Castillo de Casares

Castillo de Casares kroner den klippetop, som landsbyen klatrer op ad, og leverer det billede, der har gjort Casares til en af Andalusiens mest fotograferede pueblos blancos: hvide huse stablet ned ad bjergsiden under en middelalderborgs takkede murrester.

Borgen er af maurisk oprindelse fra 1200-tallet, bygget på et sted med endnu ældre befæstning — området kontrollerede vejen mellem kysten og Ronda-bjergene, og bosættelsen her går tilbage til fønikisk og romersk tid. Efter Reconquistaen mistede fæstningen sin militære betydning og forfaldt, men murværket, portene og dele af tårnene står stadig og danner ramme om noget så usædvanligt som landsbyens kirkegård, der siden 1800-tallet har ligget inde i borggården — en stille, hvidkalket gravplads med udsigt over hele dalen.

Inden for murene ligger også den gamle sognekirke Iglesia de la Encarnación, delvist restaureret og brugt til kulturelle formål, samt udsigtspunkter mod alle sider: mod syd Middelhavet og Gibraltar, mod nord Sierra Crestellina med sin gribbekoloni, mod øst dalen ned mod kysten.

Opstigningen fra landsbyens plads tager ti-femten minutter ad stejle, brolagte gyder — ikke egnet for gangbesværede, men belønningen er tilsvarende. Adgangen er gratis og altid mulig; området er åbent uden porte.

Casares er værd at give en hel formiddag: landsbyen er blandt de bedst bevarede i provinsen, med hvidkalkede huse, smalle stræder og en beliggenhed, der får den til at se ud, som om den er hældt ned ad bjerget. Den er desuden fødeby for Blas Infante, andalusismens fader og manden bag regionens flag og hymne, hvis fødehjem nede i byen er indrettet som lille museum. Kombinationen af borgruin, hvid landsby og politisk historie gør Casares til et af de mest indholdsrige udflugtsmål i den vestlige ende af Costa del Sol.

Gribbene er landsbyens andet trækplaster: på klippevæggen ved Sierra Crestellina lige nord for byen yngler en koloni af gåsegribbe, og fra udsigtspunktet ved Mirador de la Plaza Marcelino Camacho kan man med kikkert følge fuglene, der kredser i opvindene med næsten tre meters vingefang. Reservatet er beskyttet naturområde, og en skiltet vandresti fører op ad bjerget for den, der vil tættere på.

Navnet Casares knyttes traditionelt til Julius Cæsar, som ifølge legenden skulle være blevet helbredt i svovlbadene ved Hedionda nede i dalen og til gengæld gav landsbyen privilegier — historien er ubekræftet, men den har givet byen dens navn i folkemunde og dens våbenskjold. Landsbyens beliggenhed mellem kysten, bjergene og Genal-dalen gør den desuden til et godt udgangspunkt for videre udflugter ind i det, andalusierne kalder Den Røde Dals hvide landsbyer.