Restaurante Bodegón Casa Antonio

Husets flamenquín er fyldt med rabo de toro — oksehale rullet ind i paneret svinekød — og sammen med de braiserede svinekæber er det den ret, gæsterne oftest fremhæver, når de har spist i den lille sal på Calle Cañuelo. Oksemørbraden er af retinto, kvægracen fra Coíns egne marker, og skal du have sauce til, står den som en selvstændig linje på kortet. Regn med omkring femogtyve til tredive euro pr. person.

Maden og menuen på Restaurante Bodegón Casa Antonio

Køkkenet er andalusisk husmandsmad — comida casera, altså hjemmelavet mad — og kortet er bygget til at dele. Næsten alt findes i to størrelser: media ración (halv portion) og ración (hel portion), og det er derfor et bord her sjældent bestiller en forret og en hovedret hver, men i stedet fem-seks fade midt på bordet. Kortet er trykt på både spansk og engelsk med en kort forklaring under hver ret, og hver linje bærer allergenikoner for gluten, mælk, æg, fisk, skaldyr og selleri.

Styrken ligger i tre spor. Det første er embutidos, altså spegepølser og skinke fra de sortfodede iberiske grise: jamón ibérico, chorizo og salchichón ibérico, morcilla (blodpølse), caña de lomo (spegemørbrad) og et variado ibérico, hvor du får lidt af det hele. En halv portion iberisk skinke ligger omkring ti euro, en hel omkring tyve, mens chorizo og salchichón begynder ved omkring seks og en halv euro for den halve portion. Der er også queso puro de oveja, ren fåreost, i samme to formater. Bestiller du en tosta — en ristet brødskive med fyld — er kombinationen af jamón ibérico og tocino, altså skinke med iberisk spæk, den, husets faste gæster vender tilbage til.

Det andet spor er kødet. Presa ibérica og secreto ibérico er de to marmorerede udskæringer fra kammen og bugen af den iberiske gris; de ligger på henholdsvis omkring fjorten og et halvt og omkring tretten og en halv euro. Svinemørbrad koster omkring tolv euro, entrecote af kalv omkring seksten og en halv, og øverst i kortet står solomillo de ternera retinto de Coín — oksemørbrad af retinto, den mørkerøde andalusiske kvægrace, opdrættet i selve kommunen — til omkring femogtyve euro. Filetitos al limón, tynde kødskiver i citronsauce, er den billige vej ind i kødafdelingen med omkring seks euro for en halv portion. Vær opmærksom på, at saucen ikke er med i prisen: salsa PX af sødvinen Pedro Ximénez koster tre euro, mens grøn peber, roquefort og salsa crema med fløde og champignon koster to og en halv euro hver. Det er netop den fløde-champignon-sauce, der ryger på husets kødboller, albóndigas con nata y champiñones, som er en af de retter, gæsterne oftest nævner ved navn.

Det tredje spor er fisken, og den er mere malagueño end noget andet på kortet. Rosada — skælbrosme, som på engelsk hedder rock salmon — findes stegt, på pladen, i marinerasauce og i en viña AB-sauce, opkaldt efter sherryen fra Jerez. Bacalao "Casa Antonio" er husets egen klipfisk bagt med tomat og peberfrugt. Dertil kommer fritura malagueña, altså den blandede friture af småfisk, cazón en adobo (marineret hajkød), fritstegte ansjoser, blæksprutte både stegt og på pladen samt et helt blækspruttelår. Prislejet i fiskeafdelingen er lavere end i kødet: de fleste hele portioner ligger mellem elleve og sytten euro. Blandt de kolde forretter finder du pulpo a la gallega (blæksprutte med paprika og olivenolie), anchoas del Cantábrico, gulas, hvide asparges med mayonnaise, tuntatar og husets patatas bravas med alioli, der er en af de billigste og mest bestilte tapas i huset.

Suppe- og salatsiden følger årstiden. Gazpacho og porra antequerana — den tykkere, brødbaserede fætter til gazpachoen fra nabobyen Antequera — står som según temporada, altså kun når sæsonen er til det, og det samme gør callos, den krydrede kalluner-gryde, der hører vinteren til. Sopa de picadillo, en klar hønsesuppe med skinke og æg, er årets gang rundt. Salaterne kommer som plato eller fuente, tallerken eller fad, og ensalada tropical med frugt er den, gæsterne oftest peger på. Vegetarer kan sammensætte et bord af salater, asparges, patatas bravas og de kolde supper, men huset er først og fremmest et kødhus.

Desserterne er hjemmelavede, og to af dem går igen: tarta de la abuela, bedstemors kiksekage, og en hjemmerørt cheesecake. Der laves også en kage på batata, den søde kartoffel, som Guadalhorce-dalen dyrker. Ud over kortet kører huset en menú del día — dagens menu — til frokost på hverdage, og den er markant billigere end at spise à la carte. Vinen er husets andet ben: navnet bodegón betyder netop vinhus, logoet er tre fade, og både lokale malagavine og sherry står på listen. Salen er lille, så ring og reservér, hvis I er mere end fire, eller hvis I kommer i weekenden.

