Taberna El Portón

Croquetas de la Yiya er rørt på husets egen puchero, den andalusiske kødsuppe, og opkaldt efter bedstemoderen i familien. De er den ret, flest gæster nævner ved navn, og de koster stadig omkring fem euro for en halv portion. Hele menukortet er trykt oven på familiens egne gamle fotografier, og flere af retterne bærer familiemedlemmernes fornavne.

Maden og menuen på Taberna El Portón

Køkkenet er malagueño tapaskøkken med nutidige indfald. Grundstammen er den, du kender fra en andalusisk taberna: ensaladilla rusa, papas arrugás con mojo picón, pimientos de Padrón, torreznos af sprødstegt flæskesvær, tabla de queso viejo de oveja med lagret fåreost og anchoas del Cantábrico stykvis for under tre euro. Oven på den ligger et lag, der er husets eget: patatas bravas med mayonnaise af kimchi, gyozas med kylling og grønt, bacalao en tempura con verduras wok, altså tempurabagt torsk med wokstegte grøntsager, og en husets salat med mezclum, tempurabagte kongerejer, mango og kimchimayonnaise. Det er ikke fusion for fusionens skyld, men to-tre retter pr. sektion, der trækker det traditionelle kort i en anden retning.

Kortet er bygget op om tre portionsstørrelser, og det er værd at forstå, før du bestiller. En tapa er en enkelt smagsportion til dig selv, en media er en halv portion til to, og en ración er den hele til bordet. Tapas begynder omkring tre euro, medias ligger typisk mellem fire og seks, og raciones mellem syv og elleve. Bestiller du bredt hen over kortet, lander du omkring femten til femogtyve euro pr. person med drikkevarer. Nogle få linjer ligger højere: iberiske udskæringer som lagarto og abanico ibérico koster omkring femten euro, og en hjemmelavet flamenquín, den andalusiske rulle af svinekød og skinke i rasp, koster omkring seksten.

Husets egne signaturretter er værd at kende ved navn. Twister de langostinos caseros er kongerejer rullet i sprød dej og friteret. Buchoncitos de rosada frita er små stykker friteret rosada, en hvid fisk der er hverdagskost i Málaga. Alpargatas er husets tostadas på ristet brød: Celia med serranoskinke, stegte peberfrugter og grillet svinekam, De la Casa med presa asada, parmesan, mojo picón og tørret tomat, og Coca de Abanico på pan de cristal med iberisk abanico og røget askeost. De koster otte til ni euro stykket. Under overskriften Y de un bocado står to miniburgere til lige under fire euro, den ene af oksekød med havarti og karamelliseret løg, den anden af salchichón de Málaga, den lokale pølse, med gedeost. Og så er der husets pandekartofler med æg i tre udgaver — Manuela med langostinos al pil-pil, en med jamón ibérico og Brañas med pimientos de Padrón — til godt elleve euro. Manuela er den ret, gæster fotograferer og anbefaler videre oftest.

Drikkevarerne er lige så nøgterne som maden. En caña, det lille fadøl, koster godt to euro, et glas husets vin omkring tre, og der er en glutenfri flaskeøl på kortet til omkring tre euro — en detalje, der er sjældnere på et lille tapassted, end man skulle tro. Flaskevinene sælges derimod til dagspris efter marked, så spørg til prisen, før du vælger flaske. Kortet oplyser selv, at priserne er inklusive moms, og at brød og ekstra sauce afregnes særskilt for henholdsvis omkring en halv euro og små tredive cent. Hver ret er mærket med allergenikoner direkte på kortet, hvilket gør det nemt at spørge målrettet. Vær dog opmærksom på, at flere retter, der lyder grønne, ikke er det: tomate aliñado kommer med tun, og ensaladilla rusa er den klassiske med fisk. Vil du spise kødfrit, er pimientos de Padrón, papas arrugás con mojo picón, provolone con tomate og delicias de queso de sikre valg.

Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost. Det er ikke et hul i kortet, men en beslutning: huset lever af, at man deler tapas og raciones, og hverken kortet eller nogen af de knap 300 gæsteanmeldelser, vi har gennemgået, nævner en dagsmenu. Bordbestilling sker pr. telefon, og det anbefales til aften og i weekenden — der er ikke mange borde.

Hvor Taberna El Portón ligger i Rincón de la Victoria

Rincón de la Victoria består af flere bydele, og det er værd at holde tungen lige i munden: Taberna El Portón ligger ikke i La Cala del Moral eller i Torre de Benagalbón, men midt i selve Rincón. Adressen er Calle Córdoba 3, en kort gade, der på det meste af sin længde er gågade, og som forbinder Plaza de la Constitución i øst med Plaza Al-Andalus i vest. Rådhuset ligger på hjørnet af den vestlige plads, halvtreds meter fra bordene, og det er en af grundene til, at frokosten her har så meget lokalt publikum.

