Bar Restaurante "Los Pueblos"

Tosta de bacalao con cebolla caramelizada — ristet brød med klipfisk og karamelliseret løg — er den ret, gæsterne oftest nævner ved navn, og den koster tre og en halv euro. Bar Los Pueblos er en kvartersbar i Rondas nyere bydel, hvor hele kortet også findes som en indbunden fotomappe med allergenmærker over hver eneste ret. To personer, der deler en håndfuld tapas og et par øl, slipper for omkring tyve euro hver.

Maden og menuen på Bar Los Pueblos

Køkkenet er andalusisk hverdagsmad — comida casera, altså husmandskost — serveret både som tapas og som hele retter. Kortet er delt i to lister, en tapasliste og en liste med platos, og de fleste gæster blander frit mellem dem.

Tapaslisten fylder én side, og de fleste priser ligger mellem to og en halv og tre og en halv euro. De faste numre er tosta de bacalao con cebolla caramelizada og tosta de salmón, flor de alcachofa — en artiskokbund, der enten kommer med langostinos i pil pil-olie eller med et vagtelæg — pincho de gambas, pavía de merluza (friturestegte strimler af kulmule), boquerón relleno (fyldt ansjos), queso de cabra frito con arándanos (friteret gedeost med blåbær), flamenquín de carrillada (rullet og paneret grisekind), mini hamburguesa de buey, pan bao, albóndigas en salsa, croquetas, kyllingevinger og små oksefiletter med enten mojo picón, salsa verde eller alioli. Dyrest er brocheta de pulpo a la gallega, en spids med blæksprutte på galicisk vis, til fem og en halv euro; billigst er en skål oliven til en euro.

Platos-listen er husets hovedkort, og her spænder retterne fra omkring ti til godt tyve euro. Rabo de toro (oksehale braiseret møre) og carrillada (grisekinder i sauce) ligger i toppen, mens churrasco ibérico og lagarto ibérico — to udskæringer af iberisk gris, den ene ribbenskød, den anden en lang muskelstrimmel langs ryggen — ligger et par euro under. Fra havet er der pata de pulpo, calamares fritos, jibia (sepia), puntillitas (de helt små blæksprutter, friturestegte i ét stykke), bacalao frito, rosada a la plancha og gambas pil pil. Uden kød på kortet står berenjenas con miel de caña (friturestegte auberginer med sukkerrørssirup), ensalada de queso de cabra y frutos secos, risotto med svampe og revuelto de espárragos verdes, røræg med grønne asparges — nok til at en vegetar kan spise sig mæt uden at bede om noget særligt. Migas, det stegte brødsmuld fra bjergene, står også på listen og er en af de billigste varme retter.

To detaljer ændrer regningen og er værd at kende på forhånd: brødkurven, cesta con pan, står som sin egen linje på kortet og koster en euro, og priserne på kortet er med moms. Croquetas og patatas bravas kan bestilles som media ración, halv portion, fra omkring otte euro, hvilket er praktisk, hvis I er to og gerne vil smage bredt. Til børn er der en egen rubrik med kyllingenuggets og chicken fingers omkring ti euro. Desserterne er få og hjemlige — en kage og en torrija, det andalusiske svar på arme riddere, til omkring fire euro. En tercio, den lille 33 cl-flaske øl, og en sodavand koster begge omkring to euro, og der er vin på flaske.

Ved siden af listerne ligger en indbunden fotomappe, hvor hver ret har sit eget billede og de spanske allergenikoner sat ind over sig: fisk, glutenholdige kornsorter, laktose, skaldyr, æg. Det er den nemmeste vej ind i kortet, hvis du hverken taler spansk eller har lyst til at gætte, og det er samtidig grunden til, at huset kan tage hensyn uden lange forklaringer. Gæsterne beretter gennemgående om fuldt hus om aftenen, så det kan betale sig at bestille bord i forvejen.

Hvor Bar Los Pueblos ligger i Ronda

Restauranten ligger på Calle Francisco de Goya y Lucientes i den nyere del af Ronda, nordøst for centrum langs indfaldsvejen fra Málaga-siden. Den ligger altså ikke i den historiske bydel La Ciudad, og det er værd at have med i planlægningen: der er knap to kilometer til Puente Nuevo og kløften El Tajo og omtrent det samme til Alameda del Tajo — en lille halv times gang hver vej. Til gengæld ligger togstationen kun godt en kilometer væk og busstationen halvanden, så stedet er faktisk lettere at nå fra stationerne end fra broen.

