La Romana

Kortet har syvogtyve pizzaer — og lige nedenunder en presa ibérica de bellota fra Joselito, der bages en halv time i salt. La Romana kalder sig italiensk, men det er lige så meget et andalusisk køkken, og det er netop den halvdel, gæsterne roser mest. Huset ligger i gågaden et stenkast fra sognekirken San Juan Bautista, midt i den gamle bydel.

Maden og menuen på La Romana

Huset beskriver selv sit køkken som italiensk og lokalt på én gang, og kortet holder løftet begge veje. Pizzaafdelingen er den største: syvogtyve slags, alle med tomat, oregano og mozzarella i bunden, fra en ren margarita til under ni euro og op til omkring tolv for de dyreste. Klassikerne er der — prosciutto, tonno, cuatro quesos, hawaiana — men de mest interessante er husets egne. Rondeña har frisk spinat, gedeost, rosiner og pinjekerner; tartufata kombinerer champignon, sprødstegt bacon, trøffelsauce og lagret ost; og de to calzoner deler sig i molta carne med fire slags kød og verdi med kylling, spinat, asparges og parmesan. En ekstra ingrediens koster en halv euro, mens de dyre — laks, rejer, gedeost, serranoskinke, provolone og trøffelsauce — koster en euro stykket.

Pastaretterne ligger omkring ni til tolv euro, og det er her, det italienske og det andalusiske mødes tydeligst. Ved siden af carbonara, boloñesa og pasta al pesto står canelones de rabo de toro, cannelloni fyldt med braiseret oksehale, og en lasaña de espinacas med rosiner og pinjekerner ved siden af de mere velkendte lasagner med kødsauce og med kylling. Pasta a la ruotta beskriver huset selv kort og godt som carbonara med ost.

Det er dog forretterne, gæsterne oftest fortæller, at de kom tilbage efter. Tostas-afdelingen begynder med pan de ajo, hvidløgsbrød, i tre udgaver — alene, med mozzarella og med kødsauce — og fortsætter op over crostinni a la romana med hvidløgssmør, kylling, frisk tomat og gedeost, en bruschetta med spinatcreme og rejer, en tosta med tomat og cantabriske ansjoser og en med foie og mørbrad under karamelliseret løg. Prisen går fra et par euro for det simple hvidløgsbrød til omkring ti og en halv for de to tunge tostas. Blandt entrantes finder du tartar af laks og avocado, en osteanretning med brie, blåskimmel, gede- og manchegoost, langostinos al pilpil og provoletta con tomate, altså grillet provoloneost med tomat.

Mange af retterne kan bestilles i to størrelser, media og ración — halv og hel portion — og det er værd at vide, for de hele er rigelige til én. Det gælder blandt andet carrillada ibérica en salsa, braiserede grisekæber i sauce, confit de pato al horno, ovnbagt andeconfit, lagrimitas de pollo, paneret kyllingemørbrad i strimler, og costillar de cerdo a la barbacoa, svineribben med barbecuesauce. Fiskeretterne ligger samlet omkring tolv og en halv euro — grillet laks, bacalao confitado, rosada a la marinera og tataky af tun med wakamesalat — mens en grillet blæksprutteklo koster nærmere atten og en halv. Kødsiden topper med presa ibérica de bellota fra Joselito bagt i salt, en ret der tager en halv time og lander i underkanten af tredive euro; den samme udskæring grillet ligger omkring atten, entrecote omkring nitten. Ekstra sauce af peber, champignon eller roquefort koster to euro og skal bestilles til.

Frokostmenuen, menú del día, serveres tirsdag til fredag midt på dagen og koster omkring tolv euro. Huset skifter den hver uge og lægger den ud på sine sociale medier; den plejer at bestå af fire forretter og fire hovedretter at vælge imellem, og drikkevare og enten dessert eller kaffe er med i prisen. Det er stedets skarpeste tilbud og også den eneste del af kortet, der ændrer sig løbende.

Vinkortet er kort og mere spansk end italiensk: husets vin i glas til omkring tre og en halv euro, flasker fra Ribera del Duero, en verdejo fra Rueda, en chardonnay fra Ronda og en cava brut nature — kun lambruscoen er italiensk. Øllen er lokal og spansk — Estrella Galicia, Cruzcampo og Mahou — og der findes både alkoholfri Heineken og en literkande øl eller tinto de verano til omkring otte euro. Desserterne koster alle omkring fire og en halv euro: ostekage, gulerodskage, trechokoladekage, brownie og tiramisu. Kortet mærker ikke retterne for gluten eller vegansk, men der er reelle kødfri valg i spinatlasagnen, pasta al pesto, provolettaen og en håndfuld af pizzaerne. Nederst står husets anisakis-erklæring efter det spanske kongelige dekret 1021/2022: fisk, der serveres rå eller let tilberedt, har været frosset ned først. Der er børnemenu, huset tager bordbestilling, og der er lukket om mandagen.

Hvor La Romana ligger i Coíns gamle bydel

Restauranten ligger på Calle Teniente Coronel de la Rubia, der er gågade på netop det stykke, og facaden vender ud mod den lille fodgængerplads Plaza José Bermúdez de la Rubia. Sognekirken San Juan Bautista står godt tredive meter væk, og Plaza de Alameda, byens store torv, er under to hundrede meter nede ad gaden. Terrassen står altså midt i den gamle by og ikke ud til en trafikeret vej. Til gengæld kan du ikke køre helt hen til døren: gæsterne nævner gennemgående, at man må parkere oppe i sidegaderne, og de nærmeste offentlige parkeringspladser ligger et par hundrede meter fra pladsen.

