Bar Restaurante Juan Vera

Kortet hos Bar Restaurante Juan Vera har otteogfyrre nummererede retter, og næsten alle kan bestilles i to størrelser, så to personer kan dele sig igennem det halve køkken. Det, huset selv sætter forrest, er grillen: små lammekoteletter, iberisk pluma og secreto og en parrillada ibérica til at dele. Til gengæld deler stedet vandene blandt gæsterne, og det skal du vide, før du sætter dig ved terrassen på rådhuspladsen.

Maden og menuen på Bar Restaurante Juan Vera

Juan Vera er en braseria — en grillrestaurant — med almindelig andalusisk hverdagsmad ved siden af. Kortet er nummereret fra 1 til 48 og delt op i salater, forretter, supper, fisk, grill, iberisk gris, kød i sauce og hjemmelavede desserter, og bag de fleste retter står to priser: media (halv portion) og grande (hel ración). Det er en praktisk måde at spise på, når I er to eller tre, for fire-fem media-portioner midt på bordet koster omkring seks til ni euro stykket, mens en hel ración af de samme retter typisk lander omkring ti til tolv.

Blandt forretterne finder du tabla de embutidos ibéricos med iberisk chorizo, salchichón, skinke og ost, gambas al pil-pil, gambas rebozadas (rejer friteret i dej), croquetas caseras og almejas salteadas, sauterede muslinger. Fiskeafdelingen er større, end man forventer så langt inde i landet: fritura de pescado, den blandede fiskefritur, rosada — den fisk, der på engelsk hedder kingklip — både a la plancha og friteret, calamares både stegte og grillede, bacalao frito, boquerones fritos (friterede ansjoser), brocheta de gambas og pez espada a la plancha, grillet sværdfisk, som er kortets dyreste fiskeret til omkring atten euro.

Grillen er husets egentlige ærinde. Chuletitas de cordero, de små lammekoteletter, hører til det, egnen omkring Ardales er kendt for, og de står side om side med churrasco af svin eller kylling, costilla de cerdo, solomillo, brocheta de pollo, chuletón og entrecot af okse. Den iberiske afdeling er den dyreste ende af kortet: pluma, secreto og lagarto, tre udskæringer af iberisk gris, ligger omkring tyve euro, presa lidt over, og parrillada ibérica, grillfadet til deling, omkring femogtyve. Vil du hellere have noget, der har stået og simret, er carnes en salsa vejen at gå: carrillada de cerdo, altså braiserede grisekæber, albóndigas en salsa, magro con tomate og pollo al ajillo — hvidløgskylling — som alle fås i både media og grande til under tolv euro. Regn med omkring femogtyve euro pr. person, hvis I spiser jer mætte à la carte og drikker til; deler I media-portioner, kommer I billigere om ved det.

De malagueniske supper er dem, der binder kortet til landsbyen. Gazpachuelo, den lune malaguenske suppe jævnet med mayonnaise, står fast sammen med sopa de picadillo og porra — den tykke, salmorejo-agtige kolde suppe, som kommunen selv fremhæver som en af Ardales' egne retter, serveret med hårdkogt æg, serranoskinke og torreznos. Callos, migas og gazpacho kører køkkenet kun i sæsonen, og det skriver kortet selv ud for retterne. Paella laves om søndagen eller efter bestilling og kun til mindst fire personer.

Der køres dagens menu alle ugens dage. Den er sat sammen af en forret — kold i form af ensalada mixta, ensaladilla rusa, porra eller ensalada malagueña, varm i form af sopa de picadillo, linser eller kartoffelgryde — dernæst en hovedret fra kød-i-sauce-siden, croquetas caseras, churrasco eller en af de friterede fisk, og til sidst en hjemmelavet dessert og kaffe. I weekenden kommer callos, gazpachuelo og paella med på førsteretterne. Desserterne er husets egne og koster omkring fire euro: flan de huevo, natillas, arroz con leche, tarta de queso, mousse de limón og et udvalg af tærter, blandt andet San Marcos og turrón.

Kortet findes på spansk, engelsk og tysk, og hele udvalget hænger også i montre ude på gaden, så du kan læse dig igennem retter og priser, før du går ind. Retterne er mærket med allergensymboler. Spiser du kødfrit, er det salaterne, tomate picado med tun og frisk løg, porra og gazpacho i sæsonen, kortet rummer. Vinlisten er kort og prissat som en landsbys, ikke som kystens: Rueda Verdejo, en frizante og en viña verde blandt de hvide, tre riojaer og en Ribera del Duero, alle både i glas og på flaske. Til gengæld har huset noget, kystens restauranter sjældent har — Cervezas Gaitanejo, Ardales' eget håndbryggeri, og deres lyse ale Caminito del Rey på 5,5 procent, som blev brygget første gang i 2014, samme år som arbejdet med at sætte klippestien i stand gik i gang. Priserne på kortet er med moms. Grupper fra ti personer og opefter får deres egen menu, og den skal ligesom paellaen aftales i forvejen.

