Bar El Mellizo

Kød er det, huset kan. Codillo de cerdo, griseskank tilberedt så længe, at kødet falder af benet, og carrillada, braiseret grisekind, er de to retter, gæsterne vender tilbage til igen og igen. Bar El Mellizo er landsbyens folkelige hverdagsbar på hovedpladsen i Ardales — og det sted, der oftest stadig serverer, når resten af byen har slukket lyset.

Maden og menuen på Bar El Mellizo

Køkkenet er traditionel andalusisk bar- og krokost, og det er kødretterne, der bærer kortet. Ved siden af codillo og carrillada står rabo de toro, den langtidsbraiserede oksehalegryde, som huset også bruger inde i en flamenquín — en paneret og friturestegt kødrulle med gryden i midten. Til fiskeretterne får du selv lov at vælge op til tre slags tilbehør, og af dem er det papas a lo pobre, kartofler stegt langsomt med løg og grøn peber og et drys pimentón, der bliver rost mest.

Fra havet, som ligger godt halvtreds kilometer væk, kommer gambas al pil pil, rejer der bobler i olie med hvidløg og chili, og pulpo a la gallega, blæksprutte med kogte kartofler og paprika. Paellaen laves både som mixta med kød og skaldyr og i en udgave med grøntsager, og på travle dage sætter køkkenet en parrillada på bordet, et blandet grillfad til flere. Meget kan bestilles som ración, den store portion til deling, og portionsstørrelsen er noget af det, gæsterne alleroftest fremhæver — det er svært at gå sulten herfra. Baren har desuden sin egen opkaldte tallerken, Plato del Mellizo, til omkring tolv euro.

Ved siden af det traditionelle kører huset en helt anden og mere kontant afdeling: pizza, hamburger, kebab og platos combinados, altså færdigsammensatte tallerkener med kød, æg og pommes frites. Til frokost er bocadillos den hurtige vej — et campero eller et serranito med mørbrad, serranoskinke og stegt grøn peber — og salaterne er store nok til at være et måltid i sig selv. Vil du have det bedste ud af et besøg, så hold dig til den spanske halvdel af kortet. Det er dér, roserne ligger, mens pizzaerne er det, gæsterne klager mest over.

Hverdagsretterne fra en andalusisk landsbybar er der også: albóndigas con tomate, kødboller i tomatsauce, og sopa de picadillo, den klare suppe med kylling, skinke og hakket æg. Tapas står på tavlen, men de serveres ikke nødvendigvis alle aftener, så spørg, før du regner med dem. Desserterne er husets egne, blandt andet flan de turrón, en karamelbudding med nougatsmag, og der bliver serveret empanadillas til kaffen — den lille indbagte kage, som Ardales traditionelt fylder med cabello de ángel, syltede græskartråde. At drikke er der fadøl, sangría og kander med tinto de verano, rødvin med citronsodavand og is, og kaffen bliver rost, hvilket ikke er nogen selvfølge i en landsbybar. Prislejet er lavt: regn med omkring femten euro pr. person for en almindelig middag med drikkevarer, og betydeligt mindre, hvis du nøjes med en bocadillo og en øl. Vegetarer kan få paella med grøntsager og vegetarpizza, men udvalget er lille, og veganere står svagt. Reservation er ikke nødvendig på en almindelig hverdag; i weekenden og i højsæsonen for Caminito del Rey er et opkald på forhånd en god idé.

Bar El Mellizo på Plaza de San Isidro midt i Ardales

Baren ligger på Plaza de San Isidro nummer 9, den plads der fungerer som landsbyens omdrejningspunkt, og terrassen står ud på selve pladsen med parasoller over bordene. Rundt om ligger det, en ardaleño bruger i løbet af en dag — rådhuset, lægehuset og markedet — og det er grunden til, at du sidder side om side med lokale mænd, der er kommet ind til en øl og en kaffe. Fra pladsen går calle de los Carros ned mod floden Turón og den gamle Puente de la Molina, og oppe over hustagene ligger resterne af Castillo de la Peña. Pladsens navn går igen i kalenderen: Ardales fejrer sin helgen San Isidro i maj, og så er det her, det foregår.

