Cueva de Ardales

Cueva de Ardales er en af Europas videnskabeligt vigtigste huler og et sted, hvor et besøg reelt ændrer ens forestilling om, hvem der først skabte kunst: på hulens stalagmitgardiner sidder røde pigmentmærker, som datering har henført til omkring 65.000 år før nutiden — tusinder af år før moderne mennesker nåede Europa. Det peger på neandertalerne som ophavsmænd og har gjort hulen til omdrejningspunkt for en af arkæologiens mest omtalte diskussioner.

Ud over de omstridte pigmentaftryk rummer hulen mere end tusind afbildninger fra den øvre palæolitikum: heste, hjorte, geder og fisk indridset eller malet med okker og trækul, samt abstrakte tegn og håndaftryk. Hulen blev opdaget i 1821 efter et jordskælv og undersøgt gennem hele 1900-tallet, men det er de seneste årtiers datering med uran-thorium-metoden, der har sat den på verdenskortet.

Besøget sker udelukkende med guide og efter forudbestilling — hulen er sårbar, holdene små, og turen tager halvanden til to timer gennem godt halvanden kilometer gange med trapper, lave passager og en konstant temperatur omkring 17 grader. Der er ingen belysning ud over guidens lygter, hvilket er en bevidst prioritering af bevaring frem for effekt: man ser kunsten i det lys, den blev skabt i.

Besøgscentret i Ardales landsby, Centro de Interpretación de la Prehistoria, hører med til programmet og bør ses først: her forklares dateringsmetoderne, fundene og den videnskabelige debat med en grundighed, som gør oplevelsen i hulen langt rigere.

Praktisk: booking sker gennem kommunens tjeneste, og turene fylder op i weekender og ferier; medbring varmt tøj og sko med greb, og regn med en times kørsel fra kysten. Kombinationen med Caminito del Rey i samme dal gør Ardales til en fuld dagsudflugt — kløften om formiddagen, forhistorien om eftermiddagen. For gæster med interesse for arkæologi er hulen det mest betydningsfulde sted i hele provinsen.

Debatten om dateringen er værd at kende, for den er ikke afsluttet: uran-thorium-metoden daterer kalkskorpen over pigmentet, ikke pigmentet selv, og kritikere har indvendt, at aflejringer kan forstyrre resultatet, eller at farven kan stamme fra naturlige jernudfældninger. Forskerholdet bag har svaret med analyser, der viser, at pigmentet er bearbejdet og påført bevidst — muligvis ved at blæse eller stænke det på stalagmitterne over generationer. Uanset hvordan striden ender, står Ardales centralt i det spørgsmål, arkæologien har haft sværest: hvornår symbolsk tænkning opstod, og hos hvem.

Hulen er én af tre i regionen med lignende fund — de andre ligger i Cantabrien og Extremadura — og indgår i den samme forskningsgruppes arbejde. Der er også fundet spor efter menneskelig tilstedeværelse gennem hele istiden og begravelser fra yngre stenalder, så hulen har været brugt i titusinder af år. Praktisk: turene afvikles på spansk med engelsk materiale, holdene er små, og fotografering er forbudt af hensyn til bevaringen.