Bar Antonio

Et montadito til 2,50 euro hedder Jaque Mate og består af serranoskinke, ost stegt på pladen og tomat. Et andet, Nazareno, er blæksprutte med peberfrugt og aioli til 2 euro. Sådan ser hele kortet ud på Bar Antonio: fjorten montaditos, over fyrre tapas og næsten ingenting over fem euro. Stedet har ligget i Calle San José siden 1969 og er stadig fyldt med rondeñoer frem for turister, selv om der kun er fem minutters gang til Puente Nuevo.

Maden og menuen på Bar Antonio

Køkkenet er andalusisk barmad i den klassiske form, og det vigtigste at forstå ved kortet er, at næsten alt findes i to størrelser. En tapa er den lille portion, man tager et par stykker af, og en plato er den store til at dele eller spise som hovedret. Ensaladilla rusa, den russiske kartoffelsalat med tun og mayonnaise, koster 1,50 euro som tapa og 7 euro som plato. Croquetas koster 2,20 euro stykket og 9 euro for en tallerken, og tataki de atún, kortstegt tun, springer fra 3,50 euro som tapa til 12 euro som plato. Det gør det lige så nemt at spise billigt som at sætte et rigtigt måltid sammen — der er ingen menú del día, altså ingen dagens menu til fast pris, så man bygger selv frokosten op af små retter.

Croquetterne er husets tydeligste specialitet, og de fire varianter siger noget om egnen: cocido af kødet fra den spanske kødsuppe, choco af blæksprutte, espinacas med spinat og en med queso bosqueño, fåremælksosten fra El Bosque i bjergene mod Cádiz. Vil man smage dem alle, findes der en surtido, et blandet fad, til 12 euro. Ellers ligger tyngden i afdelingen caliente, de varme tapas: pavía de merluza, kulmule friturestegt i dej, til 2,50 euro, tortillita de camarones, den sprøde pandekage med små rejer fra Cádiz-bugten, til samme pris, carne moruna med maurisk krydret svinekød til 3 euro og et pincho de pulpo, blæksprutte på spyd, til 5 euro — den dyreste tapa på hele kortet.

Montaditos, de små belagte brød, er den anden grund til at komme, og de koster fra 1,20 euro for et Filetito med svinemørbrad i grøn sauce op til 2,90 euro for et Piripi med mørbrad, bacon, tomat, ost og mayonnaise. Navnene skal have en oversættelse med: Bandolero er blæksprutte med ost og stærk sauce, Catetito er chorizo med spejlæg, Piolín er paneret kylling med brombærmarmelade, og Serranito er den andalusiske klassiker med mørbrad, serranoskinke, tomat og stegt peberfrugt. Ved siden af dem ligger fire mini hamburguesitas gourmet til 3,95 euro stykket, blandt andet en med oksekød, karamelliseret løg og gedeost og en pan bao med pulled pork i barbecuesauce, samt tre mini tostas gourmet til 2,95 euro på karamelliseret butterdej — den ene med andefoie og perler af miel de caña, den mørke sukkerrørssirup, der stadig koges i Frigiliana nede ved kysten.

Vegetarer kan sagtens spise sig mætte her, og retterne står ved navn på kortet: alcachofa a la plancha, grillet artiskok, til 3,20 euro, esparrago en tempura, asparges i tempura, til 2,95 euro, croquetas de espinacas, provolone bagt med tomat og oregano til 3,75 euro, tostas med gedeost og enten honning og valnødder eller brombærmarmelade, og husets salat med gedeost, valnødder, rosiner og en vinaigrette af honning og sennep til 8 euro. Otte slags stegte kartofler fra 2,50 til 3 euro hører til samme afdeling — alioli, bravas, mojo picón og mexicanas blandt dem. Desserterne er tre og koster 5 euro: ostekage, en karamelliseret soufflé og tocino de cielo, den tætte andalusiske dessert af æggeblomme og sukker.

Til at drikke koster en caña, det lille fadøl, 1,50 euro, og en pinta på 50 centiliter 3,20 euro. Der står glutenfri Cruzcampo på flaske til 2,20 euro, og der er flere alkoholfri muligheder end sædvanligt i en bar af denne slags: Heineken 0,0, en alkoholfri tostada og tinto de verano uden alkohol til 2 euro. Vinkortet er kort, men lokalt, hvor det tæller. Chinchilla fra Bodega Doña Felisa og Lunares fra Bodegas Lunares er begge rødvine fra Serranía de Ronda under betegnelsen Sierras de Málaga, og de skænkes i glas til 3,40 euro — det er husets vine fra bjergene rundt om byen, ikke en Rioja fra grossisten, selv om der også står et par af dem. Fire-fem tapas og et par øl lander typisk mellem 12 og 20 euro pr. person, men priserne er læst på husets eget kort og kan være justeret siden.

Der tages ikke bordbestilling. Huset oplyser selv, at kontaktformularen på hjemmesiden ikke kan bruges til reservationer, og der findes ingen bookingfunktion — man møder op, og fredag og lørdag aften samt i højsæsonen skal man regne med at vente på en plads. Kortet ligger som PDF på både spansk og engelsk på hjemmesiden, og det engelske er værd at åbne på telefonen, inden man går ind: personalet arbejder hurtigt, og der er ikke altid tid til at oversætte fjorten montaditos ved bordet.

