El Rincón de la Plaza

Husets egen stjerne står trykt på kortet med orange prismærke: mini burguer de buey, en lille oksekødsburger med karamelliseret løg og en sauce, køkkenet kun kalder nuestra salsa secreta. Den koster knap tre euro. Sådan er hele El Rincón de la Plaza skruet sammen — små, gennemarbejdede retter til et par euro stykket, serveret på den ældste plads i Coín med kirkeklokken lige over hovedet.

Maden og menuen på El Rincón de la Plaza

El Rincón de la Plaza er en andalusisk tapasbar, ikke en restaurant med forretter og hovedretter. Kortet er delt i tre — nuestras tapas, para compartir og nuestras raciones — og det er værd at forstå formaterne, før du bestiller. En tapa er én lille portion til én person, en media ración er en halv portion til to at dele, og en ración er hele fadet. Mange retter står netop derfor med to priser, typisk syv euro for den halve og omkring elleve for den hele.

Tapasrækken ligger mellem to og tre euro og er den bedste vej ind i huset. Ud over husets mini burguer de buey finder du albóndigas i champignonsauce, alitas de pollo (kyllingevinger) til to euro, anchoas med tomat, chorizo criollo eller chorizo al vino, croquetas i fire fyld — spinat, skinke, kylling og secreto — samt flamenquín, den paneret og friturestegte rulle af svinekød og skinke. Fra havet kommer tortillita de camarones, den sprøde rejepandekage fra Cádiz, og tortillitas de bacalao med klipfisk. Dertil patatas i tre versioner: alioli, bravas og mojo picón. På kortets fotorække står også bacon dátil, dadler rullet i bacon, til to euro, crujiente de gambas og ensaladilla i tre varianter — russisk, med kylling eller med krabbe. Det er den hjemmelavede ensaladilla, gæsterne oftest fremhæver, sammen med ansjoserne og de sauterede artiskokker.

En særskilt afdeling er brødretterne. Montaditoen, den lille åbne sandwich, koster knap tre euro og fås blandt andet med røget torsk eller laks, manchegoost, kebab, serranito eller pil pil. En pulga — det lille aflange rundstykke — kommer med barbacoa, gedeost og roquefort, og husets rosquita crujiente er en sprød ringformet bolle med burgerfyld til omkring fire og en halv euro. Under overskriften nuestras sugerencias står de retter, køkkenet selv peger på: cachopo, den asturiske panerede kalvekotelet fyldt med skinke og ost, til omkring femten euro, flamenquín cordobés til omkring elleve, pilpil huevo, fajita de pollo y kebab og berenjenas con miel de caña — friturestegt aubergine med sukkerrørssirup, en klassiker fra Málaga — begge til syv euro, en costilla barbacoa til omkring femten og en hamburguesa de espinacas, spinatbøf, til fire euro.

Afdelingen para compartir er den, du bestiller fra, hvis I er flere. Salaterne koster omkring seks til otte euro; husets egen, El Rincón, er lyst blandet med rosiner, valnødder, gedeost og karamelliseret æble i en dressing af sennep og honning, og der er også en crujiente med sprød kylling og karrydressing, en roquefortsalat og en César. Cazuelas — de små lergryder — koster omkring otte euro stykket: gambas al pil pil, gula huevo med æg, smeltet provolone og spinat med langostinos. Cazuela Rincón med kartofler, barbecuekød, ost og sauce fås både som halv og hel. Tostas, de store ristede brødskiver, ligger omkring otte og en halv euro og tæller blandt andre catalana med tomat og jamón ibérico, codorniz med vagtelæg, serranita, en ahumada med røget laks eller torsk, og en queso brie med jordbærmarmelade og karamelliseret løg.

De større raciones er den mest andalusiske del af kortet. Cazón en adobo — marineret småhaj i friture — puntillitas de calamar, calamares fritos, boquerones fritos, salteado de alcachofas og lagrimitas de pollo står alle til syv euro for en halv portion og omkring elleve for en hel. Rosada, en mild hvid fisk, serveres stegt på pladen eller a la marinera til omkring femten euro, og til samme pris fås en fritura de pescado og presa ibérica. Vil du have kartofler til, koster patatas arrieras omkring ni euro og patatas kebab omkring otte. To ting skriver huset selv ind på kortet, og de er værd at kende, før regningen kommer: ekstra saucer koster tredive cent, og en skål oliven halvtreds cent.

Samlet betyder det, at du kan spise dig mæt for lidt: fire-fem tapas og en øl lander omkring femten euro pr. person, og deler I raciones og en salat, skal du regne med tyve til femogtyve. Vegetarer har mere at vælge imellem, end kortet umiddelbart antyder — spinatbøffen, auberginerne med sukkerrørssirup, de sauterede artiskokker, det smeltede provolone, spinatkroketterne, den friterede ost, pimientos del piquillo og de fleste salater. Drikkevarerne er, hvad man forventer af en spansk plazabar: fadøl i små glas, husets vin og en almindelig hylde med spiritus. Der tages imod bordbestilling, og en søndag middag eller en lørdag aften er det en god idé at ringe i forvejen — pladsen fyldes hurtigt.

