Restaurant Doña María

Bestiller du entrecote hos Doña María, kommer den ikke færdigstegt fra køkkenet. Kødet ankommer på en glohed sten, som du selv steger det færdigt på ved bordet, og skal I dele, koster en ekstra sten et par euro. Resten af kortet er lige så konkret: seks sprøde tortillitas de camarones, en paella der skal bestilles i forvejen, og et par curryretter, som huset har haft stående i årevis.

Maden og menuen på Restaurant Doña María

Kortet bærer husets fulde navn, Taberna Doña María, og findes i en spansk og en engelsk udgave med de samme retter og de samme priser. Det er ét enkelt kort med omkring femogfyrre nummererede retter, og det står med det ene ben i det andalusiske køkken og det andet i det, urbanisationens nordeuropæiske beboere har spist i årtier.

Den andalusiske side begynder blandt forretterne. Her er tortillitas de camarones, tynde og sprøde rejepandekager fra Cádiz-bugten, serveret seks ad gangen; almejas a la marinera, altså venusmuslinger i hvidvin, hvidløg og persille; mejillones al vapor, dampede blåmuslinger; gambas a la plancha fra den varme plade og langostinos al pil-pil, kongerejer i sydende hvidløgsolie med chili. Dertil huevos rotos, brækkede æg over pommes frites, og patatas Doña María, husets egne bravas. De fleste forretter ligger fra omkring ni til femten euro, mens skinke- og osteanretningen til deling er den dyre i selskabet og koster i underkanten af femogtyve. Blandt salaterne er den blandede billigst til omkring otte euro, og cæsarsalaten, avocado med rejer og burrata med tomat og pesto ligger omkring ti-elleve euro.

Fisken kommer fra pladen: rosada, lenguado (søtunge), pez espada (sværdfisk) og laks, alle a la plancha og alle mellem omkring femten og atten euro. Listen er kort med vilje, for huset køber ind til dagen, og efter en travl periode kan de populære fisk være løbet op. Det har huset selv forklaret en gæst, der undrede sig, så det er værd at vide, hvis du kommer sent på aftenen og har sat næsen op efter søtunge.

Så er der den sektion, huset har opkaldt efter sig selv. Especiales Doña María rummer langostinos al curry og pollo al curry, pollo Doña María, chili con carne og en beef strogonoff til omkring tretten til femten euro. Det er retter, der har stået på kortet gennem flere generationer af det, og det er sammen med den hjemmelavede tiramisu dem, gæsterne oftest anbefaler ved navn.

Kødet er delt i to. De almindelige retter — kyllingebryst, escalope, brochetter af svinemørbrad eller kylling og en burger — ligger fra elleve til femten euro. Og så er der carnes a la piedra, kødet på den glohede sten: entrecote på 300 gram til omkring fireogtyve euro, entraña (nyretap) og presa ibérica omkring atten, secreto ibérico og cadera omkring seksten, og en chuletón på et halvt kilo til omkring syvogtredive euro. En grillet grøntsagsanretning kører i samme sektion til omkring femten euro.

Rissene skal planlægges. Paella mixta koster omkring seksten og en halv euro pr. person og paella de marisco omkring atten, og begge laves kun på bestilling og kun til mindst to personer, så ring i forvejen, hvis paellaen er grunden til besøget. Til gengæld kan man altid falde tilbage på pastaen: fire spaghettiretter fra tretten til seksten euro, hvor den med skaldyr er den dyreste.

To ting skal du regne med oven i regningen. Brødet koster omkring en euro, og saucerne til kødet — peber, champignon, roquefort og appelsin — koster en til to euro ekstra. Huset har ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu; den findes hverken på kortet eller i det, gæsterne skriver om stedet. Vegetarer kan holde sig til croquetas vegetales, den grillede grøntsagsanretning, burrataen, salaterne og spaghetti med smør, og flere gæster bekræfter, at køkkenet har vegetariske muligheder. Bordbestilling foregår over telefonen, og nummeret står trykt nederst på selve kortet sammen med husets Instagram-profil.

