Restaurante La Casa Asador

Grillen i La Casa er bygget efter mål, og der ryger hverken gas eller briketter i den: kun brænde og kul af encina, stenegen. Risten kan hæves og sænkes, så en entrecôte af rubia gallega med over femogfyrre dages modning får præcis den varme, den skal have. Og spørg efter udskæringerne fra husets eget modningskammer — de står ikke på kortet.

Maden og menuen på La Casa Asador

Huset er et asador, altså et grillhus, og alt andet på kortet er bygget op omkring dét. Kernen er oksekødet fra Galicien: entrecot de vaca gallega med tredive dages modning til omkring toogtyve euro, og den tungere entrecot de rubia gallega med over femogfyrre dage til omkring seksogtyve. Vil du have noget større, er chuletón deshuesado — udbenet højreb på omtrent seks hundrede gram — den klassiske bestilling til lige under fyrre euro, mens solomillo premium, altså mørbrad, ligger på niveau med den modnede entrecôte. Chateaubriand serveres kun til to personer og koster omkring femoghalvtreds euro for retten. Skal du bare smage kødet uden at gå i gang med en hel udskæring, laver køkkenet en tataki de lomo bajo, hvor tyndstegen bliver brændt af udenpå og står rå indeni, til et sted mellem seksten og sytten euro.

Selektionen ved siden af er værd at læse med omtanke, for to af de tre poster sælges efter vægt og ikke pr. portion. Entrecot Angus Extra Selección har en fast pris i underkanten af tredive euro, men chuletón af Simmental-Fleckvieh koster omkring femoghalvfjerds euro kiloet og chuletón Angus Premium omkring halvfems euro kiloet. Et højreb på et kilo er altså hurtigt en regning for sig, og det er en god idé at spørge til vægten, inden du bestiller. Uden for oksekødet står abanico ibérico til omkring seksten euro, chuletillas de cordero lechal af diende lam med oprindelsesbetegnelsen Lechazo de Castilla y León til omkring toogtyve, og en burger med pulled pork til omkring tolv. Til de mindste gæster har kortet sin egen lille linje med en San Jacobo, den panerede rulle med skinke og ost, og en svinemørbrad, begge omkring ti-elleve euro.

Fisken har sin egen rist, og kortet holder den kort og god: lomo de rodaballo con alcaparras, altså pighvarfilet med kapers, i underkanten af tredive euro, og bacalao med pisto af sæsonens grøntsager til omkring nitten. Grøntsagerne får også deres egen grill, og det mærkes på småretterne — grønne asparges og porrer over gløder er lige så meget en del af huset som kødet.

Blandt de kolde forretter er det tarta San Marcos de foie micuit, tartar af atlantisk rød tun og en steak tartar, der bærer den dyre ende, mens ensaladilla "Kiev" er den billige indgang omkring otte euro. Jamón ibérico fra Joselito og en lagret fåreost med manchego-betegnelse fylder resten. Salaterne har fået egne navne og er husets mest lokale afdeling: Malagueña med røget torsk, appelsin, syltet rødløg og avocado, Guirado med gedeostrulle, æble, dadler, rosiner og nødder, og Axarquía med ristede peberfrugter, makrel og avocadoer fra egnen. De tre ligger omkring otte og en halv euro, mens sæsonsalaten med tomat og AOVE, ekstra jomfruolivenolie, koster omkring ti.

De varme forretter ligger samlet mellem otte og elleve euro og viser, hvad køkkenet ellers har lyst til: krydrede kyllingevinger færdiggjort over gløderne, criollos parrilleros, som er de argentinske grillpølser, en morcilla de Burgos i husets egen version, patatas bravas med kimchiskum og porrer med romescosauce. Under de hjemmelavede retter står flamenquín af presa ibérica til omkring fjorten euro og cannelloni fyldt med modnet oksekød, foie og pringá — det trevlede gryderetkød fra en puchero — til omkring tretten. Croquetas sælges stykvis: kulmule al pil pil og ibérico-skinke til godt halvanden euro stykket, og fyldte piquillo-peberfrugter med gårdkylling i eddikelage til omkring to euro stykket.

To ting står ikke på nogen prisliste, men er værd at kende. Køkkenet laver hver dag en plato de cuchara, en skeret, som du selv skal spørge efter, og om tirsdagen er det gazpachuelo, den malaguenske suppe med fiskefond og mayonnaise, som få steder på kysten stadig gider lave. Og der findes risretter — arroz med tyndsteg og foie micuit samt arroz negro — men de laves kun til mindst to personer og kun mod forudbestilling, så de skal aftales, når du reserverer.

To poster ændrer regningen og skal med, inden du regner sammen. Tilbehør er ikke inkluderet i kødprisen: confiterede piquillo-peberfrugter eller hjemmelavet kartoffelmos koster tre euro ekstra. Og huset lægger halvanden euro på for bordservering. Momsen er til gengæld inkluderet i de priser, der står. Regner du en forret, et stykke kød, en dessert og et glas vin sammen, lander du et sted mellem tredive og fyrre euro pr. person. Der er ingen menú del día — hverken kortet eller et korpus på godt to hundrede gæsteomtaler nævner en, så kom ikke i forventning om en billig dagsmenu midt på dagen.

Desserterne er fire i alt og holder sig til det, folk faktisk bestiller: en cookie fyldt med Nutella og vaniljeis, en torrija med hvid chokolade og Baileys, en chokoladedessert kaldet Muerte por chocolate og en tarta de queso. De koster seks til syv euro, og ostekagen er den, gæsterne oftest fremhæver.

