Taberna La Carriola

Husets specialitet kommer rå til bordet. Chuletónen bliver vejet op og båret ind på en gloende sten, som du selv steger kødet færdigt på, stykke for stykke, i det tempo du har lyst til. Prisen sættes efter vægt, omkring seks euro pr. hundrede gram, og det er præcis den ret, huset selv kalder sin specialitet.

Maden og menuen på Taberna La Carriola

Kortet kalder sig selv cocina tradicional andaluza med speciale i ibériske udskæringer, og det holder hele vejen ned gennem siden. Køkkenet er andalusisk husmandskost i tapasformat, med et kødafsnit, der er tydeligt markeret som husets egen paradegren.

Start med croquetas. Huset laver dem selv i fem varianter, og de er den ret, gæsterne oftest kommer tilbage til: cocido (andalusisk kødgryde), rabo de toro (oksehale), quesos variados (blandede oste), pil pil (torsk i hvidløgsolie) og jamón (skinke). De sælges i to portionsformater, som næsten alt andet på kortet: media ración, altså en halv portion, til omkring fem euro, og hel ración til omkring otte og en halv. Vil du smage det hele, findes et fad med tolv croquetas til omkring tolv-tretten euro. Ved siden af står ensaladilla de gambas (kartoffelsalat med rejer), albóndigas en salsa de almendras (kødboller i mandelsauce med pommes frites), papas arrieras (kartofler med kæmperejer og aioli), pimientos del padrón, berenjenas con miel de caña (friturestegte auberginer med sukkerrørssirup) og patatas bravas med to saucer. De fleste af de små retter ligger mellem fire og elleve euro, så et bord kan spise sig mæt på tapas uden at nærme sig et hovedretsbudget.

Kødet er dér, huset lægger sin stolthed. Hele den ibériske familie står på kortet: presa, secreto, abanico og lagarto — presa og secreto til omkring atten euro, abanico og lagarto et par euro billigere — og for at gæsten kan finde ud af, hvad forskellen er, har huset trykt en tegning af grisen ind i kortet med hver udskæring markeret på sin plads. Carrillada ibérica en salsa, altså braiserede grisekæber i sauce, koster godt tretten euro. Rabo de toro, oksehale i sauce, ligger omkring femten euro. Flamenquín casero, den andalusiske rulle af svinekød om skinke, paneret og friturestegt, laver de selv og serverer i en extra grande-udgave til omkring tretten euro. Dertil costillar al horno (ovnbagte ribben), en burger af retinto, den andalusiske kvægrace, solomillo de ternera til i underkanten af femogtyve euro, chuletillas de cordero lechal (koteletter af diende lam) og en paletilla de cordero lechal, lammebov tilberedt ved lav temperatur, som ligger i samme leje. Skal I være to om det store, findes surtido de carne ibérica, et grillfad til to personer til omkring femogtredive euro.

Fisk og skaldyr fylder en hel spalte for sig: gambones a la plancha, pulpo frito eller a la plancha (blæksprutte, friturestegt eller på pladen), coquinas (små muslinger), bacalao al papillón og a la vizcaína, samt lubina og salmón a la plancha til omkring sytten euro. Blæksprutten er blandt de retter, gæsterne nævner allermest.

Desserterne er hjemmelavede og billige, mellem fire og fem euro: flan de higos al Pedro Ximénez (figenbudding med sødvin), arroz con leche (risengrød), coulant de chocolate med vaniljeis, tarta de la abuela, gulerodskage og en chokoladekage, huset selv kalder muerte por chocolate.

To praktiske ting om kortet. Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til lav pris; huset kører a la carte fra det åbner til det lukker. Til gengæld findes der en fast menu til grupper og til julen med valgfri forret, hovedret og dessert, hvor drikkevarer ikke er med i prisen. Og der er en menú infantil, en børnemenu, som står trykt nederst på kortet: paneret kylling, mini-burger eller kyllingespyd, alle med pommes frites, fra fem euro.

Regn med femogtyve til femogtredive euro pr. person for en almindelig aften med et par retter og vin. Deler I tapas, bliver det billigere; lader I chuletónen veje op, bliver det dyrere, for den ret sælges efter vægt og ikke til en fast pris. Bordbestilling tages imod, og på en fredag eller lørdag i sæsonen er det en god idé.

