Restaurante El Pórtico

To af husets vigtigste retter kan du ikke bare bestille, når du sætter dig: både botillo del Bierzo og cocido maragato laves por encargo, altså efter forudbestilling. Det siger det meste om El Pórtico. Midt i Torremolinos, halvtreds meter fra busstationen, ligger en restaurant, hvor køkkenet er Castilla y Leóns — langtidskogte gryderetter, mælkelam fra ovnen og lufttørret oksekød fra León — og hvor et stykke af Middelhavet er sneget ind i form af ris med hummer og fisk fra Málaga.

Maden og menuen på Restaurante El Pórtico

Køkkenet kalder sig selv castellano y leonés med malagueño-toner, og det er ikke markedsføring: kortet er bygget op om det indre Spaniens vintermad. Botillo del Bierzo er den røgede, krydrede pølse af grisekød fra El Bierzo, som koges og serveres med kål og kartofler, og den koster omkring atten euro. Cocido maragato kommer fra Maragatería nord for León og serveres i tre vuelcos og i omvendt rækkefølge af alle andre cocidos: først kødet, så kikærter og grøntsager, og til allersidst suppen. Ved siden af den står cocido madrileño, hovedstadens version, serveret på klassisk vis. Begge kikærteretter ligger omkring toogtyve euro og skal bestilles i forvejen — ring, når du reserverer, hvis det er dem, du kommer efter. Husets tredje kendemærke trækker den anden vej: arroz meloso con bogavante, en cremet ris med hummer til mindst to personer, i underkanten af femogtyve euro pr. person.

Starter du klassisk, kommer Leóns spisekammer på bordet. Cecina de vaca med IGP-mærke og mindst atten måneders modning er lufttørret oksekød og egnens svar på skinke; ved siden af den finder du morcilla de León med rosiner og pinjekerner, morcilla de Burgos med ris, chorizo de Burgos med padrón-peberfrugter, chistorra fra Arbizu i Navarra, queso curado fra Zamora og torreznos de Soria — sprødstegt flæskesvær, der er en delikatesse i Soria og en sjældenhed nede ved kysten. Forretterne ligger samlet omkring ti til elleve euro, mens en tallerken 100 procent bellota-jamón koster i underkanten af femogtyve. Croquetas laves i huset i tre varianter: skinke, gambas pil pil og cecina med svampe.

Kødafdelingen, de la tierra, er den, huset lever af. Lechazo asado, mælkelam bagt i ovn, sælges som en kvart lam til to personer og koster omkring femoghalvtreds euro; cochinillo asado, den sprøde pattegris, ligger omkring tredive, og chuletitas de cordero lechal omkring tyve. De store udskæringer sælges pr. kilo: chuletón og entrecôte af frisisk ko ligger mellem tres og halvfjerds euro kiloet og er tænkt til at blive delt af to. Der er også carne a la piedra, hvor kødet steges færdigt på en glohed sten ved bordet, til mindst to personer og omkring femogtyve euro pr. person, foruden rabo de toro (oksehalegryde), steak tartar, magret af and med hindbærsauce og cachopo — den asturiske kalveschnitzel fyldt med skinke og ost.

Fra havet er der bacalao al ajo arriero og bacalao a la brasa til omkring toogtyve euro, grillet blæksprutteben med kartoffelcreme til omkring tyve, chipirones en su tinta i egen blæk, rape a la marinera og hel dorada eller lubina a la espalda. Calamar sælges efter vægt, omkring fem euro pr. hundrede gram, og det er værd at vide, før du bestiller. Anchoas del Cantábrico kan tages stykvis, hvis du kun vil smage.

Der er en rigtig børnemenu med tre valgmuligheder — kyllingestrimler, skinkekroketter eller chistorra, alle med pommes frites, sodavand og is til omkring tretten euro. Kortet markerer allergener ved hver eneste ret på både spansk og engelsk, og en del retter står udtrykkeligt som allergenfri, hvilket gør det usædvanlig let at navigere i med gluten- eller nøddeallergi. Grøntsagsafdelingen de la huerta har blandt andet tomate aliñao, grillede grønne asparges, stegte auberginer med sukkerrørssirup og artiskokker, men flere af dem er sat sammen med ibérico-skinke; huset oplyser selv, at det har enkelte tilpassede alternativer, så sig til ved reservationen. Vinkortet er husets stolthed og trækker mod nord: Ribera del Duero fylder mest, med både roble, crianza og reserva, dernæst Rioja, Bierzo med mencía og hvidvin fra Rueda. Flasker begynder omkring femten euro og går op omkring halvtreds for de store reservaer, og glasvin og vermut hører til gastrobarens faste repertoire. Reservation anbefales, især i weekenden og i højsæsonen, og er nødvendig, hvis du vil have cocido eller botillo.