Hvor Bar Antonio ligger i Ronda

Adressen er Calle San José 4 i Mercadillo, kvarteret nord for kløften El Tajo. Det er den nyere og mere hverdagsagtige halvdel af byen — der hvor rondeñoerne bor og handler, frem for der hvor turistbusserne sætter af. Fra døren er der 170 meter til parken Alameda del Tajo med udsigtsbalkonerne, godt 200 meter til tyrefægterarenaen og omkring 400 meter, altså fem minutters gang, til Puente Nuevo og udsigten ned i El Tajo-kløften. De arabiske bade nede i den gamle bydel ligger cirka 850 meter væk, men den vej går ned ad bakke derhen og op ad bakke hjem.

Kommer man med offentlig transport, er beliggenheden usædvanlig praktisk: rutebilstationen ligger 220 meter væk, tre minutters gang, og togstationen omkring 600 meter, otte til ti minutter til fods. I bil er der til gengæld ingen gratis parkering i nærheden. Nærmeste betalte plads, La Concepción, ligger 165 meter væk, og parkeringskælderen under Plaza del Socorro knap 300 meter. Fra kysten tager turen op ad A-397 fra San Pedro de Alcántara cirka en time, og for de fleste danske gæster er et besøg i Ronda netop en dagstur — hvilket gør frokostserveringen fra 12.30 til 16.30 til det relevante tidsrum.

Baren har naboer i sin egen gade. Bar Siempre Igual ligger i Calle San José 2, to numre nede, og det er helt almindeligt at tage en tapa hvert sted i træk; Bar Siempre Igual er den lidt mere gastronomiske af de to. Flere af tapasbarerne i Rondas centrum ligger inden for fem minutters gang, så aftenen bliver let til en runde frem for et enkelt bord.

Historien bag Bar Antonio

Huset regner sig selv fra 1968, mens dets egen tidslinje sætter åbningen til 1969, da Antonio Bastida Ortiz åbnede stedet under navnet Casa Antonio. Det var en beskeden bar, men både terrassen og lokalet blev hurtigt et mødested for kvarteret, og i 1992 overtog sønnen, Antonio Bastida Barriga, og moderniserede stedet uden at pille ved grundformlen. Netop i 1990'erne blev baren desuden et kulturelt holdepunkt i byen, fordi radiostationen Antena 3 Ronda sendte sine tertulias, debatterne omkring bordet, herfra.

Der kom en ombygning omkring årtusindskiftet og endnu en i 2013, og i 2020 måtte stedet lukke under pandemien som alle andre og genåbne gradvist i løbet af 2021. Det er også den periode, huset selv peger på som vendepunktet for, hvordan man møder gæster udefra: hjemmesiden med hele kortet, alle priser og en engelsk PDF er ny og lavet, efter at baren i mere end fem årtier havde klaret sig på mund-til-mund alene.

Én ting er faldet væk undervejs. Da lokalavisen Diario Ronda skrev om stedet i 2021, var det morgenmaden, der var værd at fortælle om: bocadillos, de store spanske sandwich, fyldt med tun og smeltet ost, bacon og tomat, mørbrad med ost eller tortilla, til mellem 2,20 og 4,50 euro. I dag åbner dørene først 12.30, så den servering hører fortiden til, og den, der leder efter morgenmad i Ronda, skal et andet sted hen.

Stemningen og gæsterne på Bar Antonio

Bar Antonio har 4,6 ud af 5 på Google fordelt på over 1.000 anmeldelser, og det, der går igen på tværs af dem, er ikke maden alene, men hvem der sidder ved bordene. Gæsterne beskriver gennemgående et sted, hvor byens egne spiser med familien, og hvor tilrejsende er i mindretal, selv om der kun er få hundrede meter til Spaniens mest fotograferede bro. Det andet gennemgående træk er tempoet: maden kommer hurtigt, personalet arbejder effektivt, og til gengæld er der ofte fyldt, så ventetid på en plads er et tilbagevendende forbehold i anmeldelserne. Enkelte gæster nævner, at man kan komme til kort uden spansk, men at det plejer at løse sig hen over disken.

Der er terrasse ud mod gaden, og at huset holder åbent til midnat seks dage om ugen gør det til et af de brugbare valg, når man kommer sent ned fra udsigtspunkterne eller vil have en sidste tapa efter en middag et andet sted. Om søndagen er der lukket hele dagen, og det er værd at have med i planlægningen, for søndag er en helt almindelig dag at tage på udflugt til Ronda på.

Praktisk — for hvem passer Bar Antonio

Prisniveauet gør stedet oplagt for dem, der rejser på budget, og for selskaber, der hellere vil smage tolv ting end bestille tre retter hver. Familier passer fint ind, for børn er en selvfølgelig del af billedet i en spansk bar af denne type, men der er ingen særskilt børnemenu — montaditos, mini hamburguesitas og en portion kartofler er den nemme løsning til de mindste. Vil man derimod have en stille middag med bordreservation og hvid dug, skal man et andet sted hen; det her er en travl bar med hårde flader, høj lyd og hurtig udskiftning ved bordene.

Åbningstiderne er mandag til lørdag fra 12.30 til 16.30 og igen fra 20.00 til midnat, og søndag lukket. Roligst er der i frokosttiden på en hverdag, mest pres er der fredag og lørdag aften og i timerne lige efter 20.30, når rondeñoerne selv går ud. Der er ingen dansktalende betjening, men det engelske menukort dækker behovet, og med et par ord spansk og en pegefinger kommer man langt.