El Pikoteo

Husets specialitet er arroz caldoso con bogavante — en suppeagtig ris med hummer og salsa americana, som køkkenet kun sætter over til mindst to personer og afregner pr. hoved. Det er den ret, El Pikoteo er kendt for i La Cala de Mijas. Det er også et af byens mest omdiskuterede huse: 3,6 af 5 fra 1.509 anmeldelser på Google er et gennemsnit over rigtig mange år, og de nyere gæster dømmer betydeligt hårdere end de gamle.

Maden og menuen på El Pikoteo

El Pikoteo kalder sig cervecería — en ølstue med rigtigt køkken — og Mijas Kommunes eget turistkontor fører huset under tapas y raciones, altså småretter og fadretter, i La Cala. Kortet falder i seks dele: para picar (til at småspise), ensaladas, arroces y pasta, pescados y mariscos, carnes og vinos. Tyngden ligger to steder: i friturekurven med stegt fisk og i de store risretter, som laves på bestilling og derfor tager tid.

Risretterne er husets varemærke, og de sælges anderledes end resten af kortet: prisen gælder pr. person, og køkkenet laver dem ikke til under to. Arroz caldoso con bogavante, den løbende ris med hummer, salsa americana og sæsonens grøntsager, ligger omkring femogtyve euro pr. person. Paella de marisco med rejer, muslinger, søkogler og blæksprutte og paella mixta, hvor der desuden er kylling i, koster knap tyve euro pr. person. Vil man have risretten uden skaldyr, findes arroz con pollo med kylling og arroz con verduras med sæsongrøntsager til omkring femten euro pr. person. Det er værd at vide, inden man bestiller: to personer, der deler en hummerris, betaler for to portioner, ikke for én ret.

Den anden søjle er pescaito frito, den andalusiske frituresteger. Her står boquerones fritos af málaga-ansjoser, boquerones al limón med citron, calamares fritos af nationale blæksprutter, puntillitas — de helt små blæksprutteunger, der steges hele — og pulpitos fritos, små stegte blæksprutter. De ligger fra omkring elleve til lige under atten euro pr. ración. Ved siden af dem har huset et bredt udvalg af skaldyr, der ikke er friturestegt: gambas cocidas, kogte rejer fra Huelva, til omkring fjorten euro, gambones a la plancha og gambones al pil pil med hvidløg og chili, almejas salteadas af sauterede søkogler, pulpo a la gallega med paprika og salteado de pulpo y gambón, hvor blæksprutte og kongerejer vendes sammen med hvidløg, persille og paprika. De to sidste ligger omkring tyve euro. Til at fylde bordet ud er der langostinos a la gabardina, kongerejer i sprød dej med pimientos del padrón, croquetas de la casa i portioner på syv stykker, berenjenas fritas con miel de caña, friturestegte auberginer med sukkerrørssirup, samt pimientos del padrón, champiñones al ajillo og trigueros a la plancha — grillede grønne asparges. Af de tørre klassikere har huset queso de oveja curado, lagret fårost, og jamón de bellota, olden-skinke, begge omkring tyve euro pr. fad.

Skal fisken være hel og ikke stegt i dej, hedder den lubina o dorada a la espalda — havbars eller guldbrasen flækket og grillet i underkanten af femogtyve euro — lenguado a la plancha, grillet søtunge, til godt femogtyve euro med grøntsagsblanding og kartofler, salmón a la plancha og rosada, den billigere hvide fisk, både grillet og friturestegt til omkring seksten euro. Kødsiden er kortere, men den findes: entrecot og solomillo de ternera, oksemørbrad, i to udgaver — al ajillo med hvidløg og hvidvin eller a la pimienta med peberflødesauce — chuletas de cordero, seks lammekoteletter, og costillas con salsa barbacoa, ovnbagte ribben med hjemmelavet barbecuesauce og pommes frites. Priserne går fra lige under tyve euro for entrecot til godt femogtyve for mørbrad.

Det er værd at bemærke, at kortet også er skruet sammen til blandede selskaber. Der er espaguetis a la carbonara og a la boloñesa, lasaña de carne, to burgere — hamburguesa Pikoteo med bacon, æg og ost er den store — og nuggets med pommes frites, som er husets bud til de mindste. Salaterne fylder et helt afsnit for sig: ensalada césar, ensalada de ventresca med tunbugfilet, rucola, nødder og æble, ensalada templada de salmón, cocktail de langostinos, aguacate con gambas, ensalada de queso de cabra og melón con jamón. De ligger fra omkring ni til tretten euro og er store nok til at være en let hovedret.

Vinen er husets egen udvælgelse, mærket Pikoteo: en verdejo fra Rueda, en albariño fra Rías Baixas og en rosado til omkring fjorten euro flasken. Vil man op i pris, findes Finca La Colina, en sauvignon blanc, Perica rosado fra Rioja og Dehesa de los Canónigos, en fadlagret Ribera del Duero, i lejet tyve til tredive euro. Der er cava fra huset og fra Juvé & Camps, og en enkelt champagne til omkring femogtres euro. Fadøllen er Cruzcampo, som den er de fleste steder i Málaga.

