Bar Millán

Husets mest omtalte tapa er bacalao a la miel, sprødstegt klipfisk med honning, og den koster halvanden euro. Bar Millán åbner klokken seks om morgenen og lukker igen midt på eftermiddagen, så det er et sted, du rammer før eller efter gåturen på Caminito del Rey — ikke om aftenen. Til gengæld ligger det på selve hjørnet af Ardales' hovedplads, og det er den mest brugte adresse i byen: 4,5 af 5 fra 507 anmeldelser på Google i en kommune med under 2.500 indbyggere.

Maden og menuen på Bar Millán

Køkkenet er andalusisk tapaskøkken med tyngden lagt på friturestegt fisk og på små, sammensatte anretninger, som huset selv har fundet på. Kortet er trykt på spansk og engelsk side om side og bærer allergenikoner hele vejen ned — gluten, æg, mælk, bløddyr, krebsdyr, fisk, sennep, sesam, sulfitter og soja — så du kan bestille uden at skulle stave dig gennem en samtale.

Alt kan fås i tre størrelser: som tapa til halvanden euro, som media ración og som hel ración. Det er den enkleste måde at spise sig gennem kortet på, og huset sælger også et combinado — fem forskellige tapas sat sammen på tallerken til omkring otte euro pr. person. Vil du hellere have en hel portion, ligger de fleste retter mellem otte og ti euro, ración calamares fritos omkring tolv, og en tallerken queso curado, modnet fåreost, omkring fjorten. Pulpo sælges efter vægt, så prisen aftales ved bestillingen.

Det, gæsterne bestiller igen og igen, er torsken og blæksprutten. Bacalao a la miel og bacalao frito står begge på kortet, og ved siden af dem calamares fritos, jibia frita (stegt sepia), boquerones fritos og boquerones en vinagre (friturestegte og syltede ansjoser), brocheta de gambas (rejespyd) og nido de gula, en "rede" af glasålsimitation. Kødsiden er kortere, men solid: carrillada, braiseret grisekind, filetitos de cerdo, salchichón a la plancha, rollo de bacon, piquillo de carne (fyldte piquillopeberfrugter) og rollo sajonia. Pitiflanes — panerede kyllingestrimler — er husets eget navn på en ret, du ikke finder under det navn andre steder i provinsen.

Egnens egne retter er der, men kun i sæson. Porra står på kortet med en "en temporada"-note: den tykke, kolde tomat- og brødcreme, som hører sommeren til her i indlandet og er kraftigere end en gazpacho. Det samme gælder pipirrana, den hakkede salat af tomat, peber og løg, og callos, indmadsgryden, der kommer på om vinteren. Migas, chivo og sopa perota finder du derimod ikke — kortet læner sig mere mod kystens friturekøkken end mod bjergenes gryderetter. Ud over det trykte kort kører køkkenet dagens forslag, og blandt dem, gæsterne selv fremhæver, går bacalao a la mostaza, lomo en salsa og gulas con huevos rotos igen.

Der er ingen menú del día. Man sammensætter selv sit måltid af tapas og raciones, og det er værd at vide på forhånd, hvis du er vant til at kunne pege på en fast frokostmenu til en fast pris inde i landet. Har du brug for at spise uden kød, kan du bede om et combinado uden — huset sætter det sammen af ensaladilla rusa, champiñones rellenos, tostada de quesos og lignende. Til maden er der fadøl fra Mahou, som også står på husets eget kort, og en kaffe, gæsterne roser lige så meget som tapasene.

Hvor Bar Millán ligger i Ardales

Adressen er Calle Fray Juán 3, og den ligger godt tredive meter fra Plaza de la Constitución — praktisk talt på hjørnet, hvor du kommer ind på pladsen. Det er derfor, du støder på stedet uden at lede: terrassen ligger ud mod pladsen, og skiltningen er svær at overse, når du parkerer i byen.

Afstanden til gåturen er knap femten kilometer ad landevejen mod nord, altså under en halv times kørsel til besøgscentret ved Caminito del Reys nordlige indgang. Det gør Ardales til den nærmeste rigtige by med et gadeliv, når du er færdig med klippestien, og Bar Millán til den nærmeste bar med et fuldt tapaskort. Cueva de Ardales med sine forhistoriske malerier ligger få minutter fra pladsen, mosarabernes klippeby Bobastro og udsigten fra Sillón del Rey ud over Guadalhorce-søerne ligger på samme side af byen. Vil du se, hvad byen ellers byder på, ligger de øvrige spisesteder samlet på restauranterne i Ardales.

