Bar Alegria ronda

Fotokortet ved døren er nummereret fra T1 til T28, og de fleste af tapasene på det koster omkring to euro — en salpicón de pulpo med blæksprutte, løg og peberfrugt til samme pris som en hjemmelavet croqueta. Vil du have en hel portion, står der rabo de toro, braiseret oksehale, til omkring femten euro på nabotavlen. Alegría er hverdagsbaren i Ronda, hvor lokale og tilrejsende sidder mellem hinanden, og hvor der kører fodbold på fem skærme, mens I spiser.

Maden og menuen på Bar Alegría

Køkkenet er spansk og andalusisk hverdagsmad, og huset arbejder med to kort, der hænger i glasskabe på hver sin side af indgangen. Det ene hedder TAPAS og løber fra T1 til T28, det andet hedder PLATOS og går fra P1 til P26 — hele portioner, som to eller tre kan dele. Hver eneste ret har sit eget foto, sit nummer og sin pris, og teksten står på spansk, engelsk og kinesisk, så bestillingen kan klares med en finger på ruden. Under hvert billede sidder små ikoner for allergener, så gluten, skaldyr, æg og mælk kan læses direkte af kortet, og nederst på begge tavler står der "tenemos comida para llevar": maden kan tages med hjem.

Tapaslisten er husets styrke, og den er billig selv efter rondeñisk målestok. Klassikerne koster omkring to euro stykket — ensaladilla rusa, den kolde kartoffelsalat med tun og mayonnaise; albóndigas en salsa, kødboller i sauce; costilla de cerdo, braiserede svineribben; huevos de codorniz, vagtelæg; og de hjemmelavede croquetas, som fås enten med cocido, altså kødet fra gryderetten, eller med spinat. Til samme pris får du en tapa paella eller chorizo al vino. Billigst på hele tavlen er masita de chorizo o salchichón, en lille bolle med pølse, til under to euro. For omkring to og en halv euro kommer alitas de pollo (kyllingevinger), champiñón relleno (fyldt champignon), pastel de atún og tortilla de camarón, den sprøde pandekage med små rejer, som ellers hører hjemme nede ved Cádiz-bugten.

Husets små signaturretter ligger et trin højere. Chorizo al infierno — to chorizoer, der flamberes i en lille lerskål ved bordet — koster omkring fire euro, det samme som et pincho de cordero, lammespyd; pincho de pollo og pincho de gambas ligger omkring tre og en halv. De to tostas koster omkring fire og en halv euro stykket: den ene med gedeost og hindbærmarmelade, den anden "holandesa" med avocado, tomat og ost. Skal det være et helt måltid i hånden, er der serranito til omkring tre euro, en baguette med kylling, bacon eller svinekød til omkring syv, og hamburguesa completa de buey, oksekødsburgeren, til omkring syv og en halv.

Den anden tavle er til dem, der vil sidde ned til et rigtigt måltid. Rabo de toro er den ret, gæsterne oftest fremhæver — oksehale, der er stuvet så længe, at kødet falder af benet — og den koster omkring femten euro, præcis som carrillada, braiseret grisekind, og codillo de cerdo, grisekno. For omkring atten euro får du presa ibérica af den iberiske gris, en entrecote eller pulpo a la gallega, blæksprutte med kartofler og paprika. Fiskesiden er større, end man venter af en bar oppe i bjergene: fritura de pescado, den blandede friturestegte fiskeret, koster omkring sytten euro, mens cazón en adobo (marineret pighaj), calamares fritos, boquerones fritos og bacalao frito ligger omkring fjorten, og gambas al pil pil, rejer i sydende hvidløgsolie, omkring tolv. Paellaen koster omkring otte euro, og skaldyrspaella annonceres på en kridttavle ude på fortovet.

Vegetarer kan spise sig mætte uden at forhandle. Berenjenas con miel — tynde skiver aubergine, friteret og hældt over med sukkerrørssirup — koster omkring ti euro, tabla de quesos omkring femten og den store ensalada mixta omkring otte, og blandt tapasene er croquetas de espinacas, de fyldte champignoner og tostaen med gedeost kødfri. At drikke til er der Cruzcampo fra hanen, flaskeøl og lokale vine, og kaffen og cognacen efter maden er en fast del af huset. Der tages bordbestilling på telefon, og det er en god idé på kampaftener og i weekenden, for lokalet er ikke stort.

