Restaurante El Olivo de La Cala

Ejeren og køkkenchefen Rafael er uddannet i Frankrig, og det kan smages hele vejen ned gennem kortet: andebryst i figensauce, søtunge meunière, foie gras med confit af løg og skovbær og en lammekrone, der kommer ind i sin egen sky med et strejf af timian. El Olivo de La Cala har ligget godt hundrede meter fra stranden i La Cala de Mijas siden 2009, og det er stadig husets egen ejer, der står bag saucerne.

Maden og menuen på El Olivo de La Cala

Køkkenet er middelhavsk med et tydeligt fransk lag. Huset kalder det selv mediterrant, Mijas' turistkontor fører det som national og international cocina, og kortet rummer efter husets egen optælling over halvtreds retter. Det er stort nok til, at et selskab med vidt forskellige smagsretninger kan bestille sammen, og huset oplyser selv, at der er retter tilpasset vegetarer og gæster med cøliaki.

De kolde forretter er den mest franske del af kortet. Ensalada serrana med jamón ibérico, grillet gedeost og valnødder koster knap tretten euro, rucolasalaten med karamelliseret gedeost, pære og æble omkring elleve, og foie gras med ristet brød og confit af løg og skovbær omkring femten euro. Vil du have flere ting på tallerkenen, samler surtido de delicias foie gras, røget laks, andeskinke og jamón ibérico på ét fad til omkring fjorten euro, mens en ración jamón ibérico for sig selv ligger omkring atten. Melon med jamón ibérico er den billigste vej ind, omkring ti euro.

Blandt de varme forretter er gambas al pil pil — rejer i boblende hvidløgsolie til omkring ti euro — den ret, gæsterne oftest fremhæver ved navn. Ved siden af står gratinerede kammuslinger efter husets egen opskrift til omkring fjorten euro, piquillopeberfrugter fyldt med morcilla og æble til omkring elleve, friturestegt camembert med løgconfit til omkring otte og en halv, og to supper: løgsuppe med ost i butterdej til omkring syv og en halv euro og en tomatsuppe med fløde og et strejf gin til under seks.

Fiskeretterne ligger samlet mellem omkring atten og tyve euro og er klassisk tilberedt. Søtunge meunière er den enkleste, lenguadofileterne fyldes med kammuslinger og kommer i en creme af kongerejer, sanktpetersfisk serveres i creme af enten svampe eller porrer med grønne asparges, og havbars fås både på panden med provencalsk tomatsauce og fyldt med kongerejer i butterdej.

Kødsiden er den bredeste del af kortet og går fra en kyllingefilet fra grillen til omkring tolv euro op til lammekrone til i underkanten af tredive. Undervejs ligger entrecôte i rødvins- og portvinssauce eller i gorgonzola til omkring nitten euro, oksemørbrad i grøn peber eller karljohansauce til omkring femogtyve, mørbrad Rossini til godt seksogtyve, andebryst i figensauce til omkring atten, svinemedaljoner med jamón ibérico og mozzarella til omkring seksten, og svinemørbrad fyldt med feta i tranebærsauce til omkring sytten. En egen grillsektion tager de samme udskæringer uden sauce — entrecôte, mørbrad, lammekrone, presa ibérica og spyd af okse-, svine- eller kyllingekød — og her ligger presa ibérica til omkring nitten euro. Husets egen note nederst på kødsiden er værd at have med: alle retter serveres med friske grøntsager og kartofler, så du behøver ikke bestille tilbehør ved siden af.

Ud over det trykte kort har huset en daglig seddel med specialiteter, der skifter med sæsonen. De retter, huset selv fremhæver derfra, er konfiteret pattegriselår med en fin boletuscreme, lammekrone i sauce af sukkerrørssirup og citron, og grillet rød tun med rucola, parmesan og wasabi-aioli. Pattegrisen går også igen, når gæsterne fortæller om deres bedste ret, så det er værd at spørge, om den står på sedlen den dag, du kommer.

Desserterne holder sig mellem lige under seks og knap syv euro og er lige så franske som forretterne: æbletatin med vaniljeis, coulant med flydende chokolade, crème brûlée med jordbærcoulis, æblestrudel og en dama blanca med vaniljeis, varm chokolade, flødeskum og mandler. Ostetallerkenen til omkring ti euro er derimod helt spansk, med manchego, valdeón fra Picos de Europa, payoyo-gedeost med paprika, torta del Casar og idiazábal. Kaffen koster omkring to euro, en irish coffee omkring syv.

Vinkortet er husets stolthed og tælles i over hundrede referencer fordelt på rødt, hvidt, rosé, en reserva-hylde samt cava og champagne, og udvalget skiftes ud efter sæson. Tyngden ligger i Rioja og Ribera del Duero, men der er også flasker fra bjergene lige nord for kysten: Chinchilla 12+12 fra Ronda blandt de røde og Chinchilla Cloe chardonnay blandt de hvide. En flaske starter omkring fjorten euro, hovedparten ligger mellem tyve og tredive, og reserva-hylden går op mod halvtreds. Om sommeren laver huset sine egne cocktails til omkring syv og en halv euro, og de alkoholfrie koster fem.