Salón comedor, gastrobar og terrasse

El Pórtico er reelt tre rum med hver sin tone, og husets eget bookingsystem beder dig vælge mellem dem, når du reserverer. Salón comedor er den egentlige restaurant: højt skråt loft, svære træbjælker, vægge i blank mursten, kobberspejle og høje rundbuede vinduer, der giver dagslys til frokosten. Det er en bevidst gengivelse af en casona fra Castilla y León, og det er sjældent på Costa del Sol, hvor de fleste sale enten er hvidkalkede eller havblå. Gastrobaren ved siden af er den uformelle udgave, hvor du kan stå ved baren eller sætte dig og dele halve portioner — medias raciones — af det meste af kortet i stedet for hele. Det er her, retter som huevos rotos, caracoles i mandelsauce, tostas med ibérico eller røget torsk og de sprøde langostinos i kikos-panering hører hjemme, og hvor et glas vermut inden maden er den naturlige begyndelse. Endelig er der terrassen, som kan bookes for sig, og som er den bedste plads i de måneder, hvor frokosten kan ligge udenfor.

Hvor El Pórtico ligger i Torremolinos

Adressen er Pasaje Alberto Ginastera, local 6 — en lille passage lige ved Calle Hoyo, bag Plaza Costa del Sol og halvtreds meter fra Torremolinos' busstation. Det betyder, at du kan komme hertil med bus fra hele kysten og med Cercanías-toget fra Málaga og lufthavnen uden at røre en bil. Gågaden Calle San Miguel, byens travleste, ligger et par minutter væk, men restauranten selv ligger ude af den strøm, og det er en del af pointen: du sidder ikke i turistkorridoren. Går du den anden vej, er der under et kvarters gang ned ad Cuesta del Tajo til Playa El Bajondillo og strandpromenaden, og omtrent lige så langt til Casa de los Navajas, Torremolinos' neomudéjar-palæ på klippekanten. Kommer du i bil, er der offentlig parkering ved stationen med indkørsel fra Avenida Palma de Mallorca; selve passagen kan du ikke parkere i.

Fra León til Costa del Sol

Restauranten blev grundlagt omkring årtusindskiftet af en kvinde fra León, som havde slået sig ned i Torremolinos og savnede sin egns mad — huset har fortalt sin egen historie sådan i mere end tyve år, og ejerfamilien er stadig leonesisk. Det forklarer, hvorfor kortet ikke ligner nabolagets: hvor resten af Torremolinos serverer espeto og fritura, står der her botillo, cecina og cocido. El Pórtico er medlem af ACET, byens erhvervs- og handelsforening, og hører til de få steder i centrum, der har kørt uafbrudt siden før byen fik sit nuværende publikum.

Hvert år i november har huset holdt sine jornadas gastronómicas de Castilla y León, en række dage med faste menuer bygget på regionens klassikere — botillo del Bierzo, alubias de La Bañeza, bacalao ajoarriero, cocido maragato, cochinillo og lechazo — med velkomstdrink, vin, dessert og kaffe i prisen. Der er blevet holdt nitten udgaver, og pladserne er begrænsede, så de kræver bordbestilling i god tid. Dertil kommer huset egne dage om lechazo fra Burgos, hvor menuen går hele vejen ned i de gamle dele: lammelever-paté, asadurilla og mollejas som forret, ovnbagt lechazo som hovedret og arroz con leche, leche frita eller ostekage til sidst.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem stedet passer til

El Pórtico holder lukket om mandagen. Frokosten går fra tirsdag til søndag, cirka klokken tretten til halv fem, mens der kun serveres aftensmad fra onsdag til lørdag, cirka klokken tyve til halv tolv — tirsdag og søndag aften er der altså ikke åbent, og det er den oplysning, flest kommer galt af sted med. Prisniveauet er middel efter spanske forhold: to forretter til deling, en hovedret hver og en flaske vin lander typisk omkring femogtredive til fyrre euro pr. person, mens et besøg i gastrobaren med halve portioner nemt kan holdes betydeligt under det.

Gæsterne fremhæver gennemgående, at stedet føles som en rigtig spansk restaurant frem for en turistrestaurant, at betjeningen er personlig og opmærksom, og at kød og gryderetter er det, man skal komme efter. Huset har 4,4 ud af 5 på Google fra godt 600 anmeldelser, og blandt dem er der påfaldende mange nordiske — danskere, hollændere og briter, der er kommet igen over flere år. Det passer til, hvad stedet er: en restaurant for et rigtigt måltid snarere end et hurtigt stop, god til familiemiddage, til selskaber, der vil have en fast menu, og til vinterens og forårets tunge retter, hvor cocido og lechazo giver bedst mening. Skal du bare have tapas og et glas, tager du gastrobaren; skal du have lam, gris eller kikærter, reserverer du i salón comedor og ringer i forvejen. Leder du efter alternativer i samme by, finder du dem på oversigten over restauranter i Torremolinos, og resten af byens praktiske oplysninger ligger på vores guide til Torremolinos.