Authentic Indian Restaurant Balcón de Mijas

Kyllingen kommer sydende ind på jernpladen fra lerovnen, lammet i tawa er skåret i store stykker, og naanbrødet bliver nævnt lige så ofte som selve currygryden, når gæsterne fortæller om et besøg. Balcón de Mijas har 194 nummererede retter på kortet og små balkoner ud over Plaza Virgen de la Peña — pladsen, hvor du ankommer til Mijas Pueblo, og hvor det offentlige parkeringshus ligger nede under brostenene.

Maden og menuen på Balcón de Mijas

Køkkenet har sin rod i det nordindiske tandoorkøkken, men kortet er bygget op efter den form for indisk curryhus, som briterne har gjort til deres egen — og som du derfor møder overalt langs Costa del Sol. Saucerne står som overskrifter, og under hver af dem kan du vælge protein: kylling, cordero (lam), gambas (rejer), langostinos (kæmperejer) eller verduras (grøntsager). Det giver et kort, hvor de samme atten-tyve saucer går igen i fire-fem udgaver hver, og hvor du reelt vælger to gange: først smagen, så hovedingrediensen.

Saucerne dækker hele spektret. Korma og butter er de milde, cremede med kokos, nødder og fløde. Tikka masala og pasanda ligger tæt på, den ene med et strejf af sødme fra kokos og tomat, den anden med mandler og yoghurt. Bhuna, rogan josh, kadai og do piyaza er de tykke, løgtunge gryder uden meget varme. Derfra stiger det: jalfrezi og balti er medium, madras og achari trækker sydpå med syrlig mango og citron, og vindaloo, chilli garlic og phal ligger i den anden ende af skalaen, hvor kortet sætter fire chilier på. Dhansak med gule linser, spidskommen og citron og goan curry med sennepsfrø og kokosmælk er de to, der tydeligst peger på bestemte egne af Indien.

Tandoorsektionen er husets egen visitkort-afdeling: chicken tikka, chicken tandoori på benet, paneer tikka af hjemmelavet ost, seekh kebab af hakket lam, lamb tawa fra den flade pande og en mixed grill, der samler fem af dem på én sydende plade. Sidstnævnte koster godt tyve euro og er det dyreste enkeltnummer på kortet ud over kæmperejerne. En almindelig kyllingecurry ligger omkring elleve euro, lam omkring tretten til fjorten, rejer omkring tolv til tretten og langostinos omkring atten. Biryani — arroz basmati kogt sammen med kød eller grøntsager — koster fra omkring tretten euro for den vegetariske til knap sytten for den blandede.

Et forhold, du skal kende, før du regner regningen ud: ris og brød er ikke med i prisen på en curry. De står som egne numre, og det er også dem, der gør måltidet. Kogt basmati koster tre euro, pilau lidt mere, og de mere gennemarbejdede — kashmiri med kokos og tørret frugt, keema med hakket lam, saag med spinat — ligger omkring fem euro. Brødene bages i tandooren: plain naan til omkring tre euro, hvidløgsnaan og osteknaan til omkring fire til fire og en halv, peshwari naan fyldt med kokos, rosiner, kirsebær, honning og nødder til det samme, og en helt enkel roti til to euro. Ekstra currysauce, raita og en indisk salat sælges også for sig, hver til omkring fire euro.

Vegetarafsnittet er ikke en eftertanke. Fjorten selvstændige retter står dér — daal tarka af gule linser, dal makhani af sorte linser og kidneybønner kogt med smør og fløde, saag aloo, chana masala af kikærter, baigan masala af auberginer, og fire paneer-retter med hjemmelavet ost: shahi, kadai, saag og mutter. De ligger alle omkring otte en halv til ni og en halv euro, og oven i dem kommer altså grøntsagsudgaven af hver eneste curry på kortet. Kortet skriver selv, at retterne tilberedes efter din smag — mild, medium eller stærk — og det er værd at bruge, for et tilbagevendende punkt i gæsternes beretninger er, at maden kommer mildere ud, end de havde regnet med. Beder du om det stærke, får du det.

Af forretter er det papadum med chutney til godt en euro, løgbhaji, samosaer og pakoras af grøntsager, kylling eller paneer til fire-fem euro og gambas puri — rejer i tyk sauce på stegt brød — til knap ni. En blandet forretstallerken til knap fjorten euro dækker fire personer. Til dessert er der gulab jamun og ras gulla i sukkerlage samt hjemmelavet kulfi-is med mango eller pistacie. Drikkevarerne er de klassiske: sød, salt og mango-lassi, indisk te, og et helt spansk vinkort med husets vin til omkring tretten euro flasken og Rioja crianza op mod tyve. Sangria fås både i glas og i karaffel til omkring seks og fjorten euro. Til børn er der to numre med nuggets og pommes frites, kylling eller fisk, til syv en halv og otte en halv euro.

Regn med omkring tyve euro pr. person, når du tager forret, hovedret og ris eller brød, og lidt mere med vin til. Der er ingen menú del día — dagens menu — på kortet i dag.

