Restaurante La Cigala

Husets flagskib er en parrillada — et grillet skaldyrsfad til to personer, hvor bogavante (hummer), cigalas (jomfruhummer), carabineros, gambones og muslinger kommer ind samlet på ét fad. La Cigala skilter med det på plakater i vinduerne ud mod strandpromenaden i La Carihuela, og bag glasset ligger Middelhavet så tæt på, at du kan se bølgerne fra bordet.

Maden og menuen på Restaurante La Cigala

Køkkenet er middelhavsmad af den kystnære slags — huset kalder det selv cocina marinera, altså fiskerkøkken, med specialitet i arroces (risretter), fisk og skaldyr. Kortet er delt i raciones, de store fælles portioner, som man i Spanien deler over bordet frem for at bestille hver sin ret. Blandt fiskeportionerne står boquerones (friterede ansjoser), calamares og de små calamaritos, sardinas, chopitos a la plancha (småblæksprutter fra pladen), coquinas og mejillones (henholdsvis kilemuslinger og blåmuslinger) og den blandede fritura malagueña, som er Málaga-kystens egen tallerken af småstegt fisk. Mere sjældne på turistkortene er mero en adobo, marineret og friteret havaborre, rosada med ali-oli, og bacalao a la vizcaína — klipfisk i den baskiske peberfrugtsauce. Vil du have en enkelt hel fisk, er dorada a la sal, guldbrasen bagt i saltskorpe og brækket op ved bordet, husets mest bestilte.

Risretterne er det andet ben. Kortet har paella valenciana, paella de mariscos med skaldyr og en cazuela marinera, som er den vådere fiskegryde. Paellaen er den ret, gæsterne oftest fremhæver, og den kommer i pande til deling — regn med, at den tager sin tid, for den laves efter bestilling. Sammen med skaldyrsfadene er det de to ting, huset lever af.

Parrilladaerne fylder en tavle for sig, og de er alle sammen sat op til to personer: parrillada de mariscos (grillede skaldyr), parrillada de pescado (grillet fisk), parrillada de carne (blandet kødgrill) og parrillada de verduras (grillede grøntsager), dertil fritura de pescaíto, en mariscada cocida med kogte skaldyr og et kilo cigalas a la plancha. Til kødsiden hører også en chuletón de buey på 450 gram og en tabla de ibéricos med spegepølser og skinke. Til fadene hører en kande øl, en kande sangría eller en flaske Lambrusco — det står på husets egen tavle, som i øvrigt er skrevet på både spansk og engelsk, så du kan bestille uden at kunne sproget. À la carte har køkkenet desuden entrecote, oksemørbrad, svinekotelet og en halv grillstegt kylling, alle med tilbehør.

Der er tre faste menuer, og det er dem, der gør stedet til hverdagsmad og ikke kun festmiddag. Dagens menu, menú del día, begynder med tomatsuppe, grøntsagssuppe eller gazpacho andaluz og fortsætter med grillstegt kylling med pommes frites, svinekotelet, fritura malagueña eller tortilla española — brød, vin og dessert er med i prisen. Menú turístico er trappet et trin op med skaldyrssuppe eller rejecocktail til forret og cordon bleu, stegt søtunge, fiskespyd eller entrecote til hovedret. Og så er der husets egen menú típico "La Carihuela", den korteste og mest stedbundne af dem: skaldyrssuppe eller rejecocktail, derefter dorada a la sal med patatas a lo pobre — de langsomt stegte kartofler med løg og peberfrugt — og brød, dessert og enten vin eller øl til.

Prismæssigt ligger La Cigala i midterfeltet for promenaden. Regn med omkring 20 til 30 euro per person, hvis du spiser à la carte med et glas vin til, og mærkbart mindre, hvis du tager en af de faste menuer; skaldyr efter vægt, som cigalas og carabineros, kan trække regningen op, og priserne på dem svinger med markedet, så spørg efter dagens pris, før du bestiller kilovis. Er du vegetar, er du ikke strandet: gazpachoen, tortillaen, salaterne og parrillada de verduras er reelle hovedretter og ikke bare tilbehør. Bordbestilling anbefales — huset tager imod reservationer til familiemiddage, større selskaber og frokostmøder, og i højsæsonen og til søndagsfrokost er de store salonger fyldt op.

Sådan ligger La Cigala på promenaden i La Carihuela

Adressen er Calle Bulto 63, men indgangen vender ud mod Paseo Marítimo de La Carihuela, den brede, bilfri strandpromenade, der løber langs hele Torremolinos' sydvestlige kyst. Restauranten ligger i gadeplan med promenaden, så du går lige ind fra fliserne, og hele facaden er en indglasset veranda med skydepartier ud mod vandet. Playa La Carihuela begynder få meter fra døren, hvilket gør stedet oplagt til den lange frokost efter en formiddag på stranden.