Historien bag tapasene på Bar Millán

Baren har ligget på hjørnet af Fray Juán i mindst et årti. Da kommunen holdt sin ruta de la tapa, gik Bar Millán med og serverede en lun salat af glasål med vårsalat på tomatskum — ikke en klassisk landsbytapa, men netop den slags sammensætning, huset stadig er kendt for. Det spor er let at følge på kortene, som er skiftet flere gange gennem årene: fra en smal tapasliste med husets navn øverst, over et mørkt kort med bryggeriets logo, til det nuværende tosprogede kort med allergenikoner og en særskilt prisliste over platos.

Navnet optræder i flere former, og det er værd at kende, hvis du søger stedet frem: huset signerer selv sine kort "Millán Harry", og på anmeldelsesportalerne står det både som Bar Millán og som Bar El Millán. Det er det samme hjørne og det samme køkken.

Gæsterne på Bar Millán: vandrere og folk fra byen

507 anmeldelser er et stort tal for en by på Ardales' størrelse, og forklaringen står tydeligt i selve anmeldelserne. Godt halvdelen er skrevet på spansk, hver femte på engelsk, og resten fordeler sig på hollandsk, fransk, tysk, polsk, finsk, portugisisk og svensk. Det er ikke en lokalbar, der tilfældigvis får besøg — det er byens samlingssted for både naboer og for de mange, der lige har gået klippestien og skal have frokost, inden de kører tilbage mod kysten. Mange skriver netop, at de faldt over stedet på vej hjem fra gåturen.

Betjeningen er det, flest kommenterer, og langt overvejende positivt: hurtig, hjælpsom og med engelsk nok til at forklare kortet. Der er dog også et tilbagevendende forbehold, som du skal kende, før du sætter dig: når terrassen er fuld midt på dagen, passes den af én tjener, og tonen bliver kort. Et andet gennemgående kritikpunkt handler om tilbehøret — pommes fritesene og iceberg-salaten under de friturestegte retter trækker ned hos de gæster, der ellers roser selve tapasene. Det er værd at vide, at du får mest ud af kortet ved at bestille det, køkkenet selv laver fra bunden, frem for det, der kommer ved siden af.

Sådan forløber dagen på Bar Millán

Døren går op klokken seks om morgenen, og de første timer er byens egne. Morgenmaden er andalusisk og enkel: molletes, de bløde hvedeboller, med grillet svinekam eller med bacon og ost, ristede tostadas og kaffe. Det er en billig og velfungerende måde at starte en dag på, hvis du skal tidligt afsted til Caminito del Rey og gerne vil have noget varmt først.

Omkring klokken et vender stedet karakter. Så fylder terrassen med sine cirka ti borde, og der kan være ventetid på et bord. Indenfor er der ikke meget plads — det er en lille bar med en disk, og flere fastholder, at det faktisk er ved disken, man får mest ud af besøget. Midt på eftermiddagen lukker køkkenet og baren, og så er dagen slut; her er ingen aftenservering.

Praktisk om et besøg på Bar Millán

Baren har åbent mandag til lørdag fra klokken seks om morgenen til hen på eftermiddagen og holder lukket om søndagen. Det er den vigtigste enkeltoplysning, hvis du planlægger en tur til Caminito del Rey i weekenden: går du turen om søndagen, skal du finde et andet sted at spise i Ardales.

Der tages kort, også kontaktløst, og du kan få maden med ud af huset, men der køres ikke ud. Der er toilet. Parkering er gratis gadeparkering, men pladserne omkring hovedpladsen er få, og det er et af de punkter, gæsterne oftest nævner som besværligt — regn med at stille bilen i udkanten af den gamle bydel og gå de sidste par minutter. Terrassen er den eneste mulighed, hvis du ryger.

Prisniveauet er lavt, også målt mod resten af indlandet. To-tre tapas og en øl lander typisk under ti euro pr. person, og deler I et par raciones med drikkevarer, ender regningen omkring femten. Stedet passer bedst til den, der vil spise et rigtigt måltid midt på dagen uden at bruge lang tid på det, og til familier — der er plads til børn, og køkkenet laver også enkle retter til dem. Vil du undgå trængslen, så kom enten til morgenmad eller efter klokken tre, når den første bølge fra klippestien er kørt videre.