Baños de la Hedionda

Baños de la Hedionda er et af de mest usædvanlige historiske steder på Costa del Sol: et romersk badeanlæg fra det 1. århundrede, bygget over en svovlholdig kilde ved Manilva-floden, og stadig i brug to tusind år senere af folk, der kommer for det grønlige, ildelugtende vand.

Navnet siger det hele — hedionda betyder stinkende — og svovlbrinten mærkes længe før, man ser bygningen. Anlægget består af et hvælvet hovedkammer i mursten med en ottekantet kuppel og sidekamre, hvor vandet løber igennem i bassiner. Konstruktionen er romersk med senere mauriske tilføjelser, og traditionen vil vide, at Julius Cæsars tropper brugte kilden til at kurere en hudsygdom under felttoget i Hispania — en historie, der ikke kan dokumenteres, men som har fulgt stedet i århundreder.

Vandet holder omkring 21 grader året rundt og har det høje svovlindhold, der historisk gjorde det attraktivt mod hudlidelser og gigt. Badning er tilladt og gratis, og om sommeren er stedet velbesøgt af både lokale og tilrejsende; det er ikke en kuranstalt, men et frit tilgængeligt naturbad i historiske rammer — uden faciliteter, omklædning eller opsyn.

Bygningen blev restaureret i 2000'erne, hvor de mest medtagne hvælv blev sikret. Området omkring er indrettet med sti langs floden, informationstavler og picnicborde, og der er flere naturlige bassiner længere oppe ad vandløbet.

Praktisk: anlægget ligger nord for Manilva ad en mindre vej mod Casares, med parkering et par hundrede meter væk. Adgangen er gratis, men sommerweekender er trange — kom tidligt eller uden for sæsonen. Medbring håndklæde, badesko og vær forberedt på lugten, der sætter sig i badetøjet; erfarne gæster tager et sæt, de ikke er kede af. For dem, der vil kombinere historie og en anderledes badeoplevelse, findes der ikke noget lignende på hele kysten.

Anlægget er større, end det umiddelbart ser ud: ud over hovedbygningen med kuplen findes rester af et akvædukt, der ledte vandet til bassinerne, og af yderligere kamre, som formentlig har tjent som omklædning og opholdsrum — den romerske badekultur var social lige så meget som terapeutisk. Kilden leverer omkring femten liter i sekundet, og svovlbrinten kommer fra dybe geologiske lag, der også giver vandet dets karakteristiske mælkegrønne farve.

Stedet har været i brug næsten uafbrudt i to tusind år: mauriske kilder omtaler det, og i 1800-tallet var det en regulær kuranstalt med bygninger og indkvartering, hvis rester stadig kan ses langs floden. Miljømyndighederne har området som beskyttet naturareal, og der arbejdes med at balancere adgang og bevaring — respektér afspærringer, lad være med at bruge sæbe i bassinerne, og tag affaldet med hjem. Længere oppe ad floden ligger Charco del Infierno og andre naturlige bassiner for den, der vil videre.