Restaurante El Torreón

På menukortet hos Restaurante El Torreón sidder der en lille guldrosette ud for de retter, huset selv ved bliver bestilt mest, og en af dem er paella de rabo de toro — risretten med braiseret oksehale, som medejeren kalder husets stjernearroz. Den laves fra to personer og afregnes pr. person, og mens den står på blusset, sidder du få meter fra bølgerne på stranden i La Cala de Mijas med det gamle vagttårn som nærmeste nabo.

Maden og menuen på Restaurante El Torreón

Køkkenet er cocina marinera, kystens fisk- og skaldyrsmadlavning, og tyngdepunktet er arroces — risretterne. De laves alle fra mindst to personer og prissættes pr. person, og udvalget er bredere end den paella, de fleste strandrestauranter nøjes med: paella mixta med kylling, hvid fisk, muslinger, gambas og blæksprutte; paella de pescados y mariscos ciega, hvor alt skaldyr er pillet, så du slipper for at arbejde dig gennem skaller; arroz negro farvet af blæksprutteblæk; arroz caldoso de carabinero, den suppeagtige udgave med rød dybhavsreje; paella de rabo de toro med oksehale, hvidløg, asparges og champignon; en paella vegetariana med sæsonens grønt og artiskokhjerte; samt en arroz del chef, der skifter. Prislejet går fra omkring nitten euro pr. person for den vegetariske op til omkring otteogtyve for dem med carabineros, og de fleste ligger omkring treogtyve. Regn med at det tager tid — ris til to laves fra bunden, når du har bestilt.

Blandt de varme forretter er det især gambones al pil-pil, store rejer i boblende hvidløgsolie, og boquerones al limón, friterede ansjoser med citron, huset selv fremhæver. Ved siden af står cremede croquetas af jamón ibérico, huevos rotos con puntillitas — brækkede spejlæg med små blæksprutter og pommes frites — samt dampede muslinger, sauterede venusmuslinger og en fiske- og skaldyrssuppe. Espeto de sardinas, sardinerne spiddet på et rørspyd og grillet over gløder, står på kortet til under ti euro, men kun i weekenden til frokost; det er værd at planlægge efter, hvis det er espetoen, du er kommet for. Skal I dele, findes fritura El Torreón med klipfisk, gambas, ansjoser, småblæksprutter og padrónpeber til omkring seksten euro pr. person og en grillet parrillada med laks, havbars, gambas, muslinger og carabinero til omkring enogtredive euro pr. person — begge fra to personer. Grillet blæksprutte med patatas revolconas, mosede kartofler med paprika, er en af husets mest bestilte enkeltretter og koster omkring femogtyve euro.

De kolde retter trækker mod det andalusiske og det lette: salmorejo, den tykke kolde tomatsuppe fra Córdoba med hårdkogt æg og serranoskinke, gazpacho serveret i glas, rødbedehummus med regañás-knækbrød, boquerones en vinagre og en tartar af jomfruhummer. Husets to signatursalater er ensalada El Torreón med spinat, æble, gedeost og nødder i honning- og sennepsdressing og ensaladilla de Luisa, husets version af den russiske kartoffelsalat med kylling. Kommer du tidligt, gælder brunchkortet frem til klokken 13: engelsk morgenmad med bacon og pølse, huevos revueltos med guacamole på ristet frøbrød, laksesandwich og en vegansk sandwich.

Af fisk til hovedret kan du få havbars, laks, søtunge og pighvar på plancha med patatas a lo pobre og dampede grøntsager, eller friturestegt klipfisk med aioli. Kødsiden er kortere, men solid: grillet entrecote, oksemørbrad, konfiteret lammeskank med honning, citrus og rosmarin, iberiske spareribs, andeconfit med appelsin og udbenet pattegris i portvinssauce. Ekstra saucer og ekstra tilbehør — bagt kartoffel, dampede grøntsager, artiskokhjerte, lille salat — koster hver især et par euro oveni, og det gør brødet også: brød og smør ligger omkring to euro, glutenfrit brød lidt mere. Det er værd at vide, før regningen kommer.

