Restaurante El Mirador Ardales

Portionerne er det første, gæsterne advarer hinanden om. Entrecoten fra kulgrillen, svineribbenene med honning og rosmarin og den friterede blæksprutte kommer i mængder, der er skruet sammen til folk, som lige har gået Caminito del Rey — og terrassen hænger ud over Conde de Guadalhorce-søen, cirka 150 meter fra det sted, hvor stien mod klippegangene begynder.

Maden og menuen på El Mirador

Køkkenet er malagueño i den landlige udgave: grillet kød, gryderetter og ris, lavet på råvarer fra området og serveret i portioner, der er beregnet på at blive delt. Kortet er inddelt i salater, revueltos (røræg med tilbehør), tapas og raciones, risretter, kød fra kulgrillen, fisk og hjemmelavede desserter, og det er grillen, huset er kendt for. Secreto ibérico — nakkekammen fra den iberiske gris, den mest marmorerede bid på dyret — og entrecot a la brasa er de to bestillinger, der oftest går på tværs af bordene, mens costillas de cerdo a la miel y romero, svineribben glaseret med honning og rosmarin, er den ret, folk husker navnet på bagefter.

Af de mere egnstypiske retter fremhæver stedet selv diende lam, malagagged (chivo) og vildtgryder — retter, der hører hjemme i bjergene her og er ved at blive sjældne på kortene nede ved kysten. Blandt risretterne står paella mixta, som laves fra mindst to personer, og arroz caldoso de pollo, den suppeagtige risret med kylling, som passer bedre til en kølig forårsdag i bjergene end en paella gør. Vil du have noget lettere efter en varm vandretur, er ensalada de frutas con queso de cabra — salat med frugt og gedeost — husets mest bestilte salat, og pulpo frito, friteret blæksprutte, er den tapa, danske gæster gennemgående nævner. Til dessert peger de fleste på tarta de la muerte, en tung chokoladekage af den slags, der deles på tre.

Drikkevarerne er enkle: husvin, spanske flasker efter årstiden og et par håndbryggede øl. Prisniveauet ligger typisk omkring 20-30 euro pr. person for en hovedret med en drikkevare, og gæsterne beskriver gennemgående forholdet mellem pris og portion som rimeligt. Reservation kan varmt anbefales i højsæsonen og i weekender, hvor Caminito del Rey er udsolgt — restauranten tager bordbestilling på telefon og gennem sit onlinesystem, og der er plads til større selskaber. Et tilbagevendende kritikpunkt er, at tilberedningen svinger: blæksprutten kan komme for hårdt grillet, og desserterne omtales som jævne. Bestiller du fra grillen, er du på husets stærkeste side.

Hvor stedet ligger, og hvorfor det betyder noget for Caminito-turen

El Mirador ligger i Parque de Ardales, zona cuarta, ved nordadgangen til Caminito del Rey — bygget hen over vejtunnellen med fyrreskoven bag sig og vandet foran. Fra restaurantens parkeringsplads er der cirka 150 meter ad en gangsti langs vejen til begyndelsen af ruten, og derfra går den gamle grusvej Pista de Gaitanejo videre gennem en smal fodgængertunnel de sidste omkring 1,5 kilometer, hvad der svarer til en lille halv times gang, frem til den kontrollerede indgang. Vælger du i stedet ruten fra den store fodgængertunnel ved naboen El Kiosko, bliver turen omkring 2,7 kilometer og henved 50 minutter. Det er den slags detaljer, der afgør, om du når din tildelte indgangstid — og grunden til, at parkeringspladsen her er en af de mest efterspurgte i hele området. Vandreguider angiver en mindre afgift på omkring 2 euro for at holde her.

Selve søen foran terrassen er Embalse del Conde de Guadalhorce, den ene af de tre opstemmede søer, der tilsammen udgør Guadalhorce-søerne. Kører du videre op ad vejen, ligger Bobastro-ruinerne og oppe i selve landsbyen Cueva de Ardales med sine forhistoriske vægmalerier. Fra Málaga skal du regne med cirka en times kørsel, og der er ingen busforbindelse frem til døren — hertil kommer man i bil eller på organiseret tur.

Næsten et halvt århundrede ved søen

Restauranten har ligget her i næsten 50 år, altså siden slutningen af 1970'erne, længe før Caminito del Rey blev restaureret og genåbnet i 2015 og gjorde egnen til et af Málaga-provinsens mest besøgte udflugtsmål. Præcis hvilket år den åbnede, kan vi ikke fastslå — kilderne nøjes med at sige næsten 50 år, og så lader vi være med at sætte et tal på. Det, der er værd at vide, er, at huset stammer fra dengang, gæsterne var søndagsudflugter fra Ardales og Álora, ikke internationale vandrere med tidsbestilt billet. Det kan stadig mærkes på kortet, hvor gryderetterne og vildtet har overlevet ved siden af paellaen.

Terrassen, udsigten og gæsterne

Udsigten er den halve grund til at komme. Terrassen ser ned over turkisblåt stillestående vand med fyrreklædte bjergsider bagved, og sidst på eftermiddagen kommer der en brise op fra søen, som gør varmen til at holde ud. Gæsterne fremhæver gennemgående netop udsigten, kødets kvalitet og de store portioner, og personalet omtales som venligt og rutineret. Til gengæld er det en udendørs terrasse ved vandet: fluerne er en fast del af oplevelsen om sommeren, og på travle dage i påsken og hen over sommeren skal du regne med ventetid, når to hold Caminito-vandrere rammer huset samtidig.

Stemningen er familiær og rolig snarere end smart — det her er et udflugtssted, ikke en gastronomisk destination, og det er også sådan, det bliver anbefalet videre. Danske gæster har lagt vejen forbi i årevis, og deres beskrivelser ligner hinanden: grillet blæksprutte, calamares, store retter og en udsigt, der bærer resten.

Praktisk og for hvem

El Mirador passer bedst til dig, der skal gå Caminito del Rey og gerne vil spise for enden af turen uden at køre nogen steder først — og til familier og grupper, der kan dele de store fade. Der er egen parkering, terrasse, mulighed for takeaway og niveaufri adgang til lokalerne, og huset tager imod selskaber. Personalet taler spansk, og engelsk er ikke en selvfølge; en pegefinger på kortet og et par ord spansk kommer man langt med.

Åbningstiderne følger sæsonen og Caminitos åbningsdage, og kilderne er ikke enige om dem — ring før du kører, hvis du kommer uden for højsæsonen. Bedste tidspunkt er forår og efterår, hvor både vandreturen og terrassen er til at holde ud; midt om sommeren er middagsheden i det indre af provinsen mærkbart hårdere end nede ved kysten. Vil du sammenligne med de øvrige spisesteder på egnen, ligger de samlet under restauranter i Ardales og El Chorro.