Tapería La Trastienda

Flamenquínen står altid på kortet: en cordobansk rulle af serranoskinke og smeltet ost, paneret og friturestegt. Huset har selv oplyst, at den rulles i køkkenet hver dag, og at der på en enkelt travl aften gik nitten af dem ud af køkkenet. Det er en meget præcis forklaring på, hvad slags sted det her er — en tapería uden hjemmeside, uden dagens menu og med et kort, der kun findes på spansk, som alligevel har samlet 4,5 stjerner fra 532 anmeldelser på Google.

Maden og menuen på Tapería La Trastienda

Køkkenet er andalusisk med en tydelig accent fra Córdoba. Tre af husets faste retter bærer byens navn direkte: flamenquín cordobés, rabo de toro cordobés (braiseret oksehale) og salmorejo cordobés — den tykke, kolde tomatcreme med hårdkogt æg og iberisk skinke, som er tættere på en dip end på gazpacho. Dertil kommer det, en tapería på denne kyst skal kunne: boquerones, altså friske ansjoser, både klassisk stegte og i den lokale limónudgave, hvor de marineres i citron.

Kortet er bygget i fire afsnit, som følger et måltid. Un Buen Comienzo er charcuteriet og det, man deler først: jamón ibérico, curet manchego, huevos de codorniz con jamón (vagtelæg med skinke) og croquetas de cocido, altså kroketter drejet på resterne af den spanske gryderet. De vigtigste af dem fås i to størrelser, en tapa og en ración, og det er værd at lægge mærke til — en tapa koster typisk godt fem euro, mens den store portion ligger på omkring otte. Jamón ibérico er dyrest og går fra omkring tolv euro som tapa til omkring atten som ración. Nyere på kortet er en salazones-sektion med saltmodnet fisk: mojama de atún (lufttørret tun) omkring tolv og en halv euro, huevas de maruca (tørrede rogn) og et blandet fad omkring femten.

De la Huerta er grøntsagerne, og det er her, huset overrasker. Palet de berenjenas med salmorejo og miel de caña — auberginer med sukkerrørssirup — alcachofas confitadas, altså confiterede artiskokker med iberisk skinke og sorte oliven, og en timbal de guacamole med røget fisk. De ligger alle omkring elleve euro. To salater i samme prisleje går igen i anmeldelserne: den med røget fisk og honning-sennepsdressing, og den med kylling, bacon og gedeost i yoghurtdressing.

Hovedafsnittet, Y seguimos con, er kød på grillen. Presa ibérica med hjemmelavede pommes frites og peberfrugt, carrillada ibérica al PX (grisekæbe braiseret i Pedro Ximénez-sherry) og solomillo de cerdo, mørbrad, som du selv vælger sauce til blandt peber, roquefort og cabrales. De ligger alle omkring femten euro. Rabo de toro koster omkring sytten-atten euro, mollejas de cordero al ajillo — lammebrissel med hvidløg — omkring atten, og en entrecote på 500 gram i underkanten af femogtyve euro. Der er også en mini hamburguesita til omkring fire euro, en enkelt burgerbid i tapastørrelse, som let bliver misforstået som en fejl på kortet. Til dessert er der to hjemmelavede kager, chokoladekage på kiksebund og ostekage med hindbærmarmelade, begge omkring fire og en halv euro.

Det vigtigste at vide, før du bestiller, står ikke på kortet: der er ingen menú del día, altså ingen fast frokostmenu til én pris. I stedet siger kortet nederst "pregunten por las sugerencias del día" — spørg efter dagens forslag. De hænger på en tavle inde i lokalet og er markant mere havorienterede end det trykte kort: tunmørbrad, en XL-blæksprutteklo på en bund af salmorejo, tartar de atún med avocado, gambas cristal med spejlæg, revuelto de bacalao dourado, chuletitas de cordero lechal og en kalvekotelet fra Ávila. Tavlens retter ligger typisk fra omkring femten til omkring femogtyve euro. Gazpachuelo malagueño, den lune malagueñiske suppe med kartoffel og en emulsion af æg, dukker også op ad den vej, og gæsterne fremhæver den, når den gør. Vil du have fisk, er tavlen altså stedet at kigge, ikke kortet.

Priserne på kortet er inklusive moms, og huset skriver det selv. Til gengæld koster brødkurven ekstra, omkring en euro, og den kommer på regningen for sig. Vinkortet er husets egen stolthed og annonceres direkte på kortet; lokalpressen har beskrevet udvalget som rioja til kødet og hvide vine fra Rueda og verdejo til skaldyrene. Allergen- og intoleranceoplysninger findes, men de udleveres af personalet og står ikke trykt på kortet, så spørg ved bordet. Regn med omkring femogtyve euro pr. person for et almindeligt måltid med et par retter at dele og et glas vin; deler man mange små retter, kan man lande under tyve.

Hvor Tapería La Trastienda ligger i Rincón de la Victoria

Adressen — Avenida del Mediterráneo 117 — lyder som en strandadresse, og det er den næsten. Huset ligger på hjørnet af Plaza Al-Ándalus på den landfaste side af kystvejen, godt halvtreds meter fra sandet på byens hovedstrand Playa de Rincón de la Victoria og med Paseo Marítimo Nuestra Señora del Carmen liggende lige over vejen. Det er ikke en chiringuito, altså ikke en strandbar med bordene i sandet, men et byhus med gaden foran sig: du går ud af døren og er på promenaden efter et halvt minut. Rådhuset ligger under hundrede meter væk, og gæsterne bruger det ofte som pejlemærke, når de forklarer, hvor stedet er.