Du er godt en kilometer fra Torremolinos' centrum og togstationen på Cercanías-linjen mod Málaga og lufthavnen, og cirka to kilometer sydvest ad promenaden ligger Puerto Marina i Benalmádena — hele strækningen kan gås. Málaga lufthavn er omkring et kvarters kørsel væk. Promenaden omkring huset er tæt på restauranter hele vejen, og et par hundrede meter væk finder du blandt andre Casa Juan Los Mellizos, et af kvarterets ældre fiske- og skaldyrshuse; flere af naboerne står på oversigten over restauranter i Torremolinos.

Fra fiskerleje til Calle Bulto

Gadenavnet er ikke tilfældigt. Calle Bulto hører til det oprindelige gadenet i La Carihuela, som frem til 1950'erne var et selvstændigt fiskerleje sydvest for Torremolinos — en række lave enetages huse og skure langs kysten, hvor familierne levede af havet og af en flåde på omkring fyrre både. Da turismen brød igennem i 1950'erne, var det restaurationsbranchen, kvarteret skiftede over i, og den ret, det skete på, var pescaíto frito, det småstegte fisk. Den arv kan man stadig læse direkte af La Cigalas kort, hvor fritura malagueña, boquerones og calamares står side om side med de dyrere skaldyrsfade.

Huset drives sammen med Casa Florido, der ligger godt en halv kilometer længere inde i kvarteret på Calle Mar. De to restauranter blev i mange år præsenteret samlet på et fælles website som "to lokaler med middelhavskøkken, hvor man føler sig hjemme", og de deler linjen: fisk, skaldyr, kød, paellaer og parrilladas med havudsigt. I dag har hvert hus sin egen side, men slægtskabet er værd at kende, hvis det ene er fuldt booket.

Salonerne, udsigten og det, gæsterne oplever

Den indglassede veranda er stedets vigtigste rum. Bordene står med hvide duge og tunge træstole, loftet har industrilamper på række, og glaspartierne kan åbnes, så du sidder halvt udendørs i sommermånederne uden at have solen ind i øjnene ved frokosttid. Salonerne er store nok til selskaber, og det er en del af forretningen — dåbsfrokoster, fødselsdage og firmafrokoster fylder godt, især om søndagen.

Gæsterne giver samlet 4,2 af 5 på tværs af næsten tusind Google-anmeldelser, og mønsteret bag det tal er ret entydigt: paellaen, friskheden i skaldyrene og et venligt personale nævnes igen og igen, og forholdet mellem pris og kvalitet fremhæves gennemgående som stedets stærke side. Det tilbagevendende kritikpunkt er lige så konsekvent — oplevelsen svinger. Når huset er fuldt, kan der gå længe mellem retterne, og tilfredsheden afhænger mere af aftenen end af, hvad man bestiller. Det er værd at vide på forhånd: La Cigala er et stort, travlt promenadehus, ikke et lille køkken med fem borde, og det er derfor, du bør reservere og helst ramme uden for spidsbelastningen.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Køkkenet kører i to vagter som på de fleste spanske kyster: frokost fra omkring klokken 12.30 til 16.30 og middag fra klokken 19.30 og frem mod midnat. Det betyder, at du sagtens kan spise sent efter en dag på stranden, men også at der er lukket i eftermiddagstimerne — kommer du klokken 18, skal du vente. Der tages imod kort, og der er trådløst net.

Stedet passer bedst til tre slags gæster. Til familier og selskaber, fordi portionerne er sat op til deling, og fordi en halv grillstegt kylling med pommes frites redder de kræsne børn, mens de voksne deler skaldyr. Til par og venner på ferie, der vil have paella med havudsigt uden at betale havneprisen. Og til gruppen af skandinaviske og britiske fastboende i La Carihuela og Montemar, som har brug for et hverdagssted med en menú del día og en fast plads på promenaden. Personalet klarer engelsk uden problemer, og tavlerne er skrevet på både spansk og engelsk; dansk skal du ikke regne med. Adgangen er i niveau med promenaden, så kørestol og barnevogn kommer ind uden trapper.

Bedste tidspunkt er sen frokost på en hverdag uden for juli og august, hvor du kan få et bord ved glasset uden at bestille. I højsæsonen, i påsken og til søndagsfrokost bør du ringe i forvejen. Skal du videre bagefter, ligger resten af Torremolinos inden for gåafstand eller få minutters bus — og promenaden foran døren fortsætter både mod Bajondillo mod nordøst og mod Benalmádena mod sydvest.