Restaurante Venta Victoria

Cabrito de la zona, gedekid fra egnens egne besætninger, kommer her enten som caldereta, altså en langtidssimret gryde, eller bagt i ovnen med hjemmelavede pommes frites og grønt. Det er den slags ret, der er ved at forsvinde fra kortene nede ved kysten. Restaurante Venta Victoria ligger ved kilometer 7,5 på bjergvejen op til Casares, har 4,6 ud af 5 på Google fra over tusind gæster, og fra terrassen ser du nordpå mod klippekammen Sierra Crestellina og ned gennem dalen til Middelhavet.

Maden og menuen på Restaurante Venta Victoria

Køkkenet er andalusisk comida casera — hjemmelavet hverdagsmad — og kortet er bevidst kort. Ved siden af de faste retter står der hver dag et par gryder og sæsonforslag, som personalet fortæller om ved bordet, og det er et gennemgående træk i gæsternes beskrivelser, at det er dem, man skal spørge efter, hvis man vil have det bedste ud af besøget. Diario Surs anmelder beskrev kortet som enkelt, men suppleret med dagens og sæsonens gryderetter, og som noget, der rammer både de lokale og de tilrejsende.

Den lokale forankring ligger i forretterne. Casares har sin egen charcuteritradition, og huset serverer morcilla de chivo, en blodpølse lavet på gedekød i stedet for gris, og chorizos al vino, chorizo simret i rødvin, sammen med oste fra området. Blandt hovedretterne er guiso de rabo de toro — oksehale simret til den falder fra benet — det, flest gæster vender tilbage til, tæt fulgt af det lokale gedekid og af costillas en adobo, svineribben marineret i hvidløg, oregano og paprika, før de kommer på panden. I jagtsæsonen dukker vildt op på kortet, oftest jabalí (vildsvin) eller venado (hjortekød), som regel tilberedt al ajillo, altså med rigeligt hvidløg. Gæsterne nævner desuden ofte callos con garbanzos, kaldun med kikærter, og en entrecote, der ifølge dem kommer stegt, som man beder om.

Til de gæster, der ikke er ude efter en gryde, laver køkkenet det, ventaerne herude kalder platos montes: hjemmelavede pommes frites med spejlæg og chorizo eller med æg og lomo, altså stegt svinekam. Og som en direkte indrømmelse til det store internationale publikum i kommunen findes der kødretter med flødesauce — kyllingen med fløde og bacon er husets mest bestilte af slagsen. Vil du gerne spise vegetarisk, er vejen gennem kortet dagens potaje, en gryde efter bedstemors opskrift, som oftest laves på kikærter og årstidens grøntsager. Desserterne er enkle og laves i huset; arroz con leche, spansk risdessert med kanel, er den, både presse og gæster fremhæver, og huset laver også en æble- og kastanjebudding og en chokolademousse. Vinkortet er ikke langt, men er sat sammen med øje for pris og kvalitet snarere end for navne.

Om prislejet gælder, at Diario Sur i 2018 noterede en hjemmelavet champignon- og tunpaté til 6 euro, dagens potaje til 9 euro og rabo de toro til 13,50 euro. Tallene er otte år gamle og skal læses derefter — retterne står der stadig, priserne er højere i dag. Huset åbner allerede klokken 10 med hjemmelavede morgenmadsretter, så du kan lige så godt komme til desayuno som til frokost. Der tages bordbestilling på telefon, og i weekenden bør du bruge den: lørdag og især søndag middag er husets travleste tid.

Vejen op til Casares — hvor Venta Victoria ligger

Venta Victoria ligger på MA-8300, den vej alle herude bare kalder Carretera de Casares. Den starter ved motorvejen A-7 nede ved Casares Costa og klatrer i sving op i bjergene til den hvide landsby. Kommunens egen erhvervsliste sætter huset ved kilometer 7,5, mens Google og pressen skriver kilometer 8; i praksis er der 7,9 km og et kvarters kørsel ned til kysten og 5,4 km og ni minutter videre op til Casares og landsbyens gader. Fra Estepona er der 18,5 km og cirka 25 minutter, fra Sabinillas i Manilva omkring et kvarter. Gibraltars lufthavn ligger tre kvarter væk, Málaga lufthavn halvanden time.

Strækningen er en regulær ventavej, og det er værd at vide, hvis du kører forgæves: kommunen lister Venta Villa García ved kilometer 7, Venta Arroyo Hondo ved kilometer 8,5, Finca El Forjador ved kilometer 10 og Sarmiento Brasa Andaluza højere oppe ad samme bjergvej ved kilometer 12,5. Nede ved bunden af vejen ligger Playa Ancha og Casares' kystlinje, og et par kilometer syd for ventaen ligger de romerske svovlbade Baños de la Hedionda i Río Manilvas kløft — den mest oplagte formiddagsudflugt at lægge før frokosten her.