Vinene: Rioja og Ribera i glas på en tapasbar

Det er her, huset overrasker. En taberna af denne størrelse plejer at have husets røde og husets hvide, men La Carriola skænker et dusin vine i glas — fem fra Rioja, fem fra Ribera del Duero og en håndfuld hvide fra Rueda, Málaga og Cádiz plus en manzanilla fra Sanlúcar. En crianza i glas koster omkring to og en halv euro, den dyreste lidt over tre. Flaskelisten går videre op ad den samme akse: omkring femogtredive vine, langt de fleste fra Rioja og Ribera, fra omkring fjorten euro og op til godt fyrre for husets største navne, plus et par rosévine. Det er en af de ting, gæsterne selv fremhæver, og det er værd at vide, når man kigger ind til en tapa og bliver siddende.

Hvor Taberna La Carriola ligger i La Cala de Mijas

Adressen er Calle Torremolinos 5 i La Cala de Mijas, altså inde i den gamle bykerne og ikke ude på promenaden. Fra døren er der omkring hundrede og halvtreds meter ned til Torreón de La Cala, det gamle vagttårn ved strandkanten, og lige så kort til Playa La Butibamba, La Calas hovedstrand. Det er en af de gader, hvor turisterne på vej mod stranden går forbi uden at kigge ind, og det præger stedets karakter mere end noget andet. Se resten af restauranterne i Mijas kommune, hvis du vil sammenligne, eller hele guiden til Mijas.

Navnet, logoet og de to rum

En carriola er en lille tohjulet trækvogn, og huset tager navnet bogstaveligt: logoet på husets eget menukort er netop sådan en kærre, tegnet i profil med et hjul, et buet håndtag og husets monogram på kassen. Ud over det siger huset ikke selv mere om navnet.

Facaden er beskeden og ligner mest af alt en kvartersbar. Går man igennem, åbner der sig et rum mere: en solrig gårdterrasse bagude, hvor bordene er dækket med papirduge. Det er den kombination — smal bar mod gaden, terrasse bag ved — som gæsterne igen og igen beskriver, og det er også dér, forskellen på et sommer- og et vinterbesøg ligger. Terrassen er stedets bedste plads i skuldersæsonen; inde i salen er der andalusisk indretning og flamencostemning, som huset selv beskriver det, og plads til at sidde længe.

Huset er indrettet, så det kan tage imod: der er højstole til de mindste, adgang for kørestole, og hele kortet står på både spansk og engelsk, ret for ret, med en engelsk forklaring under hver spansk titel.

Hvad der ligger bag karakteren på Google

Taberna La Carriola står til 4,1 af 5 fra 648 anmeldelser på Google, og det tal fortjener en forklaring, for det dækker over et hus, der deler vandene. Maden og forholdet mellem pris og kvalitet er det, gæsterne fremhæver mest gennemgående — croquetas, blæksprutte, oksehale og kødet fra stenen går igen på tværs af årene, og prisen bliver rost lige så tit som maden. Det tilbagevendende kritikpunkt er ikke køkkenet, men gulvet: ventetiden, når der er fuldt hus. Stedet er lille og bemandingen tynd, og når salen og terrassen fyldes samtidig, kan der gå længe mellem besøgene ved bordet. Nogle gæster tager det som en del af stemningen, andre lader det ødelægge aftenen, og det er dén spredning, tallet er sammensat af — ikke et køkken, der svinger.

Retterne har i øvrigt stået på kortet i over ti år. Oksehalen, grisekæberne, de hjemmelavede flamenquíner og croquetas beskrives ordret på samme måde af gæster fra midten af 2010'erne som i dag, så det er den samme forretning med det samme køkken hele vejen igennem — anmeldelserne er ikke arvet fra en tidligere drift i lokalet.

Praktisk og for hvem

Huset har lukket om onsdagen og har ellers åbent fra omkring middag til klokken elleve om aftenen, hele ugen igennem og hele året. Der er ingen udbringning, men der tages bordbestilling, og der er wi-fi og kortbetaling.

Hvem er stedet så for? La Cala de Mijas er en by, hvor knap halvdelen af de tilmeldte indbyggere i kommunen er udlændinge, med briterne som langt den største gruppe og en nordisk koloni på et par tusinde ovenpå. Alligevel er La Carriola ikke et af de huse, der har lagt kortet om efter de tilrejsende. Gæsterne fordeler sig omtrent ligeligt mellem spanske og britiske besøgende, kortet er andalusisk fra ende til anden, og de fleste af de retter, der bærer huset, er dem, man normalt skal ind i landet for at finde. Til gengæld er alt oversat til engelsk, så man kan bestille sig frem uden at kunne spansk.

Det gør stedet til et godt valg, hvis du bor i La Cala eller ligger på et af hotellerne i nærheden og har lyst til en aften med spansk mad frem for internationalt kort. Det passer til par, til familier med børn, og til selskaber, der vil dele fade. Kom tidligt eller reservér, hvis du vil undgå den ventetid, der er husets svageste punkt, og bed om et bord på terrassen bagude, hvis vejret er til det.