Coín selv ligger inde i landet i Valle del Guadalhorce, omkring tyve kilometer fra kysten ved Fuengirola og Marbella og godt tredive fra Málaga. Det gør stedet til et oplagt frokoststop, hvis du er kørt indenlands mod Sierra de las Nieves eller bare væk fra kystens sommervarme. Ligger du og leder efter alternativer samme dag, har vi samlet dem i oversigten over restauranter i Coín, og resten af byen er beskrevet i guiden til Coín.

Fra indkøbscenter til gammel bydel

La Romana åbnede i juni 2009, men ikke her. De første tolv år lå restauranten i Centro Comercial La Trocha ude ved vejen mod Cártama, i lokale 10 tæt ved indgangen til centret, og huset fejrede sit femårsjubilæum netop dér i juni 2014 med en måned lang kampagne med rabatter og armbånd til stamgæsterne. I sommeren 2021 flyttede stedet ind i den gamle bydel: husets egen hjemmeside oplyste stadig centeradressen i midten af juni og adressen ved kirken i midten af september samme år.

Den flytning er nøglen til at læse stedets omtaler. La Romana har 4,1 ud af 5 på Google fra 554 anmeldelser, og en pæn del af dem er ældre end det lokale, huset ligger i i dag. På TripAdvisor er billedet endnu skarpere: af de otteogtredive anmeldelser, der kan dateres, er de femogtredive skrevet før flytningen, og fem af dem handler direkte om, at man sad i et indkøbscenters madområde ved siden af spilleautomater og med biografen ovenpå. Ikke én af de klager er skrevet efter 2021. Den kritik forsvandt med adressen, og det er værd at have med, hvis du støder på gamle omtaler af stedet som en cafeteria-agtig centerrestaurant.

Hvad gæsterne er enige og uenige om

Blandt anmeldelserne fra tiden efter flytningen nævner cirka hver tredje pizzabunden direkte, og fem ud af seks af dem gør det som kritik: dejen smager af færdigvare eller virker genopvarmet. Én enkelt roser den som sprød og godt hævet. Det er husets mest tilbagevendende kritikpunkt gennem hele perioden på den nye adresse, og det er den vigtigste enkeltoplysning at tage med sig: kommer du efter napolitansk pizza med lang hævetid, er det ikke her, du finder den.

De samme gæster er til gengæld påfaldende enige om resten af kortet. Hvidløgsbrødet med mozzarella, de to tunge tostas, forretterne og kødretterne som presa og andeconfit bliver rost igen og igen — også i flere af de anmeldelser, der ender med en lav karakter. Det peger på en ret præcis anbefaling: bestil bredt fra forretterne og gå efter kød eller fisk til hovedret, og lad pizzaen være en delt sideret frem for aftenens omdrejningspunkt.

To andre mønstre går igen gennem hele husets levetid. Prisen er det ene: over halvdelen af samtlige anmeldelser fremhæver forholdet mellem pris og portion, og det er den ros, der har været mest stabil i femten år. Bemandingen er det andet: når salen er fuld, bliver ventetiden lang, og flere beskriver én tjener alene i lokalet. På en almindelig hverdagsaften mærker du det ikke.

Ruta CoínGusto og husets egne arrangementer

I november 2024 var La Romana med i den første udgave af Ruta CoínGusto, byens tapasrute, hvor tyve barer og restauranter serverede en tapa af lokale råvarer plus en øl for tre euro eller en tallerkenret for otte. Ruten blev arrangeret af erhvervsforeningen Fedelhorce-Coín med provinsens fødevaremærke Sabor a Málaga og Coíns kommune bag sig og løb fra fredag den 22. til søndag den 24. november. La Romanas bidrag hed Brioche a la Romana: en brioche med ovnstegt kylling, gedeost, pære og gelé af Pedro Ximénez. Blandt de øvrige deltagere var Restaurante Casa Paco de Coín og Coconut Café & Tapas con Arte, som begge ligger få minutters gang fra kirkepladsen.

Om vinteren laver huset julemenuer opkaldt efter italienske byer — Roma, Milán, Nápoles, Florencia, Turín og Venecia — og året rundt tager det catering ud af huset til bryllupper, barnedåb, kommunioner og firmaarrangementer.

Praktisk og for hvem

Der er åbent tirsdag til søndag fra middag til sidst på eftermiddagen og igen fra klokken syv om aftenen, mens mandag er lukkedag. Regn med et sted mellem ti og tyve euro pr. person, hvis du spiser pizza eller pasta med noget at drikke til, og nærmere femogtyve til tredive, hvis I deler forretter og går efter kødretterne. Frokostmenuen til omkring tolv euro er den billigste vej ind, men den findes kun tirsdag til fredag midt på dagen.

Stedet er indrettet til familier med højstole og børnemenu, og terrassen ligger ud mod en plads uden biler, hvilket gør en sen middag med børn markant nemmere. Indgang, toilet og siddepladser er kørestolstilgængelige. Huset laver også mad ud af huset, både til afhentning og udbringning, hvilket er praktisk, hvis du bor i et af feriehusene i bakkerne omkring byen. Britiske gæster har gennem årene fået engelsk menukort og engelsksproget betjening uden at bede om det, og det afspejler Coíns store udenlandske bosætterbefolkning.

Vil du være sikker på bord fredag eller lørdag aften eller omkring helligdagene, så ring i forvejen. Ugens frokostmenu bliver lagt op på husets egne sociale medier, og det er også der, du hurtigst ser, om der er noget særligt på programmet.