Huset, familien og den gamle venta

Huset drives af en familie, og det mærkes på både betjeningen og på, hvordan lokalerne er indrettet. Da Diario Sur besøgte i 2018, var stedet renoveret et par år forinden, og resultatet er ikke den store, larmende spisesal, man ellers møder i mange ventaer. I stedet er huset delt op i flere mindre, behagelige rum, og på førstesalen ligger et reservado, et lukket lokale, der kan tage selskaber på over 20 personer. Det gør stedet brugbart til dåb, fødselsdage og firmafrokoster, uden at resten af huset bliver overtaget af selskabet.

Gæsterne beskriver gennemgående huset som en ægte venta snarere end en restaurant — et gammelt landevejshus med flere afdelinger, hvor den nyeste stue er den mest moderne del. Netop den blanding, gammelt hus og omhyggelig istandsættelse, er det, der skiller Venta Victoria ud fra naboerne på vejen.

Terrassen, udsigten og fuglene over Sierra Crestellina

Terrassen er husets vigtigste rum. Den vender mod nord ud mod Sierra Crestellina, og fra bordene yderst ved rækværket falder blikket ned over dalen og videre til Middelhavet. Sierra Crestellina er ikke en hvilken som helst bjergryg: den er udpeget som paraje natural, altså beskyttet naturområde, på godt 470 hektar og er samtidig fuglebeskyttelsesområde. Her yngler provinsens største koloni af gåsegribbe, omkring 50 par, og i luften over kammen kredser også Bonellis ørn og vandrefalk. Derfor er de store rovfugle, gæsterne beskriver sejlende på termikken over terrassen, ikke et tilfælde — de hører til lige der.

Om sommeren er terrassen brugbar, fordi der næsten altid går en brise op ad dalen fra havet, og der er skygge at få. Om vinteren og i regnvejr flytter udsigten indenfor: begge spisestuer har store vinduespartier ud mod den samme dal, så du ikke mister landskabet, fordi du sidder inde. Det gør huset til et helårssted frem for et sommerbesøg, og det er en af grundene til, at så mange af gæsterne er lokale.

Gæsterne og oplevelsen på Venta Victoria

Publikummet er blandet på en måde, der siger noget om stedet: casareños og spanske familier fra kysten sidder side om side med britiske og nordeuropæiske fastboende fra Casares Costa, Manilva og Estepona, og i weekenden kommer der vandrere ned fra ruterne omkring Crestellina. Personalet klarer sig fint på engelsk, hvilket er nødvendigt med den kundekreds, men kortet holder fast i den lokale mad i stedet for at glide over i kystens internationale standardretter — og det er præcis den balance, den spanske presse har rost huset for.

Tre ting går igen hos gæsterne: portionerne er store, betjeningen er venlig, og maden smager hjemmelavet. Det tilbagevendende forbehold er tempoet. Diario Surs anmelder skrev det direkte, og gæsterne bekræfter det: når huset er fyldt, tager det tid, og det gør det især søndag middag. Regner du med halvanden til to timer ved bordet i stedet for en hurtig frokost, passer stedet til forventningen.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Venta Victoria holder lukket om tirsdagen, og de øvrige dage er huset typisk åbent fra klokken 10 til klokken 17, fredag fra 9.30 og en time længere. Da åbningstiderne følger sæsonen, er et opkald før turen op ad bjerget en god idé — telefonen er 952 89 41 99, og der er ingen hjemmeside at booke igennem. Der tages imod kort.

Bilen er den eneste realistiske vej hertil, og til gengæld er parkering aldrig et problem: huset har sin egen gratis parkeringsplads foran, og der kan også stilles langs vejen. Der er handicapparkering, og indgangen og spiseområderne er indrettet, så kørestolsbrugere kan komme rundt. Familier kan få højstol, og der er plads til, at børn kan bevæge sig på terrassen — men der er ikke en egentlig børnemenu, så mindre børn bør dele en portion pommes frites med æg eller en af de mildere kødretter.

Stedet passer bedst til dig, der har lyst til at køre ud af kysten en formiddag og gøre frokosten til dagens punkt: kombinér den med svovlbadene i dalen, med en gåtur i den hvide landsby ovenfor eller med en af vandreruterne op mod gribbeklipperne. Er du derimod på jagt efter fisk og skaldyr, skal du ned til stranden i stedet — her handler det om kød, gryder og bjerge. Vil du sammenligne med resten af kommunen, før du vælger, kan du se de øvrige restauranter i Casares, hvor både bjergvejens ventaer og kystens spisesteder står side om side.