Sådan ligger Juan Vera i Ardales

Restauranten ligger i Calle Andrade Navarrete 9, klods op ad rådhuset, og terrassen står ude på selve pladsen med hvide parasoller under træerne. Naboen er Alternativa 2.0, som ligger få skridt væk på samme plads, så du kan nå at kigge på begge kort, før du beslutter dig. Facaden er let at få øje på: et rødt skilt med husets navn på en hvidkalket landsbyfacade med smedejernsaltaner.

Ardales er en landsby på omkring 2.500 indbyggere i comarca de Guadalteba, cirka 460 meter over havet og godt 50 kilometer fra Málaga by. Det er ikke kysten, og det mærkes både på priserne og på temperaturen om aftenen — pladsen ligger højere og køligere end strandpromenaderne nede ved havet. Nordindgangen til Caminito del Rey ligger i Ardales kommune, og klippestien er otte kilometer lang og tager tre til fire timer at gå fra nord mod syd, hvor den ender i Álora. Det er den rute, der bringer langt de fleste udenlandske gæster forbi bordene her. Cueva de Ardales med de forhistoriske hulemalerier og Guadalhorce-søerne ligger i samme retning, og de øvrige spisesteder i Ardales ligger inden for et par hundrede meter af hinanden i landsbyens kerne.

Familieforretning med plads til 120

Huset præsenterer sig selv som en familieforretning med hjemmelavet, traditionel mad, og det er ikke en lille bar: spisesalen har plads til 120 gæster, og der er desuden mindre lokaler, som bruges til selskaber. Indenfor er det klassisk landsbyrestaurant med hvide og vinrøde duge, træstole og en lang bar, og det er den slags sal, der kan tage et helt busselskab efter en formiddag på klippestien uden at bryde sammen. Netop den kapacitet er en del af forklaringen på, at stedet har over 750 Google-anmeldelser i en landsby med under 3.000 indbyggere.

Det gæsterne roser — og det der går igen af kritik

Stedet står til 4 ud af 5 på Google fra 754 anmeldelser, og det tal dækker over et hus, der deler vandene. Det, der går igen på den positive side, er portionsstørrelsen: gennemgående skriver gæsterne, at de bestilte for meget, og rådet fra flere er at starte med en eller to retter og se, hvor langt man kommer. Grillet kød, de hjemmelavede desserter og prisniveauet bliver også fremhævet igen og igen, og flere nævner et glas verdejo til.

På den anden side er der to tilbagevendende kritikpunkter, som er værd at kende. Det ene handler om betjeningen, der beskrives meget forskelligt fra besøg til besøg — nogle oplever den venlig og hurtig, andre har svært ved at få øjenkontakt, når salen er fuld. Det andet handler om ujævnhed i køkkenet, især på grillen, hvor både for lidt og for meget stegning bliver nævnt. Det er ikke et gourmetmål, og det udgiver det sig heller ikke for at være; det er landsbyens store hverdagsrestaurant, og den rammer bedst, når man bestiller det, huset selv sætter forrest — grillen, retterne i sauce og de hjemmelavede desserter. Der er flere danske spor i anmeldelserne: danske gæster fra både Silkeborg, Them og Nærum har skrevet om besøg her, næsten altid i forbindelse med en tur på Caminito del Rey.

Praktisk — åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Køkkenet holder de klassiske spanske tider med åbent fra formiddag til midt på eftermiddagen og igen om aftenen frem mod klokken elleve, så du kan både få frokost efter en morgentur på stien og en sen middag. Travlest er der lige efter frokosttid i højsæsonen, hvor holdene kommer ned fra klippestien samlet; vil du have terrassen for dig selv, er en tidlig aften det bedste tidspunkt. Der tages imod kort, både Visa og Mastercard.

Der er ingen egen parkeringsplads, men gadeparkering i landsbyen. Gaderne omkring rådhuset er smalle og delvis ensrettede, så kommer du i bil med campingvogn eller stor varevogn, er det nemmere at stille den i udkanten af landsbyen og gå de sidste minutter. Stedet passer bedst til gruppen på udflugt, til familier, der skal have mad ind mellem to seværdigheder, og til den, der gerne vil spise andalusisk hverdagsmad til landsbypriser frem for kystpriser. Har du kun én middag i Ardales, og skal den være en madoplevelse frem for et måltid, så læs kortet i montren ude på gaden først — det er den bedste måde at afgøre, om huset rammer din smag den dag.