Coconut Café & Tapas con Arte

I Coín, en lille times kørsel op i indlandet fra kysten, holder Coconut Café & Tapas con Arte til på Calle Compositor Albéniz i den gamle bykerne, få minutter fra Alameda. Google har adressen stående som Restaurante Coconut Tapas — det er samme forretning, bare et kortere navn. Karakteren er 4,5 på Google efter knap 1.200 anmeldelser.

Maden og menuen på Coconut

Konceptet er tapas de autor: små retter, hvor køkkenet bruger den andalusiske tradition som udgangspunkt og skubber den et godt stykke i en kreativ retning.

Køkkenet ledes af kokken Rafa, og ambitionen rækker ud over smagen — hver tallerken skal også være visuelt slående.

Blandt de retter, der går igen i omtalerne, er en Galicia Crunch, kartofler med mojo picón og en Cufry Toast.

Vil du længere ind i køkkenets hoved, findes der en carta blanca: du overlader valget til Rafa og hans folk og får det, de synes, du skal smage den aften. Det er den billigste måde at få overblik over kortet på.

En detalje, der er sjælden i det andalusiske indland: næsten hele kortet kan køres glutenfrit, og der er glutenfrit brød og øl i huset. Vegetariske og veganske retter står også fast på menuen.

Prisniveauet er moderat.

Gin og tonic i Spanien

Terrassen bliver brugt et godt stykke tid efter, at tallerkenerne er ryddet af, blandt andet med et kort over gin og tonic. Den drink er en spansk historie for sig.

Spanien drikker mere gin per indbygger end noget andet europæisk land, og bølgen begyndte i baskiske og catalanske restaurantkøkkener i midten af 2000-tallet. Derfra bredte den sig, og i dag har selv en almindelig landsbybar sin egen liste.

Glasset er kendemærket. En copa de balón er et stort ballonglas på stilk, og formen har et formål: den samler aromaen over overfladen, og den rummer nok is til, at isen ikke smelter og udvander drinken. Den tynde highball er den nordeuropæiske udgave.

Fremgangsmåden er nærmest ritualiseret. Glasset fyldes helt med store isterninger, ginen hældes over, tonicen hældes langsomt ned ad en ske for at bevare brusen, og der røres ikke. Pynten vælges efter ginen — citronskal til den klassiske, appelsin til de bløde, enebær eller rosa peber til de krydrede — og den knuses let for at frigive olien.

Den serveres efter maden og ikke før, og den er tænkt som noget, man bruger en time på.

Til at bestille: sig hvilken gin, ikke hvilken tonic. Bartenderen vælger tonicen derefter, og det er sådan, det er tænkt.

Kunsten og huset

Indenfor hænger skiftende udstillinger af kunstnere på væggene, og det er dem, der har givet stedet den anden halvdel af navnet.

Om tilblivelsen skriver stedet selv, at det opstod af passion for madlavning og ønsket om at lave noget andet.

Coíns kommune fører huset på sin officielle liste over byens spisesteder.

Vær opmærksom på, at Coconut fungerer lige så meget som café som som restaurant. Der er både en middagsservering og en aftenservering, men tiderne varierer mellem kilderne, så tjek dagen inden, hvis planen er sen aftensmad.

Hvor Coconut ligger

Calle Compositor Albéniz ligger i den gamle bykerne få minutters gang fra Alameda.

Coín er en af de byer, danskere kører igennem på vej mod Ronda eller El Chorro uden at stoppe, og det er ærgerligt: byen har et gammelt centrum, et marked og et spisemiljø, hvor de traditionelle ventaer holder den ene ende, mens Coconut trækker i den anden.

Byens øvrige udvalg står under restauranter i Coín.

Praktisk om besøget på Coconut

Reservation er en god idé i weekenden, hvor stedet trækker gæster fra hele Guadalhorce-dalen.

Har du en gluten- eller mælkeallergi i familien og er vant til at skulle forhandle om den på spansk hver eneste aften, er det her et pusterum.

Terrassen er stor, og den er stedets bedste plads.

Skal turen udvides, ligger restauranter i Alhaurín el Grande og restauranter i Mijas i samme bagland.