Der er cirka halvandet hundrede meter ned til Paseo Marítimo Nuestra Señora del Carmen og under tre hundrede meter til stranden i Rincón de la Victoria, så du kan gå fra badehåndklædet til bordet uden at hente bilen. Skal du med bil, ligger et underjordisk p-anlæg omkring halvfjerds meter væk ved Plaza Al-Andalus; gadeparkering i kvarteret er til gengæld svær at finde midt på dagen. Kalkstenshulen Cueva del Tesoro ligger et par kilometer mod øst og kombineres nemt med en sen frokost her. Naboen i nummer 1, Casa Antonio Tapas, ligger så tæt på, at de to steder deler den samme gågade — og de er begge med i oversigten over restauranter i Rincón de la Victoria.

De to terrasser og stemningen på El Portón

Huset har det, kommunens eget turistkontor kalder en dobbelt terrasse: én foran i gaden og én bagved, plus en lille sal indenfor. I praksis betyder det, at man kan sidde ude det meste af året og alligevel have et sted at gå hen, når levanten blæser eller regnen kommer. Terrassen foran er den, der fyldes først, og den er også den, gæsterne fremhæver, når de skriver om stedet.

Stemningen er tætpakket taberna snarere end restaurant: små borde, høj lyd fra baren, familier og vennegrupper, der deler raciones hen over aftenen. Kommunen beskriver stedet som meget familiært, og det passer med billedet i anmeldelserne, hvor ordet familie går igen. Der er trådløst net, og servicen er bordservering — man bestiller altså ikke ved disken.

Gæsternes dom over Taberna El Portón

Stedet står til 4,5 af 5 fra 468 anmeldelser på Google. For at forstå tallet har vi gennemgået et korpus på knap tre hundrede Google-anmeldelser, hvis gennemsnit lander på 4,54 — altså praktisk talt Googles eget tal, og dermed et repræsentativt udsnit. Godt syv ud af ti af de anmeldelser, hvor sproget kan bestemmes, er skrevet på spansk. Det er et hus for kvarteret og for málagueños på weekendtur, ikke et sted, der lever af strandturister, og lukkedagen bekræfter det: der er lukket om mandagen, og om søndagen serveres der kun frokost.

Deler man anmeldelserne op efter, hvad de handler om, tegner der sig et tydeligt billede. De anmeldelser, der nævner pris og valuta for pengene, ligger på 4,70, og de, der nævner tapas, på 4,72 — begge klart over husets eget gennemsnit. De anmeldelser, der nævner ventetid, ligger derimod på 4,26, og de, der overhovedet nævner betjening, på 4,39. Kritikken samler sig altså ikke om køkkenet, men om, at der på travle aftener er flere borde, end personalet kan nå rundt om. Blandt de få decideret dårlige anmeldelser handler langt de fleste om netop betjeningen. Skal du være sikker på en rolig aften, så book tidligt på aftenen eller kom i ugens første halvdel.

De retter, gæsterne nævner ved navn, er stort set de samme igen og igen: ensaladilla rusa, croquetas de la Yiya, patatas bravas med kimchimayonnaise, flamenquín og alpargataerne. Engelsktalende gæster udgør en synlig minoritet i korpusset og giver i gennemsnit lige så høje karakterer som de spanske.

Ruta de la Tapa og året i huset

El Portón er blandt de restauranter, kommunen fører på deltagerlisten til Rincón de la Victorias Ruta de la Tapa, byens tapasrute, der løber ti dage i november. Under ruten serverer hvert deltagende hus én særligt komponeret konkurrencetapa med en drikkevare til en fælles pris omkring tre og en halv euro, og en fagjury kårer vinderne anonymt. Det er den billigste og sjoveste måde at prøve husets køkken på, hvis du er i byen i november — og samtidig en indgang til at spise sig igennem flere af bydelene på én gang, for ruten kræver stempler fra mindst to af kommunens bydele.

Praktisk om et besøg på Taberna El Portón

Der er lukket om mandagen. Fra tirsdag til lørdag er der åbent til både frokost og aften, med frokost fra omkring middag til sidst på eftermiddagen og aftenservering fra omtrent klokken halv ni og til sent; søndag er der kun frokost. Kilderne er ikke helt enige om minutterne, så ring, hvis du kommer sent på aftenen. Bordbestilling sker pr. telefon — huset har ikke noget onlinebookingsystem — og med den størrelse sal og de to terrasser er det en god idé i højsæsonen og i weekenderne.

Regn med omkring femten til femogtyve euro pr. person, hvis I deler et par medias og en ration eller to med drikkevarer til. Kommer I flere, er det her, formatet virkelig betaler sig: fire-fem raciones midt på bordet og en tallerken til hver koster mindre end en hovedret pr. person de fleste andre steder på kysten. Stedet passer godt til en sen frokost efter stranden, til en aften med større selskab, og til dig, der gerne vil spise et sted, hvor menukortet kun findes på spansk og bordet ved siden af også taler spansk.