Restaurante Pampa Tablas y Tapas Mijas

Husets mest bestilte anretning hedder tabla pampita: et fad til to med jamón ibérico, chorizo, manchego, croquetas, ensaladilla rusa, guacamole og kødboller til omkring 32 euro. Pampa Tablas y Tapas ligger dér, hvor bussen og burro-taxierne holder ved indgangen til Mijas Pueblo, og på vinkortet står to vine, der er lavet på druer fra landsbyens egne marker.

Maden og menuen på Restaurante Pampa Tablas y Tapas Mijas

Køkkenet er en tapasbar med argentinsk slagside. Iberiske råvarer og andalusiske klassikere som ensaladilla rusa og croquetas står side om side med choripán og chimichurri, og hist og her kigger Asien og Mexico ind over skulderen. Navnet på huset er de tre tablas, de store delefade, som resten af kortet er bygget op omkring. Tabla vegetariana til omkring 21 euro rækker til én sulten eller to med lidt ekstra og består af patatas bravas, vegetariske gyozas, vegetarisk ensaladilla, hjemmelavet hummus på rødbede og en avocadotoast. Tabla pampita til omkring 32 euro er tænkt til to og samler jamón ibérico, iberisk chorizo, manchego, blandede croquetas, ensaladilla rusa, guacamole og albóndigas. Og tabla pampa til omkring 65 euro er fadet til tre eller fire med jamón ibérico de bellota, iberisk salchichón og chorizo, caña de lomo, manchego, ensaladilla med grillet kylling, entraña — mellemgulvsbøf — med kartoffelmos, thaikrydrede kyllingevinger, klipfiskfritter og kødboller.

Resten af kortet er tapas, og de fleste af dem kan bestilles i to formater: tapa, altså en smagsportion, eller ración, en hel tallerken til at dele. Ensaladilla rusa med grillet kylling koster omkring 3,90 euro som tapa og 9,80 som ración, croquetas de jamón o setas — skinke- eller svampekroketter med alioli — ligger på 4,70 og 9,80, og albóndigas, kødboller i hjemmelavet tomatsauce, på 4,90 og 11,40. Vacío de ternera, den argentinske flankebøf, serveres med mos af knoldselleri og chimichurri fra omkring 5,50. Panerede provolonestænger i panko med sweet chili, buñuelitos de bacalao med alioli på piquillopeber og gambas rebozadas med sriracha-mayonnaise hører til de faste, og fra charcuteriet kan man bestille jamón ibérico de bellota fra D.O. Guijuelo i Salamanca til omkring 15 eller 23 euro efter portionsstørrelse samt fåremælksmanchego fra Ciudad Real, modnet 21 måneder, til omkring 9 eller 16,50.

Det er blandt de mindre retter, det argentinske bliver tydeligt. Choripán til omkring 5,80 euro er husets version af Argentinas gadeklassiker med chorizokød, syltet fennikel, chimichurri og briochebrød, og empanada criolla med oksekød koster omkring 3,80. Ved siden af dem står gyozas med kylling og grøntsager eller i vegetarisk udgave med nikkei-sauce på jordnødder til omkring 7,90, en tempurastegt fisketaco med pico de gallo og japansk mayonnaise til omkring 6, en taco med cochinita pibil, langtidsstegt gryderet af svinekød fra Yucatán, til omkring 5, og en miniburger på entraña med manchego og alioli til omkring 7,30. Vil man spise et egentligt måltid frem for at dele, ligger de større retter under overskriften Nuestros Especiales: svineribben tilberedt ved lav temperatur med hjemmelavet barbecuesauce på Malbec-vin til omkring 23 euro, confiteret andelår glaseret med hoisin og wokgrøntsager til omkring 19, en wrap med yakitorimarineret kylling til omkring 18, en poke bowl med frisk laks, edamame, wakame og ponzu til omkring 16 og en salat med quinoa, avocado, grana padano og ristede kerner til omkring 15. Las patatas de Alejandro, pommes frites med fløde, sprød bacon og gratineret cheddar til omkring 11,50, og las bravas med hjemmelavet romescosauce og røget paprika er husets to kartoffelretter. Desserterne er få og lavet i huset: brownie med valnødder og vaniljeis, en knust alfajor de maicena med dulce de leche og kokosis, og las trufitas de Camila, mørke chokoladetrøfler med marmelade af pomerans.

Vegetarer har mere end en enkelt undtagelse at vælge imellem, for ud over det vegetariske fad kan gyozas, rødbedehummus, guacamole med nachos og bravas bestilles hver for sig. Den digitale carta markerer allergener ret for ret med de fjorten EU-symboler, så gluten, laktose, nødder, sesam og resten kan slås op ved bordet, inden man bestiller, og der står glutenfri øl på kortet til omkring 3,50 euro. Kortet er det samme fra frokost til aften — der køres ikke en fast menú del día, altså dagens menu til fast pris, så man sammensætter selv sit måltid af tapas, hele portioner og fade. Prislejet ender typisk omkring 20 til 30 euro per person, og fordi terrassen er lille, er bordbestilling en god idé, især fredag og lørdag aften.

