La Famiglia se sienta a la mesa

Spisesalen er bygget ind i en gammel almazara, en olivenoliemølle fra begyndelsen af 1970erne, og møllen, pressen og redskaberne til at kværne og presse oliven står bevaret nede i stueetagen mellem bordene. Køkkenet er italiensk med pasta og pizzadej, som kæden selv laver, og med signaturretter som giganti med diende lam i Pedro Ximénez og foie. Det er den slags aften, hvor selve rummet tæller lige så meget som tallerkenen.

Maden og menuen på La Famiglia se sienta a la mesa i Coín

Køkkenet kalder sig italo-middelhavsk, og kortet er kædens fælles carta, bygget op om to rækker signaturretter, Top Originale og Top Tradizionale, som huset selv fremhæver som retter til at dele. Pastaen laves af kæden i eget bageri, og det samme gør dejen til pizzaerne, som der findes over tyve af. Ud over pasta og pizza er der antipasti, salater, risotto, retter fra ovnen, kød og fisk og en lang dessertside.

Under Top Originale ligger de retter, kæden har skrevet selv. Girandola di chuleta er spiralformet pasta fyldt med oksekotelet, serveret med grillede grøntsager, demi-glace, sprødt Grana Padano og et drys røget salt, og den koster omkring nitten euro. Giganti de cordero lechal er stor fyldt pasta med diende lam, svampesauce, Pedro Ximénez og foie i samme leje. Capricci di cochinillo er fyldt med pattegris i cremet sauce af Grana Padano og græskar, og quadrato de perdiz kommer med marineret agerhøne, svampesauce og høvlet trøffel. Billigst i rækken er caramelos de morcilla, små pastakarameller med blodpølse, piquillo-peber og Pedro Ximénez i mandelsauce med foie, til omkring femten euro.

Top Tradizionale er de klassiske retter i husets version. Her finder du rigatone nduja carbonara med pecorino-creme, friskkværnet peber, æggeblomme, sprød guanciale og et strejf af nduja, som er italiensk smørbar chorizo, og spaghetti carbonara trufada med sort trøffel. Gnocchi molto molto gorgonzola er kartoffelgnocchi fyldt med gorgonzola og toppet med pistacie og spåner af 100 procent ibérico-skinke, og La Rustichella falder lidt uden for rækken med husets egen bouillon, lumaconi-pasta, kødboller af okse og kylling og et stykke rustikt brød med smeltet ost. Retterne her ligger fra omkring sytten til nitten euro.

En del af kortet fungerer som byg-selv. Under Pasta e Salsa vælger du først en pastatype og derefter en sauce, og det er saucen, der sætter prisen. Du kan vælge mellem tørret og frisk pasta med æg — spaghetti, tagliatelle, garganelli, rigatone, mafaldi og fusillone med sort peber — eller lægge halvanden euro oveni for en fyldt pasta som raviolacci med boletus og trøffel, sacotini med pecorino og pære eller panzerotti med foie. Saucerne spænder fra pesto af rucola med cashew og pinjekerner over bolognese og arrabbiata med røget picante-chorizo til ragú af braiseret oksekæbe og en napolitana med krydret pomodoro rosso og frisk burrata. Regn med fra omkring seksten til godt atten euro for retten.

Risottoerne er husets anden styrke og ligger på sytten til nitten euro. Risotto nero di calamaro er sort af blæksprutteblæk og serveres med blæksprutte, paprika og mild aioli, mens risotto con ragout al vermut rosso kommer med braiseret oksekæbe, svampe og spinatchips. Risottoen med nduja og burrata skriver huset selv frem som ideel til to personer. Fra ovnen kommer lasagna di carne, den vegetariske lasagna verde tentazione med gorgonzola, spinat, svampe og pinjekerner samt cannelloni med ossobuco og Idiazábal-ost, alle omkring sytten euro. Pizzaerne koster fra omkring femten til atten euro. De mest karakteristiske er Bravissima, husets version af huevos rotos med chorizo, kartoffel, guanciale, æg og sriracha, Vera Carbonara med cacio e pepe som bund i stedet for tomat, og Margherita di burrata, hvor fem procent af salget går til foreningen Niños del Paraíso. Er du vegetar, er Mediterránea med romesco, grillet aubergine og rødløg det oplagte valg.

Blandt antipasti hører nostri arancini carbonara all'inverso til de mest bestilte, sprøde risbolde med ostecreme og pancetta på pecorino, æggeblomme og chips af sprød flæskesvær, til omkring ti euro. Ellers er der bagt provolone med pesto rosso, carpaccio af picaña med trøffel, en tortilla de patata lavet som carbonara, huevos rotos med ibérico-skinke eller blæksprutte og en grillet grøntsagsanretning med romesco, hvor gedeost kan lægges til for tre euro. Salaterne ligger omkring seksten euro. Under kød og fisk finder du entrecote med saltflager, oksekød tilberedt ved lav temperatur med parmigiana di melanzane og laksefilet i fløde med spinat og valnødder, fra omkring atten til fireogtyve euro. Desserterne koster omkring syv euro: tiramisú, coulant, panna-COCO-tta med kokos og ananassyltetøj og en karamelliseret brioche-torrija med vaniljeis.

