Kiosko Cristóbal

Husets espeto-liste stopper ikke ved sardiner. Den fortsætter op over gambones, en hel blækspruttearm, dorada og lubina og slutter ved en pargo til omkring syvogtredive euro — alt sammen spiddet på et rørspyd og stegt skråt over gløderne få meter fra vandkanten. Risretterne laver køkkenet derimod kun på forudbestilling, én pande ad gangen, og sælger dem pr. person med mindst to. Kiosko Cristóbal er ikke en restaurant, der tilfældigvis ligger ned til stranden; det er en kiosk ude i sandet, og kortet er skruet sammen derefter.

Maden og menuen på Kiosko Cristóbal

Køkkenet er andalusisk kystmad i den klassiske *chiringuito*-udgave — strandkiosk med eget køkken — hvor fisken enten kommer fra kulgløderne eller fra friturekedlen, og hvor *arroces*, altså risretterne, er husets egentlige stolthed. Kortet åbner da også med en sektion, der hedder *especialidades de la casa*, og den består udelukkende af ris: paella mixta, paella de marisco med skaldyr, paella de carne med kød og en vegetarisk paella de verduras, dertil *arroz negro* farvet sort af blæksprutteblæk, *arroz caldoso de mariscos* i den suppeagtige udgave og en *arroz con bogavante* med hummer. De ligger fra omkring femten til treogtyve euro pr. person, alle *por encargo* — på bestilling — og med mindst to spisende, og huset har selv i et svar på en gæsteanmeldelse skrevet, at panderne laves én ad gangen til hvert bord. Det er værd at vide på forhånd, for det betyder også, at ris tager tid. Lige efter risene står husets navneret, *huevos Cristóbal*, til omkring ni euro.

Espetoen er den anden søjle, og udvalget er bredere end på de fleste chiringuitos, hvor spiddet begynder og slutter med sardiner. Her koster espeto de sardinas omkring syv euro, mens gambones — store rejer — ligger på godt seksten, en *pata de pulpo* (blækspruttearm) på omkring treogtyve, og dorada og lubina i underkanten af femogtyve euro stykket. Pargoen er kortets dyreste ret til omkring syvogtredive euro, og *calamar* — hel blæksprutte — sælges til dagspris efter marked, så spørg om tallet, før du bestiller den. Kortet tilføjer selv, at man gerne må spørge efter en anden fisk end dem, der står trykt.

Friturekedlen dækker den anden ende af fiskekortet og ligger samlet omkring tolv til fjorten euro pr. portion: *boquerones fritos* og *boquerones al limón* (friturestegte ansjoser, den ene marineret i citron), *puntillitas* af små blæksprutter, *chanquete* som er de helt små hvidfisk, *adobo* — marineret fisk i dej — og almindelige calamares fritos. Fra pandejernet og gryden kommer muslinger dampet eller i *marinera*-sauce, hjertemuslinger i hvidvin og hvidløg, gambas på plancha eller *al pilpil*, *pulpo a la gallega*, langostinos i smør og hvidløg, rosada, jibia, pez espada og laks; det meste ligger mellem godt elleve og omkring tyve euro, med gambas plancha i toppen.

Salat- og forretssektionen er stor nok til, at man kan spise let en hel eftermiddag. Et glas gazpacho koster omkring fire euro, den enkleste salat seks, den blandede omkring otte, en cæsarsalat elleve, og salaterne med gedeost eller røget laks omkring tolv og en halv. Dertil kommer *tomate con ventresca de atún* — tomat med tunbug — til under ti euro, croquetas, *ensaladilla rusa*, ristede grøntsager, patatas bravas til omkring syv euro, *berenjenas con miel* (aubergine med honning) og en *tierra y mar*, der er en kombineret tallerken med fritureret fisk og grønt til omkring tretten euro. Kødsiden er kortere og billigere: kyllingevinger til godt otte euro, hjemmelavede kødboller i tomatsauce, *pollo serrano* med stegt peberfrugt, ost og serranoskinke, og i toppen en svinemørbradsspyd til omkring sytten og en halv og en entrecote lige under tyve euro.

Endelig er der en hel side, der ikke handler om fisk overhovedet, og som er grunden til, at børnefamilier og britiske gæster bliver siddende: hamburgere i ti-til-tolv-euro-lejet, heriblandt en med gedeost og karamelliseret løg, club sandwich, hotdog, sandwich med røget laks, spanske og franske tortillas, æg med pommes frites, lasagne, pizza i seks varianter og pasta. En *menú infantil* med burger, hjemmelavede kyllingefingre eller pasta med tomat ligger på syv til otte og en halv euro. Bemærk, at brød, piquitos og smør står som selvstændige poster til under en euro stykket, og at hvidløgsbrød koster tre — brød er altså ikke inkluderet, som det ellers ofte er. Vegetarer kan bestille sig igennem paella de verduras, ristede grøntsager, auberginerne, caprese-salaten, stegte peberfrugter, pizza og pasta med tomat, men kortet markerer ikke retterne som vegetariske. Om allergener skriver huset selv på kortets hoved, at oplysningerne findes, og at man skal fortælle personalet om intolerancer og allergi.

Der er ingen *menú del día*. Den står ikke på kortet, og ingen af de 101 TripAdvisor-anmeldelser, vi har læst igennem, nævner en. Reservation fungerer heller ikke som på en almindelig restaurant: flere gæster beskriver uafhængigt af hinanden, at man kun kan få et bord reserveret, hvis man samtidig forudbestiller en risret, og at der ellers er først til mølle og ventetid i højsæsonen. Det passer med, at netop risretterne står som *por encargo* på kortet. Til maden trækkes San Miguel fra fad, og huset har desuden et cocktailkort. Samlet skal du regne med tyve til femogtredive euro pr. person, alt efter om du holder dig til fritura, salat og en øl, eller går efter en espeto af dorada eller en arroz con bogavante.