Det gæsterne er enige om — og hvor meningerne deler sig

Bar El Mellizo har fire ud af fem stjerner på Google fordelt på godt syv hundrede anmeldelser. Det er usædvanligt mange for en indlandslandsby af den størrelse, og tallet siger i sig selv noget om, hvor mange Caminito-gæster der lægger vejen forbi. Bag gennemsnittet ligger et tydeligt mønster: de traditionelle spanske retter — kødet, paellaen, pil pil'en — får de bedste ord, mens pizzaerne trækker ned, og flere gæster beskriver dem som noget, der tydeligvis ikke er lavet fra bunden. Portionsstørrelsen og prisen bliver derimod rost gennemgående, også af spanske gæster, der kører hertil fra Sevilla og Málaga.

Servicen svinger, og det skal du vide på forhånd. Mange fremhæver en opmærksom og hjertelig tjener, der gør besøget; andre har oplevet at blive mødt kort for hovedet, og et par gæster har haft fornemmelsen af, at fastboende blev behandlet mere gæstfrit end tilrejsende. Et tilbagevendende kritikpunkt hos et mindretal er desuden, at retterne kan komme rigeligt saltede eller uden sauce. Til gengæld går én ting igen hos både spanske og udenlandske gæster: når resten af Ardales er lukket om aftenen, er El Mellizo tit det eneste sted, der stadig tager imod.

Efter Caminito del Rey — derfor ligger baren, hvor den ligger

Ardales er den landsby, der ligger nærmest den nordlige indgang til Caminito del Rey, og hele husets rytme er præget af det. Vandreturen går kun én vej, fra nord mod syd, og mange kører op til indgangen fra landsbyen og kommer sultne tilbage midt på eftermiddagen — netop det tidsrum, hvor køkkenerne nede ved kysten holder lukket mellem frokost og aften. El Mellizo har åbent hen over eftermiddagen uden den lange pause, og det er den praktiske grund til, at baren er blevet en fast del af mange Caminito-dage.

Det samme gælder kommunens øvrige udflugtsmål. Cueva de Ardales med sine forhistoriske hulemalerier ligger få minutters kørsel fra pladsen, Bobastro-ruinerne fra 800-tallet omkring fem kilometer oppe i Mesas de Villaverde, og udsigtspunktet Sillón del Rey over Guadalhorce-søerne nås på en kort tur ad landevejen. Ardales' egen madtradition kredser om guiser og estofados af kid og lam, om porra og gazpacho til sommeren og migas til de kolde måneder, og i november holder landsbyen Fiesta de la Matanza med pølser, callos og gryderetter — kommer du i den uge, spiser du bedst ved at spørge efter dagens gryde frem for at bestille fra kortet.

Praktisk om et besøg på Bar El Mellizo

Der er åbent alle ugens dage fra formiddag til sen aften, og køkkenet holder ikke den lange siesta-lukning, mange spanske restauranter gør — det er den enkeltoplysning, der oftest redder en sen frokost i Ardales. Baren tager imod kort, og der er både indendørs servering, terrasse ud mod pladsen og mulighed for at få maden med hjem. Personalet taler først og fremmest spansk, og flere engelsktalende gæster har oplevet, at der ikke var meget hjælp at hente på engelsk; en finger på kortet og et par ord spansk gør besøget mærkbart nemmere. Der går ingen offentlig transport til Ardales, så du kommer i bil ad A-357 fra Málaga, godt halvtreds kilometer og knap en times kørsel væk, og du parkerer i gaderne omkring pladsen.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise mættende og billigt uden dikkedarer efter en dag i bjergene, til familier, der skal have både børn og voksne mætte fra det samme kort, og til rejsende, der hellere vil sidde blandt lokale end blandt turister. Vil du have finere rammer eller udsigt over søerne, skal du et andet sted hen i kommunen — de øvrige muligheder ligger samlet under restauranter i Ardales, og hele landsbyen og dens omgivelser er beskrevet på siden om Ardales og El Chorro. Kommer du derimod for mad, der er rigelig, hurtig og til at betale, og for en bar hvor landsbyen selv sidder, rammer El Mellizo plet.