Restaurante Mesón Juan Manuel

Porra antequerana til omkring otte euro, bienmesabe til dessert og en rabo de toro, gæsterne bliver ved med at pege på — Mesón Juan Manuel laver Antequeras egen mad, ikke kystens. Huset ligger i en lukket gyde få skridt fra hovedgaden, kortet tæller over hundrede numre med forklaringer på engelsk, fransk og tysk, og alt bliver lavet i huset. Til gengæld skal du regne med, at maden tager sin tid.

Maden og menuen på Restaurante Mesón Juan Manuel

Køkkenet er andalusisk og udpræget antequeransk, altså indlandets mad og ikke kystens fisk på spid. Husets porra antequerana står som nummer seks på kortet til omkring otte euro: den tykke, kolde creme af tomat, brød, hvidløg og olivenolie, som Antequera har lagt navn til, og som er byens svar på gazpacho i en federe udgave. Den er også udgangspunkt for en af husets bedste forretter, berenjenas fritas con porra y jamón — friturestegte auberginer med porra og skinke til omkring fjorten euro. Ved siden af står migas con huevo (stegte brødkrummer med pølse og æg), habitas baby med iberisk skinke og friske løgspirer, pisto manchego med skinke og æg og en gammeldags klassiker som pajaritos fritos, ti stykker stegte småfugle, der fortæller mere om kortets alder og oprindelse end nogen anden linje på det.

Kortet er delt i entrantes, salater, supper, æggeretter, fisk, kød, desserter og raciones, og det er den sidste kategori, du skal kigge på først. Næsten alt derfra fås som hel eller halv ration, så to personer kan sammensætte et helt måltid af smagsprøver: croquetas caseras, callos (kalvekallun i krydret sovs), ensaladilla rusa, chopitos a la plancha (små stegte blæksprutter), morcillitas og choricito på pladen, lomo a la sal con mojo picón og albóndigas con tomate. En hel ration ligger typisk mellem ni og fjorten euro, en halv mellem seks og ti, og tjenerne er kendt for selv at foreslå de halve, når et selskab bestiller for meget. Vil du bare have noget til fingrene ved baren, koster husets montaditos — boinas med skinke og roquefort, completos med mørbrad, peberfrugt og aioli, små hamburgueritas og vagtelæg med pattegris — halvanden euro stykket.

Blandt hovedretterne er det den iberiske gris og grillen, huset er bygget på. Presa, secreto og solomillo ibérico ligger omkring seksten til atten euro, det samme gør churrasco ibérico, mens lammekoteletter og mollejas de cordero con setas (lammebrissel med svampe) er de mere gammeldags valg. Rabo de toro, den langtidsbraiserede oksehale, koster omkring sytten euro og er en af de retter, gæsterne oftest fremhæver. Plato de los montes — bjergenes tallerken med svinemørbrad, peberfrugt, chorizo, pommes frites og æg — er den mættende landret, og skal I dele, findes både en parrillada de carne til to personer for i underkanten af fyrre euro og en chuletón de ternera på 600 gram til omkring femogtyve. Fiskesiden er lige så lang: rosada (kingklip) stegt eller på pladen, dorada og lubina a la espalda, bacalao a la vizcaína, cazuela de cocochas de bacalao, ventresca de atún og en parrillada de pescado til omkring fyrre euro. Bemærk to ting, før du bestiller: brød og servering koster én euro pr. person, og sovs til kødet — peber eller roquefort — lægges oveni. Priserne på kortet er med moms.

Huset kører to faste menuer, en menú del día og en menú especial, og begge er bygget op med fem forretter og fem hovedretter at vælge imellem plus dessert, brød og drikkevare. Den specielle er den, der trækker husets egne favoritter ind, blandt andet rabo de toro og bacalao a la vizcaína, og der er en særlig weekendmenu. Regn med, at en tre-retters dagsmenu holder sig under tyve euro, mens tre retter fra kortet med vin nærmere lander på femogtyve til tredive euro pr. person. Vinkortet er større, end et hus af den her størrelse plejer at have: Rioja og Ribera del Duero fylder mest, men der står også andalusiske røde som Garum og Capuchina la Vieja, og til tapas kan du få manzanilla, fino og Pedro Ximénez i glas. Sangría sælges i literkander.

