Venta La Laguna

Chivo en salsa, rabo de toro og carrillada står håndskrevet på en plastlomineret seddel, og menú del día koster godt tyve euro med en drikkevare til. Venta La Laguna er en landevejskro oppe på bjergvejen mellem Manilva og Gaucín, hvor køkkenet stadig koger gryderetter af gedekid og oksehale, hvor der åbnes klokken seks om morgenen, og hvor du skal have kontanter i lommen, for der er ingen kortterminal.

Maden og menuen på Venta La Laguna

Køkkenet er andalusisk hjemmemad i den mest bogstavelige forstand: alt fra brødet til pommes fritesene laves i huset, og gæsterne fremhæver gennemgående, at der ikke kommer noget frossent på bordet. Huset præsenterer selv sine specialiteter som asados og calderetas — stege og gryderetter — af chivo (gedekid), venado (hjortevildt), cordero (lam) og iberisk gris. Det er et bjergkøkken, ikke et kystkøkken, og det er den vigtigste grund til at køre herop.

Den daglige menú del día er husets rygrad. Den skrives i hånden og skiftes ud, men opbygningen er den samme: en liste forretter, en liste hovedretter og en liste desserter, og prisen er den samme, uanset hvad du vælger fra listerne. Blandt forretterne står puchero, den andalusiske kød- og kikærtegryde, ved siden af guiso de pata (gryderet på kalve- eller grisefod), tagarninas con arroz — vilde gyldentidsler med ris, en sæsonret, der hører foråret til — samt sopa de marisco (skaldyrssuppe), salmorejo cordobés (den tykke, kolde tomatcreme fra Córdoba), gazpacho, lasagne og salater i tre udgaver: mixta, césar og tropical. Huset har tidligere ført gazpacho casareño, landsbyens egen udgave af den kolde suppe, på sedlen.

Hovedretterne er der, bjergkøkkenet viser sig tydeligst. Rabo de toro (braiseret oksehale), chivo en salsa (gedekid i sauce) og carrillada (braiserede grisekæber) er de tunge, langtidskogte retter, og ved siden af dem står pollo al ajillo (hvidløgskylling), costilla en adobo (marinerede ribben) og albóndigas con almendras, kødboller i mandelsauce. Vil du have kød fra den iberiske gris, findes de tre udskæringer, spanierne selv går efter: secreto, presa og lagarto. Fra havet kommer gallo al limón (glashvarre med citron) og jibia (sepia). Gæsterne nævner desuden mørbrad og migas — den gamle hyrderet af stegte brødkrummer — som noget, køkkenet gør godt.

Desserterne er hjemmelavede og er et af de punkter, hvor gæsterne bliver mest begejstrede: æbletærte og ostekage går igen, og derudover står milhojas (lagkage af butterdej), flan, arroz con leche, brazo gitano (roulade) og yoghurt med tocino de cielo på listen. I sæsonen serveres frisk chirimoya og mango fra kysten.

Spiser du ikke kød, ligger mulighederne blandt forretterne — gazpacho, salmorejo, salaterne og tagarninas — mens hovedretslisten er kød og fisk hele vejen igennem. Der er ikke noget vegetarkort, og huset skriver ikke om glutenfri retter. På søndage og helligdage er der fuldt hus, og det er værd at ringe i forvejen; til hverdag kan du bare møde op.

En venta på A-377 — landevejskroen mellem Manilva og Gaucín

En venta er den spanske landevejskro: et spisested ude ved vejen, opstået for at brødføde folk, der var undervejs, og kendetegnet ved hjemlig mad, store portioner og en pris, der kan bæres af dem, der kommer hver uge. Det er ikke en turistkategori, og Venta La Laguna er en af de mest kompromisløse udgaver af den på denne side af provinsen. Lokalet er enkelt — en spisesal med ti borde og en pejs med et kakkelbillede af Casares — og der er ikke gjort noget for at ligne en restaurant nede ved kysten. Netop dét er, hvad de faste gæster fremhæver.

Huset ligger ved kilometer 15 på A-377, landevejen der klatrer op fra Manilva ved kysten og fortsætter til bjergbyen Gaucín. Adressen hører til den spredte bebyggelse La Laguna i Casares kommune, og der er ingen naboer i almindelig forstand: ingen gade, ingen butiksrække, kun vejen, markerne og bjergsiden. Den hvide landsby Casares med sit maurisk anlagte bjergslot ligger få kilometer mod sydøst, og fra terrassen ser man ind mod bjergene, ikke mod havet. Vejen er af den slags, man kører for turens skyld, og huset er i praksis et naturligt frokoststop midtvejs på en dagstur mellem de hvide landsbyer.