Aperitivo er en del af konceptet, så der er en håndfuld spritz på kortet, heriblandt en alkoholfri med ferskenpuré og røgaroma. Øl koster omkring tre og en halv euro, og der er glutenfri Estrella Galicia på kortet. Vinkortet er overvejende spansk — verdejo fra Rueda, albariño, roble og crianza fra Ribera del Duero og Rioja — krydret med italienske flasker som lambrusco og Moscato d'Asti, og flaskepriserne ligger fra omkring femten til femogtyve euro. To ting er værd at vide, før regningen kommer: brødet er ikke inkluderet, men koster under halvanden euro for et rustikt brød pr. person og omkring fem euro for husets Pane Speciale til deling, og ekstra saucer som trøffelmayonnaise koster godt en euro. Samlet skal du regne med omkring femogtredive euro pr. person for tre retter og et glas vin, mens en pizza og en øl lander omkring tyve euro. Kortet findes på spansk og engelsk, og kæden lægger en allergentabel frem, som også dækker huset i Coín. Bord bør bestilles i weekenden, hvor huset serverer både frokost og aftensmad.

Huset i den gamle olivenmølle midt i Coín

Restauranten ligger på Calle Pescaderías 1 i den historiske bykerne, under fem minutters gang fra rådhuset og fra Plaza de la Alameda, som er byens samlingspunkt. Lokalet rummer 140 gæster fordelt på flere sale med hver sin stemning, og terrassen udenfor, som man går til inde fra restauranten, har en chill out-afdeling med sofaer. Indretningen henter sit udtryk fra Amalfikysten med bougainvillea, citrontræsgrene og håndlavede keramikfliser, og kæden lægger som altid små henvisninger til Godfather-filmene ind. Det, der adskiller huset fra kædens øvrige afdelinger, er bygningen: den gamle olivenmølle er ikke bare kulisse, for maskineriet og redskaberne til kværning og presning af oliven er bevaret på stedet.

Coín ligger 36 kilometer sydvest for Málaga i 210 meters højde og er hovedby i Guadalhorce-dalen med omkring 22.000 indbyggere. Der er cirka en halv times kørsel fra både Málaga, Marbella og Fuengirola, så restauranten er et realistisk aftensmål, også hvis du bor nede ved kysten. Vi har samlet flere restauranter i Coín og en oversigt over Coín som udflugtsby i Guadalhorce-dalen, og søger du det modsatte af italiensk, ligger traditionel andalusisk mad hos Casa Paco de Coín i samme by.

Fra La Mafia til La Famiglia — kæden bag huset

Huset åbnede i marts 2025 og var dengang kædens syvende restaurant i Málaga-provinsen. Kæden blev grundlagt i 2000 og drives fra Zaragoza, og den har i dag restauranter i hele Spanien samt i Portugal og Andorra. Indtil 2026 hed den La Mafia se sienta a la mesa. Navnet blev kendt ugyldigt af det spanske patent- og varemærkekontor efter en henvendelse fra den italienske ambassade i Spanien, og kæden skiftede i løbet af foråret og sommeren 2026 til La Famiglia se sienta a la mesa. Det er praktisk at vide, for du kan stadig støde på det gamle navn på kort, skilte og i ældre omtaler af netop dette hus i Coín — det er den samme restaurant på den samme adresse.

Coín er samtidig kædens eneste afdeling inde i Guadalhorce-dalen; de øvrige i provinsen ligger i Málaga by, Antequera, Benalmádena og Estepona og har hver deres egne åbningstider og telefonnumre. Kæden driver desuden kundeklubben Il Club, hvor medlemmer optjener point og får mellem fem og ti procents rabat på regningen mandag til torsdag. Rabatten gælder på tværs af husene, altså også her.

Oplevelsen i dag

Stedet ligger højt på Google med 4,7 af 5 fra godt 650 anmeldelser, og tallet er samlet på under to år. Det, gæsterne gennemgående fremhæver, er rummet og betjeningen: møllen, de mange små sale og terrassen bliver nævnt igen og igen, og mange nævner enkelte tjenere ved navn, hvilket i sig selv siger noget om, hvordan huset drives. Blandt retterne går især lasagne, risotto og de fyldte pastaretter igen som det, folk anbefaler videre.

Et forbehold er værd at kende: enkelte gæster oplever, at prisniveauet ligger over resten af torvet i Coín, og at en pastaret ikke altid holder, hvad kortet lover. Det er ikke et flertalsindtryk, men vælg ikke stedet, fordi det er billigt — det er det ikke i lokal målestok. Til gengæld er det et af de få steder i byen, der er indrettet til at holde til en lang aften, og hvor kortet rækker fra en pizza til en tre-retters.

Praktisk og for hvem

Mandag til torsdag serverer huset kun aftensmad, fra 19.30 til 23.00. Fredag, lørdag og søndag er der åbent til frokost fra 13.00 til 15.45 og igen fra 19.30 til 23.30. Restauranten har sit eget bordbestillingssystem, og du kan også bestille online og hente maden i restauranten. Stedet passer til par, til familiebesøg og til en aften med gæster hjemmefra, hvor du gerne vil vise noget andet end en strandbar — og til dage, hvor det regner eller blæser på kysten, for hele oplevelsen fungerer indendørs.

Kommer du fra Málaga, kører du ad A-357 til afkørsel 48 og videre ad A-355 mod Marbella; fra Marbella er det A-355 den anden vej, og fra Fuengirola, Mijas og Benalmádena går ruten ad A-7053 og MA-3303. Uden bil er Coín forbundet med bus til Málaga på flere linjer og til Fuengirola og Marbella på linje M-221 og L-80, og om sommeren kører der desuden en direkte strandbus fra sidst i juni til begyndelsen af september. Restauranten ligger midt i den gamle bykerne, så de sidste hundrede meter går du uanset hvad.