Murillo café bar

Bestil husets revuelto — rørte æg med chorizo, kartofler og tomat — og du forstår, hvorfor det her hjørne er blevet rondeñoernes eget. Huset laver sit charcuteri selv, Rafa skærer den iberiske skinke i hånden bag disken, og dagens menu med brød og dessert koster omkring tretten euro. Der er halvanden kilometer til Puente Nuevo, og det kan mærkes på gæsterne: her spiser byen, ikke bussen.

Maden og menuen på Murillo café bar

Huset skriver selv sit navn Café Bar Murillo, og køkkenet er andalusisk hverdagsmad lavet fra bunden. Kortet er bygget op, som et rondeño-hus plejer at gøre det: kolde forretter, varme forretter, supper og gryderetter, fjerkræ, kød fra panden, kød fra grillen, fisk og til sidst kagerne.

Blandt de kolde forretter koster ensaladilla rusa (kartoffelsalat med tun og mayonnaise) og patatas aliñadas eller med aioli omkring seks euro, mens husets egen salat — tun, avocado, reje, skinke, æg, tomat og løg på ét fad — ligger omkring tolv euro. Det er dog charcuteriet, familien selv fremhæver: jamón ibérico til omkring atten euro, et surtido ibérico med blandede iberiske pålæg lidt under, en tabla af fåreost til omkring ti euro og de pølser, huset selv laver på råvarer fra Málaga og Cádiz. Gæsterne skriver om skinken, netop fordi den skæres for øjnene af dem.

De varme forretter er stedets hjerte. Revuelto de la casa er husets egen sammensætning af æg, chorizo, kartoffel og tomat og koster omkring tolv euro; ved siden af står revueltos med asparges eller svampe, croquetas caseras til omkring ti euro, stegte auberginer med miel de caña (mørk sukkerrørssirup) til omkring elleve, og almejas al ajillo — venusmuslinger i hvidløg — som kortet selv opgiver til to forskellige tal, så regn med tolv til fjorten euro. Tortillitas de bacalao, små sprøde klipfiskepandekager, hører til den samme række.

Under primeros ligger de gamle skerette til mellem tre og syv euro: sopa de picadillo (klar suppe med skinke og æg), sopa de marisco, callos (indmadsgryde) og potaje de garbanzos med enten klipfisk eller bladbeder. Kyllingeretterne — filete a la plancha, churrasco de pollo, lagrimitas — ligger omkring otte til ti euro og er dem, mange bestiller sent på eftermiddagen.

Kødet er den dyre ende. Carrillada ibérica en salsa (braiserede grisekæber) og codillo al horno (ovnbagt skank) ligger omkring tretten euro, chuletitas de cordero lechal (mælkelamskoteletter) lidt over. Fra grillen kommer de iberiske udskæringer — presa, pluma, abanico, lagarto, solomillo — fra omkring tretten til godt seksten euro, og oksen topper med entrecot til omkring atten euro, solomillo lige under tyve og chuletón til omkring treogtyve. Fra havet er der cazón en adobo (marineret pighaj), boquerones, calamarringe og jibia til omkring ti euro, bacalao al pil pil og bacalao con tomate til omkring tretten, og en grillet blækspruttearm til omkring toogtyve euro. Desserterne er hjemmelavede og koster omkring fire euro: flan, natillas, arroz con leche, ostekage, tarta de la abuela og en trechokoladekage. Huset bager også kager på bestilling, og det samme gælder paella, som ikke står på det faste kort, men laves por encargo.

Dagens menu er den bedste grund til at komme til frokost. Den koster tretten euro med brød og dessert, den skifter hver dag, og huset lægger den op på sin egen side med dato på. En helt almindelig dag ser sådan ud: til forret ensalada mixta, kyllingesalat med salsa rosa, gazpacho eller porra, kartofler med aioli eller makaroni med rejer al pil pil; til hovedret fyldte auberginer, kylling med svampe, pescaíto frito, carne con tomate eller kødboller i sovs. Der er kødfrie valg hver dag — gazpacho, porra, auberginer, kartofler med aioli, svampe- og aspargesrevueltos — men de er en del af det almindelige kort og ikke en særskilt menu.

Drikkevarerne er, hvad man drikker på en spansk bar: fadøl, husets vine og kaffe. Kaffen er faktisk et af de punkter, gæsterne oftest nævner ved navn, og den er en del af grunden til, at stedet er så fuldt om morgenen. Vil du reservere bord eller bestille mad med hjem, beder huset dig ringe i åbningstiden — der tages ikke bordbestilling online, og der køres ikke ud med maden.

Hvor Café Bar Murillo ligger i Ronda

Adressen er hjørnet af Calle Andrés Aguilar Gracián og Calle Santo Tomás, cirka halvanden kilometer nordøst for Puente Nuevo og broen over El Tajo og lige så langt fra Plaza de Toros og Alameda del Tajo. Til gengæld er der kun godt et par hundrede meter til Avenida de Málaga, indfaldsvejen mod Málaga.

