Mi Cortijo

Croquetter med braiseret oksehale og en hjemmelavet paté, der lander på bordet, før du har nået at bestille — det er de to ting, gæsterne oftest nævner først efter et besøg på Mi Cortijo. Bagefter kommer en chuletón T-bone til omkring 27,50 euro, en langtidssimret gedegryde og en terrasse, hvor du kigger ned på Casares' hvidkalkede huse og op på den maurisk anlagte borg. Det er andalusisk landkøkken i store portioner — og det ligger oppe i bjerglandsbyen, ikke nede ved kysten.

Maden og menuen på Mi Cortijo

Køkkenet er cocina casera andaluza, altså hjemmelavet andalusisk husmandsmad med et middelhavsstrøg, og det er kødet, huset er bedst kendt for. Gedekød går igen i to skikkelser: caldereta de chivo, en langtidssimret gedegryde, og chuletillas de chivo, små gedekoteletter fra grillen. Begge dele er landkøkken fra bjergene omkring Sierra Bermeja, og det er retter, du sjældent finder på kortene nede ved stranden. Det samme gælder rabo de toro, braiseret oksehale, som huset både serverer som gryderet og river ud og bruger som fyld i croquetas de rabo de toro. Netop de croquetter er det, flest gæster fremhæver ved navn, og de laves i huset ligesom resten. Vildsvineragout, estofado de jabalí, og pulpo a la parrilla, grillet blæksprutte, hører til de øvrige faste anbefalinger.

På husets egen carta står de større stykker kød. Chuletón T-bone koster omkring 27,50 euro og solomillo de ternera, oksemørbrad, omkring 28 — de to dyreste kødretter på kortet og dem, gæsterne oftest bestiller, når de kommer for at spise godt. Derunder ligger secreto ibérico, det marmorerede stykke fra den iberiske gris, til omkring 19,50, costilla de cerdo a la barbacoa, barbecue-svineribben, til omkring 18,50, magret de pato, andebryst, og solomillo de cerdo a la pimienta verde, svinemørbrad i grønpebersauce, til omkring 18, og carrillada de cerdo, braiserede svinekæber, til omkring 15. Priserne er husets egne, og de skal læses med det forbehold, alle menukortpriser fortjener.

Fisken fylder næsten lige så meget som kødet. Bacalao con tomate, klipfisk i tomat, til omkring 18 euro er en af de retter, gæsterne oftest nævner ved navn, og ved siden af den står dorada, guldbrasen, til omkring 18,50, lenguado, søtunge, og calamar a la plancha til omkring 20, gambones a la plancha, grillede kæmperejer, til omkring 16 og salmón al horno, ovnbagt laks, til omkring 18. Kortets dyreste ret er en zarzuela de marisco til omkring 35 euro — en andalusisk skaldyrsgryde, der er tænkt til at deles.

Vil du have noget lettere, ligger salaterne mellem omkring 7 euro for en simpel tomatsalat og omkring 16 for en med mango og laks, mens ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat med tun og mayonnaise, fås i to formater til omkring 5 og 10 euro. Vegetarer og veganere er faktisk dækket her, hvilket ikke er nogen selvfølge i et kødhus: gæster, der spiser plantebaseret, peger gennemgående på grillede grønne asparges og pimientos de Padrón som gode valg og fremhæver, at personalet ved, hvad de bliver spurgt om. Huset skriver selv, at flere retter kan laves om til vegetarisk eller vegansk, hvis du siger det, når du bestiller. Til desserten er det den hjemmelavede ostekage, tarta de queso, der går igen.

Børn har deres eget lille kort med kyllingenuggets, kyllingeburger, pasta med tomat og pizza til mellem omkring 8 og 11 euro, og det gør stedet nemt at have en familie med til. Brødet koster omkring 1 euro per person og bliver rost gennemgående — her er brødkurven ikke en formalitet. Ekstra sauce i grøn peber, alioli eller roquefort og en ekstra garniture kan tilkøbes for et par euro.

To ting er værd at vide, inden du bestiller. Sig selv, hvordan du vil have kødet stegt: et tilbagevendende kritikpunkt fra gæsterne er, at bøfferne kommer mere gennemstegte, end en nordeuropæer forventer, og at man ikke altid bliver spurgt. Og spørg efter dagens menu, når du sætter dig — der køres et menú del día ved frokost, som ikke ligger på nettet ved siden af den faste carta. Prisniveauet ligger typisk omkring 20 til 30 euro per person, og bordbestilling anbefales i weekenden og til aftenserveringen, hvor terrassebordene med den bedste udsigt går først.