Huset mærker allergener ret for ret på sit eget kort — mælk, gluten, æg, krebsdyr, bløddyr, fisk, selleri og sennep — hvilket er en hjælp, hvis man har noget at tage hensyn til. Ingen ret er markeret som vegansk eller glutenfri, men grøntsagsdelen er reel nok til, at en vegetar kan spise: arroz con verduras, champiñones al ajillo, trigueros a la plancha, pimientos del padrón, berenjenas fritas og ensalada de pimientos. Der tages bordbestilling på telefon, og det er en god idé på en sommeraften, ikke mindst fordi risretterne skal bestilles i god tid. Huset har desuden sin egen afhentningsbestilling på sin hjemmeside, så maden kan hentes med hjem.

Hvor El Pikoteo ligger i La Cala de Mijas

Adressen er Calle Marbella 6, en sidegade midt i La Cala de Mijas, et par minutters gang fra strandpromenaden og fra Torreón de La Cala, det gamle vagttårn ved stranden. Byens hovedstrand, Playa La Butibamba med sin lange promenade, ligger lige neden for. Det er den centrale, gågadeagtige del af La Cala, hvor barer, tapassteder og fiskerestauranter ligger side om side — og det er en del af forklaringen på husets popularitet: mange gæster går forbi og går ind, uden at have læst noget først. Fra golfbanerne oppe i bakkerne, blandt andre La Cala Resort med sine tre baner, er der få minutters kørsel ned.

Historien og huset

El Pikoteo har ligget på Calle Marbella i mere end et årti og har haft sin egen hjemmeside siden begyndelsen af 2010'erne — dengang med præcis de samme to specialiteter på forsiden, arroz caldoso con bogavante og paella de mariscos, som huset stadig hviler på. Indretningen er rustik i den klassiske andalusiske forstand, med en spisesal indenfor, en tapasafdeling ved baren og en overdækket terrasse ud mod gaden. Mijas Kommune noterer, at huset ikke holder lukkedag, tager kort og er tilgængeligt for kørestolsbrugere.

Karakteren på Google, og hvad kritikken handler om

3,6 af 5 fra 1.509 anmeldelser er lavt for et hus, der ligger så centralt og har så mange gæster. Tallet er heller ikke et øjebliksbillede, men et gennemsnit over hele husets levetid — og den interessante oplysning ligger i, hvordan det har flyttet sig. En optælling af 119 anmeldelser fordelt over hele perioden viser mønsteret tydeligt: blandt anmeldelserne fra årene til og med 2019 gav omkring hver sjette gæst en eller to stjerner, i årene 2020 til 2022 omkring hver tredje, og fra 2023 og frem er det to ud af tre. Gennemsnittet i de nyeste anmeldelser ligger omkring to og en halv stjerne mod knap fire i de ældste. Huset har med andre ord haft mange tilfredse gæster, men de fleste af dem har spist der for længe siden.

Der er et spor uden for anmeldelserne, som peger samme vej: husets egne prislister gennem årene. På et tidligere kort kostede croquetas de la casa, champiñones al ajillo og trigueros a la plancha alle seks euro pr. ración. I dag ligger de tre retter i tolv-euro-lejet. Salteado de pulpo y gambón er gået fra tolv til godt tyve euro, den lagrede fåreost fra ti og en halv til lige under tyve, og hummerrisen fra femten til femogtyve euro pr. person. Prisen på småretterne er kort sagt cirka fordoblet, og det er netop dér, kritikken samler sig: den handler sjældent om en bestemt ret, men gennemgående om forholdet mellem regning og portion, om ventetid ved bordet og om at kvaliteten svinger fra besøg til besøg. Der findes stadig gæster, der giver huset topkarakter, og de fremhæver typisk risretterne og portionsstørrelsen.

Så det er hverken et sted, man skal skrive helt af, eller et sted, man skal booke i blinde. Ved man, hvad man vil have — en hummerris til to, et fad friturestegt fisk, et par raciones til øllen — og accepterer man, at det tager tid, kan det gå godt. Går man ind uden en plan på en travl sommeraften, er chancen for en middelmådig aften større her end på de fleste af de øvrige restauranter i Mijas Kommune.

Praktisk: for hvem passer El Pikoteo

Huset er bedst til selskaber, der vil dele: raciones og fade fungerer til fire-seks personer om bordet, og risretterne er direkte bygget til det. Der er højstole til de mindste og en enkel børneret på kortet, terrassen giver skygge og læ ud mod gaden, og der er niveaufri adgang. Personalet betjener på både spansk og engelsk, og kortet findes på engelsk — La Cala er en by med mange nordeuropæiske fastboende, og danske gæster er ikke et særsyn i lokalet.

Prismæssigt skal man regne med omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person, hvis man deler raciones og drikker husets vin, og snarere fyrre til halvtreds, hvis der skal hummerris og friske skaldyr på bordet. Huset ligger i den gågadenære del af La Cala, hvor man parkerer i gaderne omkring — det kan tage tid i højsæsonen, så gå eller tag taxa, hvis I kommer fra urbanisationerne. Køkkenet kører både til frokost og om aftenen, og huset holder ikke lukkedag, så det er en af de adresser i La Cala, man altid kan regne med er åben. Vil man have det bedste ud af besøget, så ring i forvejen, bestil risretten ved bordbestillingen, og kom uden for de allertravleste timer. Mijas-siden samler i øvrigt strande, golfbaner og seværdigheder i kommunen, hvis aftenen skal have et program før eller efter.