Sådan ligger Doña María i El Faro

Huset ligger på Calle Mijas del Faro i Urbanización El Faro i Mijas Costa, altså i den østlige ende af kommunen, hvor Mijas støder op til Fuengirola. Det er en boligurbanisation og ikke en strandpromenade: de nærmeste naboer er lejlighedsbebyggelserne Doña María I og II, som stedet deler navn med, og bag dem ligger Chaparral-området.

Der er omkring tre hundrede meter til fyret Faro de Calaburras, som hele kvarteret har navn efter, og cirka fire hundrede meter ned til Playa El Faro, en af de roligere strande i kommunen. El Chaparral Golf Club ligger godt to kilometer væk, centrum af Fuengirola tre en halv kilometer mod øst og La Cala de Mijas knap fire kilometer mod vest. Op til bjergbyen Mijas Pueblo er der seks kilometer og en hel del højdemeter, og det er værd at holde adskilt: de to steder deler kommune, men ikke andet. Der er ingen udsigt over hvide gyder og dalen her — det er kysten, med lufthavnen godt tyve kilometer mod øst.

Huset, sprogene og gæsterne

Bygningen er en hvidkalket hjørneejendom med store vinduer og en grøn markise, hvor navnet står i lyse bogstaver; om aftenen lyser lokalet ud på gaden, og det er sådan, huset selv præsenterer sig på sin Instagram-profil.

Doña María har ført kort på flere sprog i mange år. En tidligere udgave var en ringmappe med et spansk, et engelsk og et tysk opslag, og den engelske side havde tomatsuppe, bagte kartofler med smør, ost eller chili con carne, pølser med pommes frites og spejlæg samt sandwich — præcis den mad, en urbanisation med fastboende nordeuropæere efterspurgte. Det nyeste kort har ryddet ud i alt det og er blevet mærkbart mere spansk, mens husets egne specialiteter er blevet stående uændret.

Det samme billede tegner sig i anmeldelserne. I omkring tre hundrede anmeldelser, jeg har talt igennem, er engelsk klart det største sprog, dernæst spansk og tysk, og derefter en spredning af hollandsk, finsk, polsk, dansk og svensk. Det er altså hverken en dansk klub eller et turiststed for gennemrejsende, men et kvartershus med international kundekreds, hvor mange skriver, at de kommer igen.

Hvad gæsterne fremhæver, og hvad de kritiserer

Stedet står til 4,5 ud af 5 fra 839 anmeldelser på Google, og bag det tal ligger et ret tydeligt mønster. Det, der går igen flest gange, er personalet og prisen: venligheden nævnes i omkring hver syvende anmeldelse, forholdet mellem pris og portion i omkring hver tiende. Blandt retterne fylder rejerne mest, derefter paellaen og pil-pil-retterne, og desserterne dukker op igen og igen.

Kritikken samler sig to steder. Det ene er ventetiden på travle aftener, hvor betjeningen kan blive langsom, når huset er fyldt. Det andet er, at retter kan være udsolgt, når man kommer sent, og det rammer især fisken. Ejerne svarer selv på stort set alle anmeldelser, både på spansk og engelsk, og de svarer også på kritikken frem for at lade den stå — det siger noget om, hvordan huset drives.

Praktisk før besøget hos Doña María

Parkering er sjældent problemet. Langt de fleste gæster oplyser, at der er rigelig plads i gaderne omkring huset, selv om enkelte har haft svært ved det. Det er en fordel her, hvor du under alle omstændigheder skal køre eller gå gennem urbanisationen for at komme frem; der er ingen promenade at slentre ind fra.

Regn med omkring tredive euro pr. person for en forret, en hovedret og et glas vin, og noget mere, hvis I går efter chuletónen eller en flaske til. Der serveres til midnat, så det er et sted, hvor man kan spise sent — og et sted, hvor det giver mening at ringe og bestille bord, hvis I er en større gruppe, kommer i højsæsonen eller vil have paella. Har du brug for alternativer i samme ende af kommunen, ligger de øvrige restauranter i Mijas samlet, og resten af guiden til Mijas hjælper med strande, golf og seværdigheder i nærheden.