Hvor Bodegón Casa Antonio ligger i Coín

Restauranten ligger i Calle Cañuelo nummer 4, en smal gade i den gamle bydel få skridt fra gågadenettet og Alameda-strøget, hvor byens liv samler sig. Coín ligger inde i landet i Guadalhorce-dalen, cirka en halv times kørsel fra kysten ved Fuengirola og Marbella, og det er en rigtig andalusisk landsby med marked, appelsinlunde og en befolkning, der bor der hele året. Du kommer nemmest hertil i bil ad A-355 eller A-7053. Der er ingen egen parkering, og gæsterne beretter samstemmende, at det kan tage nogle runder at finde en plads i de omkringliggende gader — kom i god tid, eller stil bilen på en af de større pladser og gå de sidste minutter. Vil du sammenligne med resten af byen, kan du se hele oversigten over restauranter i Coín eller læse mere om Coín som udflugtsmål.

Historien bag huset i Calle Cañuelo

Huset regner selv sin historie fra 1983 og skriver på sin egen profil, at det har serveret for sine gæster siden da. Det er drevet af familien bag navnet — huset bærer indehaverens fornavn — og gæsterne møder ham typisk selv i salen, hvor han går bordene igennem og forklarer retterne. Også næste generation arbejder i restauranten og tager imod. Det er den slags hus, hvor tjenerne kender halvdelen af gæsterne ved navn, og hvor den samme opskrift på kødboller i fløde har stået på kortet i årtier.

Det er værd at holde tungen lige i munden, når du søger efter stedet: der findes flere spisesteder i Spanien med navnet Casa Antonio, blandt andet et i Jaén og et i Córdoba, og et Bodegón Casa Antonio på Tenerife. Det er kun adressen i Calle Cañuelo i Coín, der er dette hus.

Det særlige: et hus, der er med i byens egne madarrangementer

Bodegón Casa Antonio er fast deltager, når Coín holder sine egne gastronomiske dage. Huset var med i byens Ruta de la Tapa i november 2022 med en taco de codillo con setas y salsa española — skinkeskank med svampe og brun sauce — til tre euro inklusive drikkevare, og i de kulinariske dage Jornadas Gastronómicas Cofrades i påsken 2023 med en buñuelo de cebolleta con langostino, en forårsløgs-beignet med kæmpereje. Begge arrangementer er sat i verden af byens egne erhvervsforeninger med kommunen i ryggen, og temaet er hver gang råvarer fra dalens egne marker. Det siger noget om, hvor huset hører hjemme: det er ikke en turistadresse, der har fundet vej ind i en guidebog, men et af de spisesteder, byen selv sender sine gæster hen til.

Oplevelsen i dag: lille sal, terrasse og fuldt hus

Salen er lille og indrettet i klassisk andalusisk stil med fadene fra logoet gentaget på væggene, og der er en bardisk, hvor du kan tage en tapa stående, hvis du ikke skal have et helt måltid. Er der to store selskaber i lokalet samtidig, bliver der livligt — flere gæster nævner, at rummet er lydt, netop fordi det er lille. Vil du have ro, så bed om et bord på terrassen i gaden, når vejret er til det. Terrassen er også svaret, hvis du har hund med: gæster med hund er blevet sat udenfor og betjent uden problemer. Børn er velkomne, og køkkenet er vant til at sende delefade ud til familiebordene.

Gæsterne er overvejende spanske. Tæller man de knap 350 anmeldelser, portalen Restaurant Guru samler, er omkring to tredjedele skrevet på spansk og knap en tredjedel på engelsk, mens hollandsk, tysk, fransk og norsk optræder enkeltvis — et helt normalt billede for Guadalhorce-dalen, hvor der bor mange nordeuropæere fast, men hvor spisestederne stadig lever af de lokale. En engelsktalende gæst bemærkede selv at have været den eneste udefra i lokalet den aften. Personalet klarer engelsk, og kortet er tosproget, så du kommer igennem uden spansk.

Stedet står til 4,6 af 5 på Google fordelt på 530 anmeldelser, og det er højt for et hus i den størrelse. Regner man fordelingen i det korpus, vi har gennemgået, om til et gennemsnit, lander man på præcis samme niveau, så tallet er dækkende og ikke båret af nogle få begejstrede stemmer. De få utilfredse handler næsten altid om det samme: at der var travlt, at en ret var udgået den dag, eller at der var højt lydniveau.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Tirsdag er lukkedag. Køkkenet åbner klokken 13 til frokost, og der er aftenservering frem til midnat på de dage, huset har åbent om aftenen. Frokosten er hovedvagten, og det er også dér, dagens menu står på tavlen. Reservation er en god idé — salen har ikke mange borde, og især fredag og lørdag aften bliver den fyldt. Der tages imod kort, og der er takeaway, hvis du hellere vil have maden med hjem.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise, som byen selv spiser: iberisk skinke, en gryderet med oksehale, en god flaske malagavin og et par timer ved bordet. Det er også et oplagt stop, hvis du er på tur i dalen mellem Coín, Alhaurín el Grande og Monda, og gerne vil spise et sted uden havudsigt og uden turistmenu. Det er derimod ikke stedet, hvis du søger et stort, stille lokale eller et rent vegetarisk måltid. Vil du sammenligne med andre traditionelle huse i byen, ligger Restaurante Casa Paco de Coín og landstedet Venta Casa Pedro Lucena inden for samme kommune og med samme slags køkken.