Pladsen, kirken og springvandet omkring El Rincón de la Plaza

Adressen er Plaza José Bermúdez de la Rubia nr. 9, men spørger du dig frem i Coín, hedder pladsen Plaza del Pescao i daglig tale. Den var oprindeligt eksercerplads under den islamiske periode og blev efter den kristne erobring lavet om til byens Plaza Baja, den nedre plads. Lige ved siden af baren ligger Iglesia de San Juan Bautista, hvis byggeri gik i gang i 1505 på grunden efter den muslimske fæstning; kirken er i dag optaget i det andalusiske kulturarvsregister som monument. I 1754 betalte monseñor Eulate Santa Cruz for fire springvand i byen, og et af dem blev sat netop her på Plaza Baja. Det er det springvand, du finder igen som sort silhuet nederst på husets eget menukort — logoet er pladsen selv.

Det giver terrassen en anden karakter end en kystterrasse: du sidder mellem kirkefacade, springvand og hvidkalkede huse i en gammel bykerne, ikke ved en promenade. Indendørs er baren smal og lang med spejle bag flaskehylden, og der er borde både inde og ude. På samme lille plads ligger en ishandel, en pizzeria og et par andre barer, så en tapasrunde kan klares uden at flytte bil.

Aftenerne på pladsen og året rundt i Coín

Sæsonen mærkes tydeligt. Fra påske og frem til slutningen af september er det aftenerne, der gælder — så er der liv på pladsen, til langt efter at kysten har spist færdig. I sommermånederne lukkes gaderne og pladserne i centrum for biler fredag og lørdag aften, så børnene leger på brostenene, mens forældrene bliver siddende ved tapasene; det er en af de ting, der gør stedet brugbart for børnefamilier på en måde, en travl kystrestaurant sjældent er. Nytårsaften samles coineños på netop denne plads for at spise de tolv lykkedruer i takt med kirkeurets slag.

Ugerytmen er værd at have med. Huset holder lukket om mandagen, tirsdag åbner det først om aftenen, og onsdag til lørdag serveres der både fra middag til hen på eftermiddagen og igen fra omkring klokken otte til ud på natten. Søndag er kun frokost — og det er samtidig den travleste vagt, fordi lokale familier spiser ude efter messen og efter søndagens marked. Gæsterne fremhæver gennemgående, at betjeningen holder tempoet selv da.

Sådan kommer du til Coín og El Rincón de la Plaza

Coín ligger inde i Guadalhorce-dalen, cirka 33 kilometer vest for Málaga og omkring 30 kilometer nord for Marbella. Fra Marbella køres ad A-355, fra Fuengirola, Mijas Costa og Benalmádena ad A-7053 og videre ad MA-3303, og fra Málaga ad A-357 mod Campillos til afkørsel 48 og derfra A-355. Uden bil er der bus: linje M-221 mellem Fuengirola og Coín kører mandag til lørdag, linje L-80 fra Marbella kører alle dage inklusive helligdage, og fra Málaga går blandt andet M-230 og M-345. Fra 23. juni til 3. september sættes desuden en direkte strandbus, M-591, ind mellem Coín og Fuengirola.

Parkering er nemmere, end en gammel bykerne lader ane. Der er gratis parkering tæt på centrum ved El Hoyo og dets udvidelse, ved festpladsen og ved Guardia Civils kaserne, og to betalingsparkeringer: Plaza Andalucía har døgnåbent, mens Plaza de la Villa har åbent fra klokken 8 til midnat og holder lukket søndag og på helligdage — værd at vide netop søndag, hvor huset kun serverer frokost.

For hvem El Rincón de la Plaza er et godt valg

Stedet får 4,5 af 5 på Google fra knap 700 anmeldelser, og mønsteret i dem er entydigt: forholdet mellem pris og kvalitet er det, gæsterne kommer tilbage for. Det tilbagevendende forbehold er portionsstørrelsen — tapasene er små, også målt med spansk alen — men de er tilsvarende billige, og den byttehandel er langt de fleste tilfredse med. Kortet er skrevet på spansk, og publikum er overvejende lokalt, hvilket er præcis pointen: du spiser, hvor Coín spiser, ikke hvor turistmenuen står på fire sprog.

Det gør huset til et oplagt frokoststop, hvis du er kørt op i bakkerne fra kysten for at se de hvide landsbyer, og til et brugbart hverdagssted, hvis du bor i Guadalhorce-dalen eller blot skal spise, før du kører tilbage til Fuengirola en halv times tid væk. Familier har god plads på den bilfri plads om sommeren, par kan nøjes med tapas og et par glas for under tredive euro tilsammen, og er I flere, er raciones og cazuelas bygget til at blive delt. Vil du sammenligne, ligger både Coconut Café og Tapas con Arte i Coín og Restaurante Casa Paco de Coín med andalusisk husmandskost i samme by, og du finder resten på oversigten over restauranter i Coín og i vores guide til Coín i Guadalhorce-dalen.