Sådan ligger Kiosko Cristóbal på Playa La Butibamba

Adressen er Calle Butibamba i La Cala de Mijas, men det er lidt misvisende, for selve huset ligger nede for enden af gaden på sandet ved Playa La Butibamba. Huset beskriver selv sin placering som "a pie de playa" — for foden af stranden — og ved siden af Gran Hotel Costa del Sol. Kommunens turistkontor fører stedet under navnet Chiringuito Cristóbal med netop Playa La Butibamba som adresse.

Det betyder i praksis, at du ikke kører hen til stedet, men går. Kyststien Senda Litoral Mijas løber forbi, og fra La Calas centrum og torvet ved Torreón de La Cala er der få minutters gang. Nabo på samme strand og samme gade er Chiringuito Los Moreno, så de to ligger tæt nok på hinanden til, at man kan gå forbi begge og vælge efter, hvor der er plads. Kombinationen af gyngestol-afstand til vandkanten og gåafstand til byen er hele forklaringen på, hvem der spiser her: fastboende og feriegæster fra lejlighederne i La Cala, som går ned ad Butibamba-gaden med håndklædet under armen, ikke bilister på vej et andet sted hen.

Et kiosko — ikke en restaurant med et gammelt navn

Navnet skal tages bogstaveligt. Huset staver sig selv *Kiosko* med k på både logo og trykt menukort, hvor der under navnet står "La Cala de Mijas — Playa La Butibamba", og logoet viser præcis det, stedet er: en palme, en stribet kiosk og to liggestole. At internetadressen og Facebook-siden bruger stavemåden *Kiosco* med c, ændrer ikke på, hvad der står på skiltet og på kortet i gæstens hånd.

Driften er tilsvarende bygget om dagen og ikke om aftenen. Huset oplyser selv åbent alle ugens dage fra 9.30 til 20.30, og det samme fremgår af TripAdvisors profil — altså et sted, der lukker, når andre restauranter i La Cala begynder aftenen. Du kan bestille mad fra formiddagen, og gæsterne bruger stedet som base for hele strandddagen: liggestole og parasoller lejes ud, og på sandet står husets egen massagepavillon af træ med stråtag og hvide gardiner, som huset også selv reklamerer med. Vil man have kaffe og noget let om formiddagen, kan man det; vil man have en sen middag, skal man et andet sted hen.

Sæsonen følger stranden. Blandt de anmeldelser med datering, vi har talt op, fordeler besøgene sig på april til november med tyngden i juli og august, og der er ingen besøg overhovedet i december, januar, februar eller marts. Hverken huset, kommunen eller turistkontoret oplyser en lukkeperiode direkte, så vi skriver ikke datoer — men uden for højsommeren er det klogt at tjekke, at der er åbent, før du går derned.

Karakteren på 4,2 — og hvad der ligger bag den

Stedet står til 4,2 af 5 fra 603 anmeldelser på Google. Det er et pænt tal for en strandkiosk med den mængde gæster, men det dækker over et tydeligt tvedelt billede, som bliver skarpere, jo større et anmeldelseskorpus man læser. I de 101 TripAdvisor-tekster, vi har gennemgået, nævner en tredjedel ventetid, glemte bestillinger eller kort for hovedet-betjening, mens en fjerdedel omvendt fremhæver personalet som venligt og opmærksomt. Maden trækker derimod jævnt opad: pris og portionsstørrelse roses i hver sjette tekst, og de retter, der går igen ved navn, er espetos, sardiner og risretterne — præcis de tre, kortet selv sætter øverst. Kritikken handler altså sjældent om køkkenet og næsten altid om, hvor hurtigt maden når ud på sandet, og den er tydeligst i højsommeren, hvor huset er fyldt. Det TripAdvisor-udsnit, vi har læst, ligger i øvrigt lavere end Googles tal, så det er et skævt udsnit og ikke et facit — men mønsteret i teksterne er entydigt nok til at nævne.

Gæstekredsen er mere spansk, end beliggenheden lige antyder. Blandt de anmeldere på TripAdvisor, der oplyser hjemsted, er 29 fra Spanien og 11 fra Storbritannien ud af 47 — resten er spredt på Irland, Frankrig, Belgien, Norge, Finland og Portugal. Huset svarer selv på anmeldelser år efter år, også på de kritiske, hvilket er en sjældenhed på denne strækning. Menukortet er trykt på både spansk og engelsk, ret for ret.

Praktisk, før du går ned ad Butibamba

Vil du have en risret, skal du beslutte dig først: bestil den, så snart du sætter dig, eller ring i forvejen, og regn med at det er den eneste måde at få et bord holdt til dig på. Kommer du uden ris i tankerne, er det først til mølle, og i juli og august skal du forvente kø til frokost — til gengæld er det også dér, gløderne kører hele dagen. Vil du undgå trængslen, er sen formiddag eller sidst på eftermiddagen det bedste tidspunkt; huset lukker som nævnt tidligt om aftenen.

Børnefamilier er godt stillet: der er højstole, børnemenu og pommes frites til dem, der ikke vil have fisk, og afstanden fra bordet til vandkanten er kort nok til, at man kan holde øje. Der tages kort, og der er take away. Har du planer om en hel dag, kan liggestole og parasol lejes på stedet — spørg om dagsprisen ved ankomst, for den står ikke på menukortet. Og husk, at brødet ikke følger med: det står som en selvstændig post på regningen ligesom smørret. Flere andre spisesteder i området er beskrevet under restauranterne i Mijas, og hele kommunen med strande, golfbaner og seværdigheder finder du på siden om Mijas.