Vinkortet og de to vine fra Mijas Pueblos egne marker

Vin fylder mere her end på den gennemsnitlige tapasbar, og huset kalder sig da også en bodega. Glassene starter omkring 3,60 til 4,50 euro, flaskerne omkring 21, og listen er delt i rødt, hvidt, rosé og en sektion med søde vine, generosos og cava. Den argentinske forbindelse går igen: Porteño malbec fås både i glas og flaske, og længere nede står Hey Malbec! og Luiggi Bosca Reserva fra Mendoza til omkring 30 og 38 euro. Fra Málaga-provinsen er der blandt andet La Raspa i både en rød syrah-romé og en hvid moscatel-doradilla fra D.O. Sierras de Málaga samt en petit verdot fra Ronda til omkring 36 euro.

Det særlige finder man dog to linjer længere nede. Flor de Malvajío, en syrah-garnacha til omkring 23 euro flasken, og Malapipa, en moscatel til omkring 24, er begge anført med D.O. Mijas Pueblo. Mijas har sin egen lille vinproduktion oppe i bjergsiden, og kommunens turistkontor fremhæver netop Malvajío som en af landsbyens to vingårde ved siden af Viña Tamisa. At kunne drikke landsbyens egen vin til landsbyens tapas er en detalje, man skal lede længe efter andre steder på kysten, og den forklarer også, hvorfor huset er kategoriseret som gastrobar og bodega hos Turismo de Mijas frem for som almindelig restaurant.

Hvor Pampa Tablas y Tapas ligger i Mijas Pueblo

Adressen er Edificio El Rosario på Avenida Virgen de la Peña 6, og det betyder i praksis, at restauranten ligger på selve den plads, hvor næsten alle ankommer til den hvide bjerglandsby Mijas Pueblo. Turistkontoret ligger få meter væk, burro-taxierne — landsbyens æseltaxier — holder på pladsen, og busserne standser lige uden for: linje M-122 kører op fra Fuengirola, M-112 fra Málaga og M-121 fra Torremolinos. Ved og under pladsen ligger landsbyens kommunale parkering, som er den nemmeste løsning, hvis du kommer i bil, for gaderne længere oppe i den gamle bydel er smalle og stejle.

Det gør Pampa til et af de første og sidste steder, man går forbi på en dag i Mijas. Få skridt væk ligger klippekapellet Ermita de la Virgen de la Peña i murhaverne, og fem til ti minutters gang op gennem de kalkede gader finder du kunstmuseet CAC Mijas med Picasso- og Dalí-keramik. Fra kysten er der cirka otte kilometer og et kvarters kørsel op fra Fuengirola, og Málaga lufthavn ligger omkring 30 kilometer mod nordøst.

Stemningen og det, gæsterne fremhæver

Pampa er et moderne indrettet sted med en lille terrasse ud mod pladsen frem for en traditionel gammel venta, og det er terrassen, folk sigter efter — bordene derude er de første, der bliver taget, når eftermiddagssolen står ind over pladsen. Indenfor er der plads til flere, og huset beskriver selv sin mad som god, enkel og lavet med kærlighed, hvilket rammer tonen: det er en tapasbar, ikke en finere restaurant.

Stedet har 4,7 af 5 på Google fra omkring 1.000 anmeldelser, og mønstrene i dem er ret tydelige. Delefadene og især tabla pampita går igen som det, folk husker, sammen med kroketterne, ensaladillaen og oksekødsretterne, og betjeningen bliver gennemgående fremhævet som venlig og hurtig. Til gengæld fylder stedet hurtigt op i aftentimerne, og flere gæster beskriver, at de kom uden bord og måtte vente eller kom igen en anden dag. Et mindre, men tilbagevendende forbehold er, at enkelte synes, portionerne er små i forhold til prisen — det er værd at vide, hvis man bestiller tapas frem for et fad og regner med at blive mæt af tre stykker.

Praktisk information, og hvem stedet passer til

Restauranten holder åbent tirsdag til lørdag med køkken omkring middag til sidst på eftermiddagen og igen fra klokken 19 til cirka 22.30, og der er lukket søndag og mandag — det sidste bekræfter Mijas' eget turistkontor. Det er værd at planlægge efter, for netop søndag er en af de dage, hvor flest tager på udflugt til landsbyen. Der tages imod kort, stedet er markeret som tilgængeligt for kørestolsbrugere både hos kommunen og i branchekatalogerne, og der er wi-fi og mulighed for at bestille med hjem. Den digitale carta scannes fra en QR-kode ved bordet og findes ud over spansk også på engelsk, tysk, fransk og en række andre sprog, så du kan læse retterne og allergenerne på et sprog, du forstår, uden at skulle spørge.

Stedet passer godt til par og små selskaber, der vil dele sig igennem et måltid frem for at bestille hver sin hovedret, og til den klassiske danske udflugtsdag i Mijas, hvor man kører op fra Fuengirola eller Torremolinos, går en tur i de hvide gader og skal have noget at spise, inden man kører ned igen. Kommer du i højsæsonen fra juni til september, er sen frokost mellem klokken 15 og 16 den nemmeste vej til et bord på terrassen, mens de tidlige aftener i oktober og april er det bedste tidspunkt for temperaturen. Vil du sammenligne med de øvrige spisesteder i kommunen, både oppe i landsbyen og nede ved La Cala, finder du dem samlet under restauranter i Mijas.