Bodeguita Ramos

En tapa braiseret grisekæbe til godt to euro og en tallerken grillet presa ibérica til omkring seksten: Bodeguita Ramos er et af de huse i Ronda, hvor regningen stadig ligner indlandets og ikke kystens. Stedet ligger et kvarters gang fra tyrefægterarenaen i et helt almindeligt boligkvarter — og det holder lukket netop de to dage, hvor byen er fuld af dagsturister.

Maden og menuen på Bodeguita Ramos

Husets carta er kort, kun på spansk og delt i seks små afsnit. Tapaslinjen er kernen, og den løber fra godt en euro til tre euro med de fleste retter omkring to. Her står carrillada, den braiserede grisekæbe i sovs, som er husets dyreste tapa og samtidig den, gæsterne oftest nævner; albóndigas, kødboller i sauce; pisto, den andalusiske grøntsagsragout af tomat, peberfrugt og squash; croquetas caseras; bocadito de morcilla, en mundfuld blodpølse; quesito frito con mermelada, friturestegt ost med marmelade; og lagrimitas de pollo, paneret kylling i tynde strimler. Dertil kommer to sprøde fritter, der hører hjemme på Cádiz-siden af provinsgrænsen — tortillita de camarón med små rejer og tortillita de bacalao med klipfisk — samt et lille spyd med brocheta de presa ibérica, som er den eneste tapa, der rammer tre euro.

Ved siden af tapas står bollitos: små, varme sandwich, som man i Málaga-provinsen spiser stående ved disken. Der er serranito med svinekød, serranoskinke og stegt grøn peber, panceta af sprødstegt svinebryst, masitas med chorizo og salchichón, mini hamburguesa af okse eller kylling og en mini perrito. De koster fra godt en euro til tre, og to-tre stykker sammen med et par tapas er et helt almindeligt måltid her.

Skal I have rigtige tallerkener på bordet, ligger de i de fire øvrige afsnit. Under verduras finder du ensalada mixta, ensalada de la casa, salteado de verduras og berenjenas con miel — friturestegte auberginestave med rørsukkermelasse, en klassiker fra Málaga — til mellem seks og en halv og otte euro. Revueltos, altså blødt røræg rørt sammen med noget andet, koster otte til ti euro og fås med sauterede svampe, med kartofler og med trøffel. Carnes a la brasa er tre udskæringer af iberisk gris direkte fra grillen, presa, pluma og abanico, til omkring femten-seksten euro stykket. Og pescados er det største afsnit af dem alle: jibia frita af sepia, boquerones fritos, calamares fritos, puntillitas, bacalao frito, rosada, almejas en salsa og cazón en adobo, den marinerede hundehaj fra Cádiz-bugten. De fleste af fiskeretterne ligger på otte til ti euro, mens en pata de pulpo, altså et helt blæksprutteben, koster omkring sytten, og en stor fritura de pescado til at dele lander lige under tyve euro.

Du skal til gengæld ikke lede efter Serraníaens tunge egnsretter her. Der er hverken rabo de toro, migas, chivo eller sopa de la serranía på kortet. Bodeguita Ramos er en moderne andalusisk tapasbar med tydelige lån fra Cádiz og fra Málaga-kysten, ikke et bjergkøkken — det er værd at vide, hvis du er kommet til Ronda netop for oksehalen. Til gengæld har køkkenet en fast række retter uden for kortet, og det går igen hos gæsterne, at man skal spørge tjeneren, hvad der er fuera de carta i dag. Det er dér, tostas, gryderetter og rejer dukker op, og de står ikke trykt nogen steder.

På ét punkt er kortet usædvanlig grundigt: hver eneste linje bærer en talkode for allergener, og bagsiden af kortet er en formel allergenerklæring efter EU-forordningen om fødevareinformation, med hele ikonsættet fra gluten til bløddyr. Det gør huset nemmere end de fleste at spise på, hvis du skal holde øje med noget bestemt — men læs koderne, før du bestiller. Kun salteado de verduras er markeret som helt uden allergener; ensalada mixta bærer både fisk, æg og mælk, og både den grillede gris og alle de friturestegte fiskeretter er mærket med gluten.

Der tages bordbestilling, og det er en god idé at bruge den. Huset fylder op om aftenen, og gæsterne skriver gennemgående, at man enten skal komme tidligt eller ringe i forvejen — især hvis I er mere end fire, eller hvis I gerne vil sidde udenfor.

