Freiduria Fran

Husets grund til at eksistere er fritura malagueña — det andalusiske fad af friturestegt fisk, som her kommer i to størrelser, og hvor den store til i underkanten af femogtyve euro uden besvær mætter fire voksne. Freiduría Fran ligger klemt inde mellem hollandske og britiske barer i Fuengirolas lystbådehavn og er den spanske adresse i den række: 4,6 på Google efter 590 anmeldelser, og et publikum, der overvejende er lokalt.

Maden og menuen på Freiduría Fran

En freiduría er et stegehus for fisk — kystens svar på en fish and chips-bar, bare med ti-tolv arter i stedet for én og med olivenolie i gryden. Fran er en af de rendyrkede af slagsen, og navneretten er fritura malagueña, et fad af små fisk vendt i mel og stegt sprødt. Den findes som almindelig ración og som grande, og det er som regel den mindste, et bord på fire skal bestille: gæsterne skriver gennemgående, at selv den lille er rigelig til to. Den store ligger i underkanten af femogtyve euro. Bliver du i tvivl, så spørg tjeneren — huset har for vane at rådgive om portionsstørrelsen, før der bestilles, og netop det er en af de ting, gæsterne oftest fremhæver.

Resten af fiskekortet er bygget som en liste over arter, du kan få enten frito, friturestegt, eller a la plancha, stegt på pladen. Billigst ligger chopitos (små blæksprutter), sardinas a la plancha og mejillones (muslinger) omkring syv euro, og på samme niveau står boquerones fritos (friturestegte ansjoser), merluza (kulmule) og adobo, fisk marineret i eddike, hvidløg og spidskommen og derefter friturestegt. Et trin op koster gambas a la plancha, huevas (paneret fiskerogn), rosada og mero omkring ti euro, mens pez espada (sværdfisk) og lenguado (søtunge) ligger omkring tolv-fjorten. Blæksprutten får en hel række for sig: pulpo frito omkring ni euro, mens pulpo a la plancha, calamar a la plancha og pulpo a la gallega — kogt blæksprutte med paprika og olivenolie — koster omkring atten. Af muslingeretterne er det coquinas, de små kilemuslinger, til omkring tolv euro og almejas til under ti, som går igen hos gæsterne ved siden af frituraen.

Paellaen er husets anden storsælger og laves kun fra to personer: paella mixta med kød og skaldyr omkring tyve euro og paella de marisco et par euro mere. Kortet er dog ikke kun fisk. Der står entrecot a la pimienta, entrecote med pebersauce, til omkring sytten euro, og langs facaden hænger husets fototavle med barmaden: tortilla de patatas, tortilla de gambas, pepito de cerdo (svinesandwich), campero med skinke og ost, filete de pollo og en hamburger med pommes frites til under fem euro. Det gør stedet brugbart, når kun den ene halvdel af selskabet er til skaldyr — og det er grunden til, at huset også fungerer med børn ved bordet.

Blandt entradas står sopa de mariscos (skaldyrssuppe) til under fem euro, gazpacho, cóctel de gambas, berenjenas — de friturestegte auberginer, der her på kysten som regel kommer med sukkerrørssirup til — og tre salater: ensalada mixta og ensalada de pimientos asados (ristede peberfrugter) omkring fem og en halv euro, ensalada de aguacate omkring seks og en halv. De er samtidig den nemmeste vej udenom fisken, hvis en i selskabet ikke spiser skaldyr. Vær opmærksom på, at brødet ikke er inkluderet: det står som en selvstændig post på kortet og koster under en euro. Til dessert nævner gæsterne husets arroz con leche, risengrød med kanel, og tocino de cielo, en tæt, sød æggeblommeflan.

Vinkortet er kort og billigt og deler sig i rød, rosé og hvid med husets egen vin som det billigste og kendte spanske navne — Campo Viejo, Faustino Rioja, Marqués de Cáceres, Barbadillo, Viña Sol — omkring elleve-tolv euro flasken. Ellers er det sangría i kande, der bæres ud over terrassen; literen er en fast bestilling ved de større borde. Måltidet slutter som regel med en chupito, et lille glas på husets regning, og det serveres også uden alkohol, hvis du skal køre. Selve kortet er en indbundet mappe med et foto af hver eneste ret og navnene oversat til engelsk, tysk, fransk og hollandsk ved siden af det spanske. Det gør bestillingen let, selv hvis dit spanske stopper ved gracias. Der tages bordbestilling, og på sommeraftener er det en god idé at bruge den.