Under overskriften Rincón Mediterráneo ligger husets pizzaer fra omkring fjorten til sytten euro, heriblandt en pil-pil-pizza med gambas og hvidløg, plus sort sepiapasta med venusmuslinger og aioli. Der er et selvstændigt børnekort med pasta, panerede kyllingestykker, rosada, børneburger, børnepizza og friterede ansjoser med pommes frites, hvor det meste ligger mellem seks og elleve euro, og hvor huset beder dig spørge efter isudvalget. Desserterne er hjemmelavede og kommer med både is og flødeskum: ostekagen El Torreón, limeostekage, tiramisu med Baileys-is, æbletærte med dulce de leche, gulerodskage og brownie, de fleste omkring ni euro.

Kortet er skrevet på både spansk og engelsk, hver ret er mærket med sine allergener ud af den fulde liste på fjorten, og huset beder dig sige til, hvis du har en intolerans. Veganske retter har deres eget mærke — gazpachoen, rødbedehummussen, den veganske sandwich, de grillede artiskokblomster med trøffelolie og den vegetariske paella — og en rød stjerne markerer de retter, der kan laves glutenfrit, med det forbehold huset selv skriver, at krydskontaminering ikke kan udelukkes. Glutenfrit brød og glutenfri øl står på kortet.

Vinkortet er større, end en strandrestaurant plejer at have. Flaskerne begynder omkring femten euro og dækker Rioja og Ribera del Duero i flere generationer, albariño fra Rías Baixas, palomino fino fra Cádiz, sauvignon blanc og syrah fra Extremadura, en Chablis og en Châteauneuf-du-Pape, og — det er det lokale islæt — Sierras de Málaga med en moscatel- og doradillablanding og en garnacha fra samme appellation. Der er desuden et helt afsnit med vine fra fodboldspilleren Andrés Iniestas bodega i Manchuela. Til terrassen findes sangría, tinto de verano og øl i kander, og de klassiske cocktails koster omkring syv og en halv euro. Bordbestilling anbefales af huset selv; online skal den ligge mindst 24 timer forud, mens samme dag klares på telefon eller WhatsApp. Regn med omkring fyrre til halvtreds euro pr. person, hvis I deler en forret, tager hver sin arroz og slutter med dessert og vin — og noget nær det halve, hvis det bliver en pizza og en øl på terrassen.

Hvor Restaurante El Torreón ligger i La Cala de Mijas

Adressen er C/ Reina Fabiola, local 1, og den ligger, hvor gaden løber ud i strandpromenaden. Halvtreds meter derfra står Torreón de La Cala, det gamle vagttårn på stranden, som restauranten har navn efter, og som i dag rummer kommunens fortolkningscenter for kystens vagttårne. Pladsen omkring tårnet er La Calas samlingspunkt for koncerter og byfester, og den kystnære gangsti Senda Litoral gennem Mijas passerer lige uden for døren, så du kan gå til bords langs vandet i stedet for at køre. Vestpå begynder Playa La Butibamba, La Calas hovedstrand et par hundrede meter længere henne.

Det er værd at holde styr på, hvilken del af Mijas du er i. Kommunen består af tre adskilte bydele: bjerglandsbyen Mijas Pueblo oppe i sierraen, boligbyen Las Lagunas ind mod Fuengirola og kystbyen La Cala de Mijas herude. El Torreón ligger i La Cala, altså på kysten — ikke i den hvide landsby, som de fleste danskere forbinder med navnet Mijas, og som ligger godt tyve kilometers kørsel oppe i bjergene. Fuengirola er omkring ti kilometer mod øst, Marbella cirka tyve minutters kørsel mod vest, og Málaga lufthavn knap fyrre kilometer ad A-7.

Salvador Network og arrosugen i La Cala

El Torreón hører til Salvador Network, en lille lokal restaurationsgruppe med tre huse i La Cala de Mijas. De to andre er strandklubben La Familia Beach Club på Playa Torrenueva og chiringuitoen El Capricho ved Calahonda. Gruppen er bygget op af Salvador Gallardo, der efter eget udsagn begyndte med restauranten i tennisklubben Lew Hoad, fortsatte med Restaurante El Golf og siden stod bag opførelsen og åbningen af Hotel Tamisa Golf i Mijas kommune. Han optræder i lokalpressen som husets ansigt og medejer, og det er ham, der hvert år præsenterer husets egen gastronomiske uge.