Sæsonen betyder noget for, hvad der er godt her. Fra sen efterår til hen på foråret drejer køkkenet over mod skeretterne — linser, potaje, kål, puchero og migas — mens porra, gazpacho og ajoblanco er det, byen selv spiser om sommeren. Vegetarer kan sammensætte et måltid uden problemer af fritura de la huerta (friturestegte grøntsager fra haven), stegte eller paneret auberginer, gazpacho, kartoffel- eller osteomelet og blandet salat; turistkontoret nævner selv vegetarisk mad som en del af husets udbud. Desserterne er hjemmelavede og hører til det traditionelle repertoire: bienmesabe antequerano med mandler og græskarsyltetøj til omkring seks euro, tocino de cielo, flan, arroz con leche og natillas. Bordbestilling anbefales, især i weekenden.

Hvor Mesón Juan Manuel ligger i Antequera

Adressen er Calle San Agustín 1, local 2, og det er værd at vide, at den ligger i en lille blind sidegyde — en callejón — lige ved siden af Antequeras store handelsgade. Du går altså ind i noget, der føles privat, selv om du er midt i byen. Fra døren er der et par hundrede meter til Plaza de San Sebastián og under ti minutters gang op ad brostenene til Alcazaba de Antequera og Real Colegiata, mens dolmenerne i Antequera ligger halvanden kilometer nordøst for centrum. Kører du fra kysten for at se El Torcal de Antequera, er huset et oplagt frokoststop på vejen tilbage: kalkstensklipperne ligger godt en snes minutters kørsel syd for byen.

Antequera ligger inde i landet, og det er præcis derfor, maden er en anden end nede ved Middelhavet. Vil du sammenligne med byens øvrige udvalg, finder du dem samlet på siden om restauranter i Antequera, og byens seværdigheder og praktiske oplysninger står på guiden til Antequera.

Familien bag Mesón Juan Manuel

Stedet har navn efter ejeren, Juan Manuel Pérez, og har på nuværende tidspunkt haft samme familie i køkkenet i over tyve år. Purificación Lebrón — Puri — står for maden med et lille fast hold, mens Manolo tager imod i lokalet og er den, gæsterne nævner ved navn igen og igen. Til lokalavisen El Sol de Antequera har huset selv sagt det, der bedst forklarer stedets ene svaghed: maden er enkel, men hjemmelavet, og så tager den nogle gange lidt længere tid. Det er også den tilbagemelding, der går igen hos gæsterne — servicen beskrives gennemgående som varm og personlig, men sjældent som hurtig, og på en travl lørdag kan ventetiden blive lang. Ved du det på forhånd, er det til at leve med; forventer du hurtig frokost, skal du vælge anderledes.

Huset er delt i to. Baren med tønder som ståborde er der, hvor antequeranerne kommer efter tapas og et glas, mens spisesalen og terrassen er til de længere måltider og til selskaber. Netop terrassen er husets kendetegn: en lille gårdhave i den stille gyde, tæt bevokset med klatreplanter, som ejerne holder ved lige, fordi de holder skyggen og temperaturen nede, når sommeren bider. Gyden er lukket for trafik, så børn kan bevæge sig frit, og huset er vant til børnefamilier — der findes højstol, og der er gæster, der har fået trukket en gyngehest frem til de mindste. Hunde er set på terrassen uden problemer, men spørg for en sikkerheds skyld, når du bestiller bord.

Praktisk og for hvem

Åbningstiderne er tirsdag til lørdag fra klokken 13 til omkring 16.30 eller 17 og igen fra klokken 20 til midnat; søndag og mandag er der lukket. Køkkenet holder altså den klassiske andalusiske rytme, og det gør stedet til et af de få i centrum, hvor du reelt kan spise sent på aftenen. Lokalet er lille, og det fyldes — den mest brugbare gæsteanbefaling er at komme før klokken 14 til frokost eller at ringe i forvejen. Telefonen tages på 952 84 34 84.

Der er trinfri adgang, kortet findes også i punktskrift, og huset har gratis wi-fi og tager kort. Til gengæld er der hverken udbringning eller mad ud af huset — Mesón Juan Manuel er et sted, man sætter sig ned. Menukortet er skrevet på fire sprog, og betjeningen er vant til udenlandske gæster, så du kommer langt med engelsk; dansktalende personale skal du ikke regne med. Stedet står med 4,5 af 5 på Google fra 774 anmeldelser, og det er en fair placering: maden og prisen trækker op, tempoet trækker ned.

Stedet passer bedst til dig, der er i Antequera for byens skyld — på en dagstur fra Costa del Sol, mellem dolmenerne og Alcazaba'en, eller som overnattende gæst, der vil spise et sted, hvor lokale også sidder. Det passer til par, der vil dele raciones, til børnefamilier, der har brug for plads og tålmodighed, og til selskaber, der kan bruge spisesalen. Det passer mindre godt, hvis du har travlt, eller hvis du leder efter et moderne køkken; her er kortet gammeldags med vilje, og det er hele pointen.