Huset kalder sig selv både asador, parrilla og bodega, og vinen er ikke en eftertanke. Der skænkes i glas fra under tre euro og op til omkring fire — Lan Crianza og D12, Marqués de Burgos Roble, Finca Resalso blandt de røde, Santiago Ruiz og en galicisk hvidvin blandt de lyse, plus rosé og tinto de verano. Øllen er andalusisk med Cruzcampo, El Águila og Alcázar i både tercio og fadglas fra omkring to en halv euro, og der er alkoholfri Amstel. Baren har desuden hjemmelavet vermouth til et par euro og de sædvanlige aperitiffer i Fernet Branca, Aperol og Campari. Sodavand og vand ligger omkring to euro.

Hvor La Casa Asador ligger i Rincón de la Victoria

Restauranten ligger i Calle de la Corta nummer 14, godt halvtreds meter fra Plaza de la Constitución i den gamle bykerne af Rincón de la Victoria. Det er indlandssiden af byen og ikke strandpromenaden, men afstanden er kort: der er få hundrede meter ned til byens hovedstrand, og du kan gå fra bordet til vandet efter frokosten. Cueva del Tesoro, grotten i La Cala del Moral, ligger halvanden kilometer mod vest, og Añoreta Golf er nogle få minutter i bil den anden vej. Málagas centrum ligger omkring tolv kilometer vestpå langs kysten.

Beliggenheden midt i bykernen betyder gadeparkering i skiftende mængder, men der er offentlig parkering få skridt væk, og det er noget af det, gæsterne oftest nævner som en praktisk fordel ved netop dette hus. Lokalet fordeler sig over to etager med elevator til den øverste, hvor der er vinduer ud mod byen, og der er terrasse ude.

Ilden, modningskammeret og et køkken med to ben

Huset skriver selv på kortet, at grillen er bygget efter mål, og at der udelukkende fyres med brænde og kul af steneg for at få den smag, gløder giver. Risterne har forskellige højder og temperaturer, så kødet kan rammes på den stegegrad, gæsten beder om, og der står separate grills til fisk og grøntsager. Dertil kommer husets eget modningskammer, og teksten på kortet opfordrer direkte til, at man spørger efter de særlige udskæringer derfra — de er ikke trykt nogen steder. Det er den slags, der gør en forskel på et grillhus: det, der er bedst en given aften, står ikke altid i menuen.

Køkkenet står med det ene ben i Málaga og det andet i en nyere spansk grilltradition. Der er intet af den tunge kastilianske ovnstegning og ingen nostalgi omkring tyrefægtning eller bjergkøkken; det er gløder, modnet oksekød og en vinoteca. Men hvor mange asadores på kysten stopper dér, holder La Casa fast i egnens egne retter. Gazpachuelo om tirsdagen, Axarquía-salaten med lokale avocadoer, pringá i cannellonien og flamenquínen er alle andalusiske. Ved siden af dem står kimchiskum på patatas bravas, romesco til porrerne, en tataki af tyndsteg og en morcilla, huset selv kalder version 2.0. Det er et moderne køkken med lokale rødder frem for et traditionsværk.

Sådan oplever gæsterne La Casa Asador

Stedet står til 4,2 af 5 på Google fra 371 anmeldelser, og det tal er værd at pakke ud, for det dækker ikke over et jævnt middelmådigt hus. I et gennemgået udsnit på godt to hundrede anmeldelser giver omkring syv ud af ti topkarakter, mens cirka hver sjette giver den lavest mulige. Gennemsnittet ligger altså midt i feltet, fordi oplevelserne trækker i hver sin retning, ikke fordi maden er halvgod.

Det, der løfter, er kødet og grillen samt servicen — mere end halvdelen af de positive omtaler nævner betjeningen udtrykkeligt. Blandt retterne går croquetas, cannellonien med pringá, entrecôten, tartar og micuit samt ostekagen igen. Flere gæster fremhæver desuden, at de bedste retter var dem uden for kortet, hvilket passer med husets egen opfordring til at spørge.

Det, der trækker ned, er præcis det samme som det mest roste: servicen. Omkring halvdelen af de utilfredse omtaler handler om betjeningen, ikke om maden, og det er det klareste mønster i materialet. Derefter følger utilfredshed med at få bord — huset fyldes op, og det kommer bag på nogle gæster — og en gruppe, der ikke synes, prisen svarer til portionen. Stegegraden nævnes også nogle gange af gæster, der ikke fik kødet, som de bad om det. Det er ikke et hus, man sender nogen hen til uden at nævne den spredning, men mønsteret er lige så tydeligt den anden vej: langt de fleste får en aften, de er glade for.

Praktisk og for hvem

Huset skriver selv, at der er åbent alle ugens dage. Der køres en frokostservering midt på dagen og en aftenservering fra otte-tiden, med lukket køkken imellem, hvilket er det almindelige mønster i byen. Reservation er en god idé, særligt i weekenden og i sommermånederne, hvor Rincón de la Victoria fyldes op af malaguenere på sommerferie i egen by. Skal du have en af risretterne, er forudbestilling et krav, ikke en anbefaling.

Stedet passer til et måltid, hvor kødet er anledningen frem for tilbehøret: par, der vil dele en chuletón, familier med børn, der har deres egen lille afdeling på kortet, og større selskaber, som er en tilbagevendende del af husets gæster ved fødselsdage og mærkedage. Elevatoren til første sal gør den øverste spisesal tilgængelig for kørestolsbrugere, hvilket ikke er en selvfølge i en gammel bykerne. Kommer du i højsæsonen, så bed om bord ude, hvis du vil sidde i aftenluften, og indenfor, hvis du vil have ro — det er den terrasse mod gaden, der oftest deler gæsterne. Og går du efter det bedste stykke kød den dag, så spørg efter modningskammeret, før du åbner kortet.