Sådan ligger Bar Alegría i Ronda

Adressen er Calle Infantes 35 i Mercadillo, den nyere bydel nord for kløften El Tajo, og gaden er en smal sidegade med gadeparkering langs fortovet. Fra døren er der cirka to hundrede meter til Plaza del Socorro, godt tre hundrede meter til tyrefægtningsarenaen Plaza de Toros de Ronda og omkring fire hundrede og halvtreds meter — under ti minutters gang — til Puente Nuevo og udsigtspunkterne over El Tajo. Kommer du med bus fra kysten, er busstationen kun tre hundrede meter væk, og togstationen ligger fire hundrede meter nordpå.

De to eller tre karréer, der skiller Calle Infantes fra de gader, dagsturisterne går ad, er hele forklaringen på prisniveauet. Flere gæster, der har spist begge steder på samme dag, beskriver forskellen som markant, og huset ligger tæt nok på til, at det ikke koster andet end et par minutters gang. Blandt de øvrige restauranter og tapasbarer i Ronda hører Alegría til i den lokale ende, og hotellerne omkring Plaza del Socorro, blandt andet Catalonia Ronda, ligger inden for få hundrede meter.

Antonio, navnene og huset bag facaden

Stedet drives af Antonio, som selv står i lokalet og tager imod, og hans søn arbejder med i baren. Han er fodboldmand, og det er ham, gæsterne nævner ved navn, når de fortæller om besøget — det er også ham, der skifter kanal, hvis nogen spørger efter en bestemt kamp.

Huset optræder under flere navne, og det er værd at vide, før du søger. Skiltet over døren siger Rincón La Alegría, Cafetería Tapería, husets eget logo hedder Alegría Snack Bar, og på Facebook præsenterer stedet sig kort og godt som en restaurant i centrum af Ronda med tapas og typiske retter fra egnen. På kortapps og i portalerne finder du det som Bar Alegría eller Bar La Alegría. Det er samme adresse, samme telefonnummer og samme to fototavler ved døren.

Fodbold på fem skærme

Alegría er en af de få adresser i Ronda, hvor engelsk fodbold vises fast, og det er en reel grund til at vælge netop dette sted en lørdag eftermiddag. Der er fem tv-skærme plus et stort projektorlærred, og på en travl kampdag kan der køre op til fire forskellige kampe samtidig — Premier League, også lørdagens klokken tre-kampe fra England, Champions League og La Liga. Logoerne for La Liga og Champions League sidder på facaden ved siden af Cruzcampo-skiltene, så du kan se det udefra.

Lyden er som regel den spanske kommentar, og musikken kører lavt nok til, at man kan tale sammen på almindelige aftener. En detalje, gæsterne vender tilbage til igen og igen: Antonio fotograferer bordene og viser billederne på skærmene — og printer dem ud og forærer dem væk som souvenir.

Stemningen og hvem der kommer

Gæstesammensætningen er blandet på en måde, som er sjælden i en turistby: lokale stamgæster, familier med små børn, ældre par og tilrejsende sidder mellem hinanden hele aftenen. Det gør stedet trygt at gå ind i alene, og flere enkeltrejsende beskriver netop det. Portionerne beskrives gennemgående som rigelige, og servicen er det, der oftest fremhæves — også af gæster, der ikke taler spansk, fordi fotokortet gør resten. Gæster fra Asien nævner tilbagevendende, at kortet også findes med oversættelser ud over den engelske.

Det tilbagevendende forbehold er lige så konsekvent: på en kampaften er der højt humør og fuldt hus, og det er ikke stedet til en stille middag for to. Vil du have ro, så kom til frokost eller tidligt på aftenen uden for kampkalenderen. På Google står stedet til 4,5 af 5 fra over syv hundrede anmeldelser, hvilket for en bar af denne størrelse betyder, at det er de lokale og ikke kun turisterne, der holder tallet oppe.

Praktisk og for hvem

Der er lukket om mandagen. De øvrige dage åbner huset ved elleve-tiden og serverer frokost til hen på eftermiddagen, hvorefter det lukker og åbner igen ved syv-tiden om aftenen og holder åbent til midnat — sen aftensmad er altså ingen hindring. Der er bordservering, og kort tages imod.

Prismæssigt er det svært at bruge mange penge her. Fire-fem tapas og et par øl lander typisk under tyve euro pr. person, og deler I i stedet et par retter fra PLATOS-tavlen med en salat og en forret til, ender regningen omkring femogtyve euro hver. Stedet passer til dagsturister fra Solkysten, der vil spise ordentligt uden at betale udsigtstillæg, til børnefamilier, der har brug for et kort med billeder og retter, børn genkender, og til fodboldinteresserede, der vil se en bestemt kamp i stedet for at lede efter en bar med den rigtige kanal. Vil du kombinere det med en gåtur, kan du med fordel spise tidligt og gå de fem minutter ned til Ronda og kløften bagefter, mens lyset er lavt.