Hvor Bodeguita Ramos ligger i Ronda

Baren ligger på Calle Torre Alháquime i boligkvarteret op mod Avenida de Málaga, nord for den gamle by. Der er godt en kilometer i lige linje ned til Plaza de Toros de Ronda og en anelse længere til Puente Nuevo og kløften El Tajo — regn med et kvarters gang hver vej, og det meste af den ad flad asfalt frem for gamle brosten. Til gengæld er der kun omkring fem hundrede meter til Rondas togstation, så kommer du med toget fra Málaga eller Algeciras, ligger huset tættere på perronen end de fleste af byens øvrige restauranter.

Selve kvarteret siger noget om, hvem der spiser her. Gaderne omkring huset er opkaldt efter landsbyerne i Serranían — Benaoján, Cañete la Real, Villaluenga del Rosario — og efter flamencoformer som bulerías, soleares og verdiales, og der ligger otte-ti helt almindelige kvarterbarer og kaffebarer inden for få hundrede meter. Det er ikke en gade, man falder over på vej fra broen til arenaen; man går derhen med vilje. Parkeringen er gadeparkering, og den er mærkbart lettere her end nede i den gamle by, men kan godt være tæt besat midt på dagen.

Et kvarterssted midt i en turistby

Tallene fortæller historien ret tydeligt. Bodeguita Ramos står til 4,6 af 5 fra 497 anmeldelser på Google, men har kun 29 anmeldelser på TripAdvisor. Omkring sytten Google-anmeldelser for hver enkelt på turistportalen er kendetegnende for et hus, hvis gæster bor i byen frem for at overnatte i den, og de 29 udenlandske portalanmeldelser er tilmed overvejende spanske. Det er et lille grundlag at tælle på, men det peger samme vej som resten: kortet findes kun på spansk, og der er ingen engelsk oversættelse på bordet.

Det stærkeste enkelttegn er dog åbningsdagene. Huset holder lukket både søndag og mandag. Et sted, der levede af dagsturister, ville aldrig lukke om søndagen, hvor Ronda er fuld af besøgende fra kysten og fra Sevilla. I stedet kører Bodeguita Ramos fra tirsdag til lørdag i to hold: frokost midt på dagen og aften fra klokken otte, hvor kvarteret kommer forbi. Det er rytmen i en spansk bydelsbar, ikke i en turistrestaurant.

Tre ting går igen, når gæsterne skriver om huset: prisen, kvaliteten og betjeningen. Værtsparret nævnes ved fornavn i en stor del af anmeldelserne, og det sker sjældent på et sted, der lever af forbipasserende. Anmeldelserne er stabile over årene fra 2017 og frem og beskriver hele vejen det samme køkken, så det høje anmeldelsestal er husets eget og ikke arvet fra en tidligere forretning i lokalet.

Lokalet, terrassen og oplevelsen i dag

Indenfor er huset holdt i klassisk andalusisk bodegastil: mørke trælofter med synlige bjælker, kakler op ad væggens nederste halvdel, smedejernslamper, vinreoler og en tønde bag baren. En lang bardisk med kølemontre til dagens tapas løber gennem lokalet, der står højstole ved disken og mørke træborde langs væggene, og der hænger en tv-skærm, som bliver brugt, når der er fodbold. Der er aircondition til sommervarmen og varme til de rondeñiske vintre, som er koldere, end kystens gæster regner med.

Ude på fortovet står terrassen på en hævet platform med parasoller og hvide stole, og den er husets bedste plads fra det tidlige forår til langt hen på efteråret. Der sidder børn på billederne derfra, og familier tages imod uden videre; en egentlig børnemenu findes ikke, men mini perrito og mini hamburguesa løser opgaven for de mindste. Øllen er fadøl fra Cruzcampo, og vinlisten er kort og lokal snarere end lang og dyr — det er en bodeguita, ikke en vinbar.

Priser, tider og hvem stedet passer til

Regn med ti til tyve euro pr. person, hvis I deler et udvalg af tapas og en tallerken eller to og drikker øl eller vin til. Det er lavere end det tilsvarende måltid nede ved kysten, og det er præcis den forskel, indlandet stadig har at byde på. Vil du prøve husets dyre ende, koster de tre grillede udskæringer af iberisk gris omkring femten-seksten euro, og det er de retter, man deler.

Stedet passer bedst til dig, der gerne vil spise, hvor rondeñerne spiser, og som ikke har noget imod at gå tyve minutter væk fra udsigten for at gøre det. Kommer du efter tapas i den gamle by med kløften i baggrunden, ligger der andre huse tættere på. Kommer du derimod med tog, bor i den nordlige del af byen eller vil have et roligt aftensmåltid til en pris, der ikke er sat efter udsigten, er Bodeguita Ramos et af de sikreste valg i Ronda. Ring og reservér, læs allergenkoderne, spørg efter dagens retter uden for kortet — og planlæg besøget til en dag mellem tirsdag og lørdag, hvis du vil kombinere det med hvad Ronda ellers byder på.