Regn med omkring fyrre euro pr. person for forret, hovedret og dessert, før drikkevarer — lidt mere, hvis det bliver mørbrad eller lammekrone. Reservation anbefales, især fredag og lørdag aften. For selskaber på seks personer og derover tager huset en kortreservation på ti euro pr. person, som ikke trækkes, men frigives igen efter besøget, og bordet kan flyttes indtil fire timer før og afbestilles indtil seks timer før via linket i bekræftelsesmailen.

Sådan ligger El Olivo de La Cala i byen

Restauranten ligger på Calle Butiplaya i Butibamba-komplekset, en rolig sidegade et par hundrede meter oppe fra vandet. Der er kun omkring hundrede og halvtreds meter ned til Playa de La Butibamba, La Cala de Mijas' bystrand, og strandpromenaden Paseo del Mediterráneo ligger to minutters gang mod syd. Godt en halv kilometer mod nordøst står Torreón de La Cala, det gamle vagttårn nede ved stranden. Beliggenheden gør stedet let at nå til fods fra det meste af byen, og for golfgæsterne oppe i bakkerne bag La Cala — blandt andet La Cala Resort — er det en kort køretur ned til kysten. Vil du se, hvad kommunen ellers byder på af spisesteder, har vi samlet dem under restauranter i Mijas.

Fra Calahonda til La Cala — husets historie

Huset åbnede i La Cala de Mijas i 2009, men historien begyndte syv år tidligere, i 2002, i en mindre restaurant i Calahonda længere mod vest. Rafael, der både er køkkenchef og medejer, er franskmand og uddannet i Frankrig, hvor han også mødte sin kompagnon Fali fra Ronda; huset opgør selv Rafaels erfaring til mere end femogtyve år bag komfuret. Det forklarer ret præcist, hvorfor kortet ser ud, som det gør — franske saucer og teknikker på et spansk råvaregrundlag, og en enkelt Ronda-vin på listen, fordi den ene af de to kommer derfra.

Personalet er lige så blandet som køkkenet. Huset oplyser, at det betjener gæster på spansk, engelsk, fransk, tysk og svensk, og hjemmesiden kan læses på ni sprog, heriblandt norsk og svensk. Det siger noget om, hvem der spiser her: La Cala de Mijas har en stor nordeuropæisk fastboende befolkning, og det er en type gæst, der kommer igen sæson efter sæson frem for én gang på en ferie.

Pejs om vinteren, terrasse om sommeren

Huset har bevidst to ansigter. Indendørs ligger salonerne omkring en central pejs, og det er den del af restauranten, der bærer vinteren; om sommeren flytter tyngden ud på den store terrasse, som holdes åben det meste af året. Skiftet mellem de to er ikke bare praktisk — det er grunden til, at stedet fungerer både til en januaraften og til en sen aften i august, hvor man ikke vil sidde inden døre.

Der er jævnligt levende musik om aftenen; huset har selv annonceret faste musikaftener, og gæsterne nævner underholdningen ofte. Den nævnes begge veje: som noget af det, der gør stemningen, og som det tilbagevendende forbehold, at det kan være svært at føre en samtale hen over bordet, når der spilles. Vil du have en stille aften, er de tidlige hverdage det bedste bud. Huset laver desuden menuer efter aftale til fødselsdage, bryllupper, barnedåb og andre familiefester, og gavekort kan købes direkte på hjemmesiden. Kæledyr er derimod ikke velkomne, heller ikke på terrassen; kun servicehunde lukkes ind, og huset oplyser selv, at en reservation bortfalder, hvis man møder op med et dyr.

Hvad gæsterne fremhæver på El Olivo de La Cala

På Google står stedet til 4,6 af 5 fra 1.552 anmeldelser, og det er et højt tal for et hus, der har haft åbent i så mange år. Det, der går igen, er portionsstørrelsen — man går ikke sulten herfra — og kødet fra grillen, mens søtunge og gambas al pil pil nævnes næsten lige så tit ved navn. Kritikken samler sig to steder: ventetiden kan blive lang på travle aftener, også når man har reserveret, og musikken kan blive høj. Prisniveauet betragtes gennemgående som rimeligt for kvaliteten, men billigt er det ikke, og det giver sig selv, når hovedretterne begynder ved knap tolv euro og slutter tæt på tredive.

Praktisk: åbningstider, adgang og hvem stedet passer til

Huset har lukket om mandagen. Tirsdag til torsdag er der kun aftenåbent fra 18.30, mens der fredag, lørdag og søndag også serveres frokost fra klokken 13. Køkkenet lukker omkring kvart i elleve om aftenen, og selve restauranten holder åbent til midnat, så der er tid til kaffen og en cocktail bagefter. En uges vinterlukning sidst i februar er fast — huset har holdt lukket i netop den uge flere år i træk, så det er værd at tjekke, hvis du kommer på den tid af året.

Mijas' turistkontor fører stedet som tilgængeligt, og der tages kort. Reservation sker enten på telefonen eller gennem formularen på husets hjemmeside, hvor du selv vælger dato, tidspunkt og antal personer og kan skrive allergier og ønsker til bordet ind i feltet til særlige ønsker.

Stedet passer bedst til den lange aften: parret, der vil spise ordentligt uden at køre langt, familien der samles om en fødselsdag, og de fastboende med et fast bord. Vil du kombinere med resten af dagen, ligger stranden lige nedenfor, og Mijas rummer både bjergbyen og kysten inden for en halv times kørsel.