Det er en beliggenhed, der først og fremmest gør stedet nemt at komme til. Busstoppestedet Ayuntamiento ligger femogtyve meter fra døren, og der er et offentligt parkeringshus godt hundrede meter væk — gæsterne beskriver det som et til tre minutters gang. Gadeparkering langs Avenida del Mediterráneo findes, men den er svær i højsæsonen, og det er tilbagevendende i anmeldelserne. Kommer du i bil i juli og august, så kør direkte efter parkeringshuset.

Historien og folkene bag huset

Navnet betyder baglokalet — det rum bag butikken, hvor man i gamle dage satte sig med et glas, når forretningen var lukket. Huset har eksisteret på adressen i mindst ti år; de ældste anmeldelser går tilbage til midten af 2010'erne og beskriver præcis den samme mad, som serveres i dag: kroketter, carrillada, vagtelæg med skinke og hjemmelavet cordobansk køkken. Google-profilens 532 anmeldelser dækker altså dette hus og ikke en tidligere drift, hvilket ikke er nogen selvfølge på en kystadresse.

Stedet drives af María José Jurado, som lokalpressen i Rincón de la Victoria har portrætteret som den, der har sat sin signatur på både formen og indholdet af køkkenet, og som har faget fra familien. Salen ledes af tjeneren José, og han er en af de mest omtalte enkeltpersoner i hele anmeldelseskorpusset — både af gæster, der roser hans tempo, og i et enkelt tilfælde af en gæst, der syntes, han havde for travlt. Huset svarede selv på den kritik og forsvarede ham. Det er i øvrigt værd at bemærke som mønster: gennemgår man de seneste par hundrede Google-anmeldelser, er der svar fra huset på stort set hver eneste af dem, også de kritiske, og svarene er konkrete frem for standardiserede.

Et hus for kvarteret, ikke for kysten

Rincón de la Victoria er en forstad til Málaga med mange fastboende og forholdsvis få udenlandske turister, og La Trastienda er et tydeligt eksempel på, hvad det betyder for et spisested. Tæller man sproget i de knap 370 anmeldelser, der ligger tilgængeligt, er omkring syv ud af otte skrevet på spansk; engelsk, fransk, tysk og hollandsk fylder tilsammen under ti. Menukortet findes kun på spansk. Og huset holder lukket tirsdag og onsdag — to hverdage midt i ugen, hvilket er et driftsmønster, man kun vælger, hvis omsætningen kommer fra naboer og weekendfamilier og ikke fra en strøm af feriegæster.

Det betyder ikke, at du er malplaceret som dansker. Det betyder, at du får den udgave af en andalusisk tapería, som naboerne selv spiser på, og at du skal regne med at pege og spørge frem for at læse dig til retterne. Anmeldelserne beskriver gennemgående ambiencen som familiær og hyggelig snarere end smart, og et ord, der går igen, er acogedor — hjemligt.

Oplevelsen i dag: terrasse, sal og gode råd

Der er både en udendørs terrasse og en indendørs sal med både almindelige borde og høje ståborde. Terrassen er den attraktive plads, men den ligger ud til avenidaen, og huset har selv nævnt vinden som noget, der kan vælte en aftens planlægning — friskner det op, søger alle indenfor på én gang. Salen er rummelig, men den fyldes, og når den er fuld, bliver der både højt og travlt; det er husets mest tilbagevendende forbehold, og huset har selv skrevet, at det arbejder med lydniveauet.

Deraf det praktiske råd, der går igen fra gæsterne: reservér. Huset tager bordbestilling, og selv om personalet ifølge flere gæster ofte finder plads til dem, der bare møder op, er det ikke noget at regne med fredag og lørdag aften. Stedet er indrettet med kørestolsadgang, også på toiletterne, hvilket gæsterne bekræfter uafhængigt af hinanden, og børn er velkomne — på døren hænger Junta de Andalucías skilt om, at man gerne må amme sit barn uden at spørge om lov. Der er rygeforbud indendørs, og der tages kort.

Praktisk: hvornår du skal komme, og hvem stedet passer til

Huset holder lukket tirsdag og onsdag. De øvrige dage er der frokostservering fra omkring halv et til sidst på eftermiddagen og aftenservering fra klokken otte til omkring halv tolv — altså spansk aftenrytme, hvor køkkenet først for alvor går i gang ved nitiden. Kommer du fra en dansk spisetid klokken seks, står du foran en lukket dør.

Stedet passer bedst til dig, der vil dele mange små retter frem for at bestille hver sin hovedret, og som gerne bruger et par ekstra minutter på at spørge om dagens tavle. Det passer også godt til en frokost i forbindelse med en formiddag på stranden eller en tur til drypstenshulen Cueva del Tesoro over byen, fordi det ligger midt i byen med parkering i gåafstand. Har du derimod brug for en fast, billig frokostmenu, skal du videre — den findes ikke her, og det er et bevidst valg fra husets side. Vil du sammenligne med de øvrige spisesteder i byen, ligger de samlet under restauranterne i Rincón de la Victoria, og resten af byens strande, seværdigheder og hoteller finder du på vores side om Rincón de la Victoria.