Sådan ligger Mi Cortijo i Casares — i landsbyen, ikke ved kysten

Casares kommune strækker sig fra bjergene og helt ned til Middelhavet, og de to dele føles som to forskellige steder. Mi Cortijo ligger i den øvre del af selve landsbyen, i Barriada Los Ponis lige dér, hvor vejen løber ind i pueblo'en, 435 meter over havet og omkring 15 kilometer fra kommunens strande. Kører du op fra motorvejen A-7, er de sidste kilometer smalle og svingede, så beregn god tid og tag turen i dagslys første gang.

Det er også forklaringen på udsigten. Fra terrassen ser du ned over de hvidkalkede huse, der klæber til bjergsiden og har gjort Casares til en af Andalusiens mest fotograferede landsbyer, og op på borgen højt over Casares' gamle bydel; på klare dage rækker blikket helt ud mod bjergene ved Gibraltar. Mange gæster lægger frokosten her oven på en formiddag ved de gamle svovlbade Baños de la Hedionda et kvarters kørsel væk eller efter en gåtur op gennem den gamle bydel, der har været fredet som conjunto histórico-artístico siden 1978, forbi Blas Infantes fødehjem. Vil du bade samme dag, ligger Playa Ancha med Blåt Flag og over en kilometer sand nede ved Casares Costa. Estepona er omkring 22 kilometer væk, og Málaga lufthavn ligger godt 100 kilometer mod øst, cirka halvanden times kørsel.

Huset skiftede hænder — derfor halter stjernerne bagefter

Mi Cortijo har en fortid, og den er værd at kende, når du kigger på bedømmelsen. Restauranten var lukket i en længere periode, før den blev overtaget af Nico og hans familie, som selv står i huset — han i salen, familien i køkkenet. Det skifte skriver gæsterne direkte om i deres anmeldelser, hvor en tilbagevendende bemærkning er, at man skal se bort fra de gamle stjerner. Det er baggrunden for, at Google-gennemsnittet ligger på 4,3 ud af 5 fra 1.110 anmeldelser og ikke højere: tallet lægger to helt forskellige perioder oven i hinanden, og de nyeste anmeldelser ligger markant over gennemsnittet. Læser du dem i rækkefølge, er skiftet let at få øje på — fra klager over både mad og betjening til gennemgående ros for netop de to ting.

Terrassen, salen og de store selskaber på Mi Cortijo

Huset oplyser selv, at det kan tage op til 180 gæster, og det mærkes på indretningen: der er både en rummelig terrasse og en indendørs spisesal med store vinduer ud mod landsbyen, så udsigten holder, også når vinden går i bjergene. Kapaciteten er grunden til, at stedet bruges til dåb, runde fødselsdage og firmafrokoster i området, og til at du som regel kan få et bord uden reservation på hverdage uden for højsæsonen. Stilen er rustik og ligetil frem for designet, betjeningen er familiær, og og både spansk og engelsk går glat ved bordene. Danske gæster har fundet vej hertil: flere af de nyeste anmeldelser er skrevet på dansk, og de handler om det samme som de spanske — oksehalecroquetterne, geden og udsigten.

Sæsonen betyder mere heroppe end nede ved kysten. I juli og august er de 435 meters højde en mærkbar forskel, og aftenserveringen fra klokken 19 er det tidspunkt, hvor lysene tændes i landsbyen under terrassen. Fra november til marts er det til gengæld frokosten i solen på terrassen, der er værd at planlægge efter, mens salen indenfor tager de dage, hvor bjergvejret slår om.

Praktisk og for hvem Mi Cortijo passer

Mi Cortijo er værd at køre efter, hvis du vil have andalusisk landkøkken og en udsigt, du ikke får ved stranden, og hvis du foretrækker kød og fisk i store portioner frem for små anretninger. Familier er godt stillet med børnekortet og pladsen, kørestolsbrugere kan komme ind, og der er handicaptoilet. Der er gratis parkering ved restauranten, hvilket er værd at vide i en landsby, hvor gaderne i den gamle bydel er for smalle til en lejebil.

Der holdes lukket om mandagen. De øvrige dage køres to serveringer med en pause imellem — frokost fra midt på dagen til omkring klokken 16 og aftenservering fra klokken 19 til omkring 23 — så ring i forvejen, hvis du er sent på den. Take-away er muligt, der serveres vin, øl og cocktails, og husets egen vin nævnes positivt af gæsterne. Vil du sammenligne, før du vælger, finder du de øvrige spisesteder både i landsbyen og nede ved kysten i oversigten over restauranter i Casares, og resten af kommunen i guiden til Casares som udflugtsmål på Costa del Sol.