv fremhæver. Der er højstole til de mindste, gratis wifi, og der ryges ikke indendørs.

Praktisk og for hvem

Åbningstiderne er 13.00 til 16.00 og 19.30 til 23.30 mandag samt torsdag til søndag; tirsdag og onsdag er der lukket. På Google står stedet til 4,5 af 5 fra 1.159 anmeldelser, og de gennemgående roser går på den tynde bund, portionsstørrelsen — flere gæster når ikke dessert — og på at man bliver taget godt imod. Det tilbagevendende forbehold er ikke maden, men pladsen: huset er lille, og det er endnu et argument for at ringe i forvejen.

Stedet passer til børnefamilier, til par, der vil have en rolig middag væk fra udsigtsterrasserne, og især til rejsende med cøliaki, som ellers har svært ved at finde noget andet end grillet kød i den spanske indlandsgastronomi. Er du på dagstur fra kysten, er frokosten det oplagte vindue; overnatter du, er aftenen bedre, men så bør bordet være bestilt. Vil du sammenligne med andre muligheder i byen, før du beslutter dig, kan du kigge listen over restauranter i Ronda igennem — byen har alt fra tapasbarer til stjernekøkken inden for den samme kilometer.