Den uge — Semana del Arroz, arrosugen — er husets mest markante kendetegn og har været holdt i slutningen af oktober i en lang række år, med kommunens turistafdeling som åbenlys medspiller. Ideen er enkel: en fast menu til én pris omkring tredive euro, hvor køkkenet i løbet af ugen kører sine risretter igennem — arroz caldoso, arroz negro, ris med boletus og den med oksehale, som huset selv regner for topretten — med forretter, drikkevarer og dessert til. Hver udgave hædrer desuden en person fra kommunen med en frokost og en plakette, og listen er sigende for, hvem huset ser sig som en del af: en af La Calas allerførste tilflyttere, to brødre der har givet tennistræning i landsbyen i over tredive år, og en lokal idrætsildsjæl. Det er ikke markedsføring, der kunne stå på et hvilket som helst hus på kysten; det er en fiskerlandsbys egen kalender.

Sådan er det at spise på El Torreón i dag

Huset ligger i første række til vandet, og det er udsigten og lyden af bølgerne, gæsterne skriver om igen og igen — sammen med risretterne. På Google står stedet til 4,4 ud af 5 fra 2.016 anmeldelser, hvilket er et stort antal for en by på La Calas størrelse og et rimeligt spejl af, at huset både har fastboende stamgæster og en jævn strøm af turister. Mønsteret i anmeldelserne er stabilt: paellaen og de øvrige arroces bliver fremhævet oftest, dernæst udsigten og betjeningen. Danske gæster har gennem årene skrevet om både paellaen og fiskefadet.

Det er samtidig et travlt hus i højsæsonen, og terrassepladserne ved rækværket er dem, alle vil have. Har du sat næsen op efter en bestemt slags bord — i skygge, ved vandet, med plads til en barnevogn — så sig det, når du bestiller, i stedet for at håbe på det. Huset er indrettet til børnefamilier: der er et selvstændigt børnekort, en legeplads i umiddelbar nærhed, og personalet plejer at komme med farveblyanter til bordet. Kommunens turistkontor noterer terrasse, kortbetaling og tilgængelighed på stedet, og at det har åbent hele året — El Torreón er altså ikke en af de sæsonforretninger, der lukker ned mellem november og påske.

Kortet skifter med årstiden. Huset lægger et sommerkort ud i foråret og et efterårs- og vinterkort omkring oktober, og retterne følger med: espetoen hører sommeren og weekendfrokosterne til, mens arrosugen hører oktober til. Kommer du uden for sæsonen, er det stadig risretterne og fisken, du skal gå efter.

Praktisk: åbningstider, parkering og transport til La Cala de Mijas

Der er åbent hver dag fra klokken 11 til 22, hele året. Reservation klares på telefon eller WhatsApp, og online-bordbestilling kræver mindst et døgns varsel — vil du spise samme dag, skal du ringe. Kortet er tosproget spansk-engelsk, og personalet betjener gæster på engelsk.

Der er ikke egen parkering. Til gengæld ligger der flere gratis offentlige pladser inde i La Cala et par hundrede meter fra restauranten, og i sommermånederne og til frokost i weekenden skal du regne med at gå det sidste stykke. Kommer du med bus, standser den regionale linje M-220 mellem Marbella og Fuengirola i La Cala, og siden december 2025 er den suppleret af linje M-060 Fuengirola–La Cala de Mijas–Marbella, som løftede antallet af hverdagsafgange på strækningen Fuengirola–La Cala fra 64 til 96. Nærmeste togstation er Fuengirola, endestationen på forstadslinjen C-1 fra Málaga og lufthavnen, cirka ti kilometer væk; derfra går bussen videre. Vil du se resten af udvalget i kommunen, ligger de øvrige restauranter i Mijas samlet på kategorisiden.

Bedste tidspunkt: middagen i skulderperioden, april-juni og september-oktober, hvor terrassen er behagelig, og hvor du kan få et bord ved rækværket uden at bestille en uge frem. Vil du have espeto, skal det være en weekendfrokost.