Sådan ligger Balcón de Mijas i Mijas Pueblo

Huset ligger i Edificio Romero på Avenida Virgen de la Peña 3, altså direkte ud til den plads, de fleste ankommer til, når de kører eller tager bussen op fra kysten. Turistkontoret ligger på pladsen, og under den ligger kommunens store parkeringshus — det er en af de få adresser i Mijas Pueblo, hvor du kan stille bilen bogstaveligt talt under bordet. Det er værd at vide, for landsbyens gader er smalle, stejle og for en stor dels vedkommende lukkede for gennemkørsel.

Selve salen ligger en etage oppe, og det er dér, navnet kommer fra: en række små balkoner, der åbner ud over pladsen og over tagene mod bjergsiden. Der er også borde ude foran i gadeplan. Der er ikke havudsigt fra bordene — den skal du op på Ermita de la Virgen de la Peña efter, og den ligger få minutters gang op ad den samme avenida. CAC Mijas med sin Picasso- og Dalí-samling er et par hundrede meter væk, og Plaza de la Constitución og tyrefægterarenaen ligger i den modsatte retning. Vil du sammenligne med det andet indiske køkken i kommunen, ligger The Connoisseur Indian Restaurant nede ved kysten, og resten af udvalget finder du under restauranter i Mijas.

Fra blandet pladsrestaurant til rendyrket indisk køkken

Balcón de Mijas har ligget på adressen i mindst elleve år, men huset er ikke det samme i dag som ved starten. Anmeldelser fra 2015 og 2016 beskriver pizza, pasta, paella, fritura malagueña og en menú del día til otte euro — altså den slags blandede pladsrestaurant, der er standarden rundt om et andalusisk torv. Allerede dengang bemærkede gæsterne, at karryen var det bedste på kortet, og at det hang sammen med kokkens baggrund. Gennem 2017 og 2018 kørte huset de to køkkener side om side, og gæsterne skrev om både den spanske og den indiske del af kortet. Derefter forsvandt den spanske halvdel, og i dag er kortet rent indisk fra første til sidste nummer.

Det er værd at holde for øje, når du kigger på tallene. Google giver huset 4,6 af 5 fra 421 anmeldelser, men den profil dækker begge epoker: de ældste anmeldelser handler om et andet køkken end det, du får serveret i dag. På TripAdvisor er billedet det samme, og de kritiske anmeldelser fra 2015 og 2016 om fisk og paella hører til den gamle drift. Det aktuelle kort er senest opdateret i slutningen af august 2026, og de priser, der står her, er de priser, huset selv trykker.

Hensyn, allergener og hvad gæsterne fremhæver

Huset kører et fuldt allergenskema med de fjorten EU-allergener markeret ret for ret på kortet — gluten, skaldyr, æg, fisk, jordnødder, soja, mælk, nødder, selleri, sennep, sesam, bløddyr, lupin og sulfitter. Det er ikke pynt: et af de mønstre, der går tydeligst igen på tværs af årene, er gæster med cøliaki eller vegansk kost, der skriver, at personalet kunne pege konkret på, hvad der var glutenfrit, og hvad der var veganskt. Portalernes oversigt over huset lister både vegetariske, veganske og glutenfri muligheder, og det svarer til, hvad kortet selv viser.

De øvrige gennemgående træk i gæsternes beretninger er balkonen og udsigten over pladsen, at portionerne er store, og at prisniveauet ligger under, hvad de fleste er vant til hjemmefra. Det tilbagevendende kritikpunkt er styrken — flere skriver, at retten kom mildere ud, end de bad om — og enkelte nævner, at der kan gå tid mellem retterne, når huset er fyldt. Nogle bliver også overraskede over, at ris, brød og saucer faktureres hver for sig, hvilket er en oplysning frem for en fejl: det er sådan kortet er bygget, og du kan regne det med hjemmefra.

Praktisk og for hvem

Huset åbner klokken 13 og har åbent til klokken 23, og på husets egen side står ugen som tirsdag til søndag. Der er bordbestilling gennem husets egen hjemmeside, og huset leverer og laver mad ud af huset gennem de gængse leveringsapps — priserne dér svarer stort set til dem i salen, hvilket ikke er nogen selvfølge. Der er højstole, en børnemenu på to numre, og hunde er velkomne; flere gæster fortæller, at de blev sat på den lille terrasse med hunden. Turistkontoret i Mijas noterer, at huset tager imod kort, og at adgangen er assisteret — salen ligger som nævnt en etage oppe, så kommer du med kørestol eller rollator, skal du regne med hjælp.

Stedet passer bedst til to grupper. Den ene er dagsgæsten i Mijas Pueblo, der har gået landsbyen igennem og gerne vil have noget andet end tapas og tablas — der er stort set ingen andre indiske køkkener i den gamle landsby. Den anden er den fastboende familie fra kysten, der kører op for at spise, og som huset tydeligt lever af uden for sæsonen. Kommer du i højsæsonen eller er I mange, er det en god idé at bestille bord i forvejen; uden for sæsonen er huset som regel til at gå ind i. Vil du læse mere om landsbyen og resten af kommunen, ligger guiden til Mijas her på siden.