Morgenmad fra klokken seks på Venta La Laguna

Åbningstiden afslører, hvem stedet lever af. Der lukkes op klokken seks om morgenen alle dage undtagen mandag, og det gør stedet til en morgenmadsstation for håndværkere, chauffører og tidlige bilister på vej over bjerget. Morgenmaden er stor og billig: ristet brød i rigelige størrelser med lokal olivenolie, skinkebocadillos og kaffe i ordentlige kopper. Husets egen morgenspecialitet er tortas fritas — friturestegte dejkager, der minder om churros i konsistensen — og de er den ret, tilbagevendende gæster oftest siger, at de kommer tilbage efter. Det er også den tid på dagen, vandrere med kurs mod bjerget fylder op, inden de går.

Terrassen og udsigten til Sierra Crestellina

Venta La Laguna har en stor terrasse med egen parkeringsplads foran, og udsigten går ind mod foden af Sierra Crestellina. Bjergryggen er udlagt som paraje natural — beskyttet naturområde — og topper i Cerro de las Chapas i omkring 940 meters højde. Den er samtidig et af kun tre yngleområder for gåsegribbe i Málaga-provinsen og huser provinsens største koloni af dem, så det er ikke usædvanligt at sidde på terrassen og se store fugle kredse over kalkstensryggen. Der er ingen havudsigt fra huset, og det er værd at vide på forhånd: kommer du for at se Middelhavet, skal du til Casares Costa og strandene nede ved kysten i stedet. Indenfor tager pejsen over, når vinteren sætter ind i bjergene, og det er den årstid, gryderetterne på sedlen er skrevet til.

Naboerne i La Laguna: gedeost og et brændefyret bageri

Den spredte bebyggelse La Laguna rummer to producenter mere, og begge står i Casares kommunes egen guide over lokale producenter. Kun halvanden kilometer længere nede ad vejen, ved kilometer 13,5 og på samme diseminado-adresse, ligger gedemejeriet Crestellina, som laver økologisk ost og yoghurt af payoya-geder på fri græsning og tager imod besøgende, der vil se gederne eller lave deres egen ost. Ved kilometer 14 ligger Panadería La Laguna, en familiedrevet bagerdrift fra 1990, der bager pan moreno og molletes i brændefyret ovn og desuden laver tortas de pellizco, mantecados, bizcochitos casareños, roscos de vino og ristede søde kartofler i sæsonen. Nogle gæster kører herop alene for brødet og stopper så til frokost bagefter, og kombinationen mejeri, bageri og venta er den egentlige grund til, at netop dette hjørne af bjergvejen er værd at planlægge en formiddag omkring.

Sådan oplever gæsterne Venta La Laguna

Stedet står til 4,1 af 5 fra 361 anmeldelser på Google, og de to sider af det tal er lette at få øje på. Roserne handler næsten altid om det samme: hjemmelavet mad, store portioner, en pris der står mål med det, og en uhøjtidelig tone i salen. Kritikken handler også om det samme: servicen er langsom, når der er travlt, maden kan være længe undervejs, og flere gæster beskriver et køkken, der bliver presset på de travle timer og tilsyneladende kører med for få hænder. Mønsteret går igen over mange år og på tværs af sprog, så det er værd at regne med: kommer du klokken to på en søndag, skal du sætte tid af, og har du et fly at nå, er det ikke her, du skal spise. Er du derimod kommet for at sidde længe, får du præcis det, huset er bygget til.

Praktisk information og hvem stedet passer til

Venta La Laguna har åbent fra klokken 6 til 23 tirsdag til søndag og holder lukket om mandagen. Betalingen foregår kontant — huset skriver det selv på menusedlen, og der er ingen kortterminal — så hæv penge, inden du kører op. Mobildækningen er svag deroppe, hvilket er endnu en grund til ikke at regne med betalings-apps. Der er egen gratis parkering med god plads, også til en større bil, og gæster oplyser, at der er kørestolsadgang.

Stedet passer bedst til den, der er på vej et sted hen: bilister og motorcyklister mellem kysten og bjergbyerne, vandrere på vej til Sierra Crestellina, og familier på søndagsudflugt, som vil have et rigtigt måltid uden ceremoni. Personalet taler spansk, og menusedlen er håndskrevet på spansk alene, så det hjælper at kunne læse et par retnavne — de vigtigste står i afsnittet om maden her på siden. Vil du sammenligne med de øvrige landevejskroer i kommunen, ligger både Venta Cózar på vejen op til Casares og Restaurante Venta Victoria med bjerg- og havudsigt på den anden adgangsvej, og hele udvalget står på oversigten over restauranter i Casares.