Kvarteret er et almindeligt boligkvarter med etageejendomme, en plads og en håndfuld barer, og det betyder to konkrete ting for dig: der er gadeparkering i sidegaderne, som der ikke er nede ved kløften, og priserne er kvarterets og ikke turiststrøgets.

Kvartersbaren og Corre Tapas i Barriada de La Feria

Bar Los Pueblos hører til Barriada de La Feria — det kvarter, der i byplanerne bærer betegnelsen UE19 — og huset er en af de barer, kvarteret regner med, når der skal ske noget. I juni 2024 arrangerede beboerforeningen en Corre Tapas, en tapasrute inden for kvarterets egne gader, hvor gæsterne fik et kort stemplet hos hver bar og stemte på den bedste tapa. Ud over Los Pueblos deltog Bar Trebujena, Restaurante Savoy, Bar el Gallinero og Bar Viva la Pepa, og vinderen blev offentliggjort ved kvarterets verbena nogle dage senere.

Det spor kan stadig ses på kortet. En ældre udgave af tapaslisten har en egen rubrik nederst, TAPA CONCURSO, med præcis én ret i: en tosta, som huset ganske enkelt har opkaldt efter sig selv, til tre euro. Naboerne fra ruten ligger inden for gåafstand — Savoy godt tre hundrede meter væk, Viva la Pepa under to hundrede — så det er en overkommelig aften at gå den samme runde på egen hånd.

Værterne, stemningen og de 4,9 på Google

Stedet drives som familieforretning, og det er værten Carlos, gæsterne oftest nævner: han går rundt i salen, forklarer retterne og anbefaler, og flere beskriver, at tapasene kommer ud én ad gangen med en kommentar til hver. Juani står som tjener på husets egne regninger. Køkkenet passes af husets kvindelige medejer, som gæsterne også møder i salen.

Indretningen går igen i anmeldelse efter anmeldelse som det, folk lægger mærke til først — den bliver beskrevet som original og anderledes snarere end som en typisk barindretning. Det andet, der går igen, er forholdet mellem pris og portion, og det tredje er, at der er fuldt om aftenen.

Stedet står med 4,9 af 5 fra 1.594 anmeldelser på Google. Det er meget højt, og det skal læses for, hvad det er: langt de fleste anmeldelser er skrevet på spansk af lokale fra Ronda og af spanske weekendgæster, mens turistportalerne kun har en håndfuld. Huset lever altså af naboer og af folk, der bevidst går væk fra broen — ikke af gennemgangstrafik. Der er også en praktisk side af det: aftenserveringen begynder ved halvottetiden, mens en del af restauranterne inde i den historiske bydel stadig holder pause.

Praktisk og for hvem

Åbningstiderne følger et almindeligt spansk mønster: frokost fra middag til klokken fire og aftenservering fra halv otte til elleve, om søndagen kun frokost, og mandag er lukkedag. Der tages imod kort, og der tages bordbestilling.

Prislejet er til at overskue. To personer, der deler en række tapas, en enkelt ración og et par øl, ender omkring tyve til femogtyve euro hver. Vil du spise billigst, er tapaslisten vejen; vil du spise som til en spansk søndagsfrokost, er det platos-listen med rabo de toro eller carrillada. Der er højt til loftet over børn, kortet har sin egen børnerubrik, og køkkenet klarer både store og små sultne på samme tid.

Stedet passer bedst til dig, der bor eller overnatter uden for den historiske kerne, ankommer med tog eller bus, eller bare gerne vil spise et sted, hvor de fleste omkring dig er lokale. Har du derimod kun to timer i Ronda og vil blive nede ved kløften, bliver turen ud og hjem lige lang nok — og det er præcis derfor, prisen og stemningen er, som de er.

Vil du sammenligne med et andet spisested uden for den historiske kerne, ligger La Niña Adela godt halvanden kilometer væk, og hele udvalget står på oversigten over restauranter i Ronda. Skal du lægge dagen til rette omkring maden, kan du starte i vores guide til Ronda.