Havnen omkring Freiduría Fran

Adressen er Puerto Deportivo 319-320, altså en af forretningsenhederne i selve lystbådehavnen, og huset er lettere at gå forbi end at få øje på: facaden er en lang blå tavle med fotos af retterne og et skilt, der lover pescados del mar al plato — fisk fra havet til tallerkenen. Flere gæster beskriver stedet som lidt gemt væk, og det er en rimelig beskrivelse. Nabolokalerne er en hollandsk café og en britisk bar, og i den række er Fran det sted, hvor kortet begynder med fisk i stedet for med burgere.

Havnen ligger et kort stykke nordøst for bymidten, klods op ad strandpromenaden Paseo Marítimo Rey de España og mellem bystranden Playa de Fuengirola og Los Boliches. Der er under ti minutters gang til byens hovedgader, og Castillo Sohail ligger et par kilometer mod vest for enden af promenaden. Vil du sammenligne med byens andre stegehuse, ligger Pulpería Freiduría El Choco inde i byen — og resten af udvalget står på oversigten over restauranter i Fuengirola.

Fran, familien og årene på havnen

Huset er opkaldt efter Fran, som selv står i lokalet og tager imod. Gæsterne nævner ham ved navn, når de fortæller om at være blevet rådgivet ved bordet, og det er familien omkring ham, der driver stedet. Freiduría Fran har ligget i havnen i mere end ti år og står på Fuengirolas turistkontors liste over spisesteder i Puerto Deportivo, og det er stadig de spanske gæster, der fylder bordene. Anmeldere fra Madrid, Zaragoza og Granada beskriver det som et fund midt i et kvarter, de havde afskrevet som turistterræn, og flere af dem spiser der hver sommer.

Markiserne fortæller resten om, hvad huset gerne vil være: especialidad en pescaíto y paella. Pescaíto er det andalusiske kælenavn for de små fisk, der steges hele, og det er den ene disciplin, huset har valgt at være god til frem for at brede kortet ud over hele Middelhavet. Det er også forklaringen på prisniveauet — en freiduría lever af omsætning på simple råvarer, ikke af servering.

Oplevelsen i dag: fyldte borde, store portioner og sommerheden

Fra gaden ser stedet ikke ud af meget, og det er præcis det, gæsterne skriver igen og igen: man går forbi, opdager at alle borde er optaget, og vender om. Indenfor er der mange borde og en enkel barindretning uden pynt, udenfor står terrassen under markiserne med havnen omkring sig. Det er terrassen, du skal have fat i om sommeren, for to ting går igen som kritik. Indendørs bliver der varmt i juli og august — huset kører med ventilatorer, og flere gæster har oplevet, at det ikke rækker på de hedeste dage. Og servicen er hurtig, men på de travleste dage kan tonen virke kortere, end den er ment. Modvægten er den samme i næsten alle anmeldelser: portionerne er store, prisen er lav, og fisken er frisk.

Paellaen deler gæsterne lidt mere end frituraen gør. Den roses bredt, særligt skaldyrsudgaven, men enkelte har fået en, der ikke levede op til resten af køkkenet. Er det jeres første besøg, er frituraen det sikre valg — og har I plads til en ración ved siden af, er coquinas og calamares det, stamgæsterne bestiller.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Køkkenet holder spansk døgnrytme. Der er åbent fra klokken 11 til 16.30 og igen fra klokken 20 til 23.15, og der er lukket om onsdagen. Kommer du klokken 18 og er sulten, skal du altså andre steder hen — til gengæld er klokken 14 og klokken 21 præcis de tidspunkter, hvor lokalet er fyldt med spanske familier. Parkering løses enten i havnens eget anlæg eller i den blå betalingszone omkring havnen, hvor der er takst mandag til lørdag i et formiddags- og et eftermiddagsinterval. Flere gæster nævner, at huset giver en times parkering med, når regningen kommer over et vist beløb — spørg efter det, når I bestiller, for det står ikke på kortet.

Lokalet har niveaufri adgang, og der er høje børnestole. Personalet taler engelsk, og med menukortets fem sprog og fotos af hver ret er der ikke meget, der kan gå galt i bestillingen. Regn med omkring tyve til femogtyve euro pr. person inklusive drikkevarer; deler I en stor fritura mellem fire og en kande sangría til, ender I under det. Det er ikke et sted for en romantisk aften med hvid dug — det er et sted, hvor man spiser meget og godt for få penge, gerne i selskab og gerne med hænderne.

For danskere i Fuengirola er huset interessant af en bestemt grund. Byen har flere danske og skandinaviske spisesteder end nogen anden by på Solkysten, og lystbådehavnen er tæt besat af nordeuropæiske barer og caféer. Freiduría Fran er den korteste vej til det modsatte: et spansk fiskehus med spanske gæster og et kort, hvor arterne står på spansk — og du behøver hverken bil eller en køretur ud af byen for at finde det.