Det er den nyere, boligtætte del af Ronda, og det ændrer alt ved stedet. Der er ingen brostensgyde, ingen udsigtsterrasse over kløften og ingen turistmenu på fire sprog. Til gengæld er der noget, man aldrig finder ved broen: gratis kantstensparkering lige uden for døren og et åbent areal omkring hjørnet, og det er præcis det, gæsterne fremhæver oftest efter maden. Kommer du kørende til Ronda og gerne vil spise, før du går ind i den gamle by, er det en reel fordel. Er du til fods fra centrum, er det tyve minutters gang gennem almindelige kvarterer — overkommeligt, men det er ikke en spadseretur, man tager for udsigtens skyld.

Isabel, Rafael og huset på hjørnet

Huset præsenterer sig som et ægtepars projekt: Isabel og Rafael, som selv vælger råvarerne ind fra markederne i Málaga og Cádiz, laver charcuteriet og sammensætter dagens menu. De sætter selv årstallet 2021 på deres kapitel. Navnet Murillo har dog hængt over døren længere end det — der findes en ældre, meget spartansk hjemmeside under samme navn fra 2017, som allerede dengang beskrev huset som stedet for serraníaens opskrifter til morgenmad, merienda og frokost, og Google-posten rummer anmeldelser, der er ældre endnu. Det er værd at vide, når du ser tallet: de 4,4 af 5 fra 744 Google-anmeldelser dækker mange år og mere end én besætning bag baren.

Husets logo forklarer i øvrigt sig selv på kortet: en maler med baret, palet og staffeli. Om navnet oprindeligt kommer fra en familie, en gade eller fra maleren Murillo, siger huset ikke — men det er malerens billede, de har valgt at sætte på forsiden af cartaen og på personalets veste.

Terrassen, legehjørnet og stemningen

Det, der gør Café Bar Murillo brugbart for en børnefamilie, er ikke maden, men en detalje inde i lokalet: der er et legehjørne med boldbassin. Gæsterne har nævnt det igen og igen gennem årene — voksne, der kan drikke en øl i fred, mens børnene er beskæftiget — og det er sjældent i et helt almindeligt spansk kvartersbar. Skal I have flere legesteder på listen, samler vi dem under legeland i Ronda.

Udenfor ligger en stor terrasse, som huset selv kalder sin største aktivitet, og som får skygge om eftermiddagen. Om sommeren åbner den for aftenerne, og så flytter en del af huset udendørs. Indenfor er der både lave og høje borde, og salen bruges til familiesammenkomster og fejringer — det er den slags sted, hvor et rundt fødselsdagsbord fylder halvdelen af rummet en søndag formiddag.

Og så er der morgenen. Desayuno er det, flest gæster skriver om overhovedet: store skiver ristet landbrød med olivenolie og tomat, mollete med skinke, churros, og portioner der bliver kommenteret, fordi de er større end forventet. Regn med under ti euro pr. person til morgenmad og kaffe.

Praktisk: tider, priser og hvem stedet passer til

Huset holder lukket om torsdagen — en lukkedag midt i ugen frem for i weekenden er i sig selv et signal om, hvem stedet lever af. Døren går op meget tidligt om morgenen på hverdagene, og tyngden i dagen ligger på morgenmad og frokost; om søndagen er det først og fremmest formiddagen, der er huset. Sommerterrassen trækker aftenerne længere, men ring, hvis du planlægger en sen middag.

Prisniveauet er lavt efter kystmålestok. Morgenmad og kaffe holder sig under ti euro pr. person, dagens menu koster tretten, og går du på carta med en forret, en hovedret fra grillen og en dessert, skal du regne med tyve til tredive euro pr. person. Der tages kort, og lokalet er kørestolstilgængeligt.

Det gennemgående kritikpunkt er ventetid, når huset er fuldt. Det dukker op i omkring hver tiende anmeldelse og handler næsten altid om travle timer — feriaugen, søndag formiddag, store selskaber. Køkkenet er lille, personalet skal både passe bar, terrasse og sal, og bestiller I mad til mange, er en opringning i forvejen ikke høflighed, men nødvendighed. Værterne svarer i øvrigt selv på anmeldelserne, også de sure.

Stedet passer til dig, der vil spise, hvor rondeñoerne spiser, og som hellere vil have hjemmelavet charcuteri og en gryderet end en udsigt. Det passer til børnefamilier på grund af legehjørnet, og til bilister, der vil have parkeringen overstået, før dagen i den gamle by begynder. Kommer du derimod til Ronda for at spise med kløften i baggrunden, skal du et andet sted hen — dem finder du under restauranter i Ronda og i vores samlede guide til Ronda.