Slowboat to China

Husets pato asado a la pekinesa con crepes — sprødstegt and, du selv ruller ind i tynde pandekager med forårsløg, agurk og hoisinsauce — koster lige under tyve euro og er den ret, flest gæster kommer efter. Men læs den lille linje på kortet, inden du bestiller resten af bordet: retterne indeholder hverken ris eller nudler. Ris og nudler har deres egen afdeling med deres egne priser, og det er den oplysning, der oftest overrasker en førstegangsgæst, når regningen kommer.

Maden og menuen på Slowboat to China

Køkkenet er kinesisk med kantonesisk og Hongkong-slægt, og kortet er stort: seksten sider med nummererede retter, spansk øverst og engelsk nedenunder. Det åbner med dim sum — siu mai med svinekød, rejer og svampe, ha gau med rejer, gulerod og bambus, siu lug bau, som er dampede boller med svinekød, majroe og forårsløg, og friterede zha guo tie. En portion på fem-seks stykker koster omkring otte euro. Blandt forretterne står costillas (svineribben) i fire udgaver fra barbecue til honning, den kantonesiske klassiker sal y pimienta (salt og peber) på både kylling, rejer og blæksprutte, gambas rebozadas (friterede rejer) og pinchito de pollo, kyllingespyd med jordnøddesauce. Skal I dele, er entradas variadas et blandet forretterfad til fire for omkring sytten euro, mens suppelisten — wan-tun, sur og stærk, majssuppe med krabbekød eller kylling — ligger omkring seks euro.

Hovedretterne er sorteret efter råvare, ikke efter tilberedning, så du finder den samme sauce igen på tværs af kortet: ostronsauce, sorte bønner, curry, cashewnødder, bambus og kinesiske svampe. Ternera (oksekød) og pollo (kylling) ligger omkring ti euro, gambas (rejer) omkring tolv til fjorten, and omkring femten, og cordero (lam) i tre udgaver omkring femten euro — lam er ikke standard på et spansk kinesisk kort og er en af de ting, der adskiller huset fra naboerne. En hel afdeling hedder a la plancha, altså serveret rygende varmt på jernplade: sprød and, kylling med hvidløg, gambas med sort peber og familia feliz, hvor blæksprutte, rejer, kylling og oksekød kommer på samme plade for omkring tretten euro.

Ris og nudler er som sagt en selvstændig afdeling. Arroz blanco (kogte ris) koster omkring tre euro, arroz frito tres delicias (stegte ris med tre slags fyld) under seks, mens de dyrere fideos chinos estilo Singapur — nudler med karry, rejer, kylling og oksekød — ligger omkring ni euro. Regn derfor med at lægge en ret oven i hovedretten pr. person eller to, og sig det højt, hvis I deler.

Den anden halvdel af kortets identitet er en selvstændig thaiafdeling med sine egne numre. Her finder du ensalada de mango (mangosalat), sopa de tom yan koong med rejer, vietnamesiske forårsruller og de røde og grønne karryretter med oksekød, kylling, rejer eller grøntsager til omkring tolv til femten euro, plus en stærk chiliserie, hvor and også er med. Det er ikke en enkelt gæsteret sat ind for syns skyld, men en hel sektion, og huset markedsfører sig da også som et asiatisk køkken snarere end som et rent kinesisk.

Der er ingen menú del día (dagens menu) — hverken på kortet eller i noget, gæsterne skriver. Til gengæld er der en lang række menús especiales til faste selskaber fra to og op til otte personer. De er sat sammen af nummererede retter fra kortet og slutter med flan, lychee, is eller kaffe, og de lander på omkring femogtyve euro pr. person, uanset om I er to eller otte. Kortet siger selv, at desserten i disse menuer ikke kan byttes til noget andet. Børn har deres egen side med oksekød, kylling, nuggets eller pølser med pommes frites for omkring syv euro, og der er høje stole i salen.

Vegetarer kan spise her, men skal læse ingredienslinjen. Der er wakamesalat, verduras chinas (pak choi), bambus med kinesiske svampe, stegte ris og nudler med grøntsager, grøntsagsforårsruller og thaikarry med grøntsager. Til gengæld er ensalada china lavet med skinke, og brócoli con ajo kommer i østerssauce — to retter, hvis navn lyder vegetarisk, og hvis indhold ikke er det. Kortet markerer alle fjorten allergengrupper med ikoner ret for ret og beder dig sige til, hvis du er allergisk.

Vinkortet er spansk hele vejen: Rioja og Ribera del Duero i tinto, Rueda og Albariño i blanco, og husets egen vin til omkring fjorten euro flasken eller fire en halv i glasset. Der er kinesisk Qingdao på flaske ved siden af San Miguel, og en fadøl koster omkring to en halv euro. Cider fra Strongbow, Magners og Kopparberg samt indisk Cobra på kortet fortæller ret præcist, hvem huset til daglig skænker for.

Hvor Slowboat to China ligger i Puerto de la Duquesa

Adressen er C. Delfín 6, og det er vigtigt at holde tungen lige i munden: Manilva kommune rummer tre helt forskellige steder. Landsbyen Manilva ligger oppe i bakkerne bag motorvejen, San Luis de Sabinillas er byen nede ved stranden, og Puerto de la Duquesa er lystbådehavnen midt imellem. Slowboat ligger i havnen, i stueetagen af den ring af restauranter og barer, der omkranser havnebassinet, med terrassen vendt ud mod bådene. Fra bordet ser du master og fortøjede skibe, ikke åbent hav.

Alt ligger i gåafstand. Fogo Restaurant Duquesa er nabo få skridt væk, Castillo de la Duquesa, det ottekantede kystfort fra 1700-tallet, ligger godt en halv kilometer mod vest, og La Duquesa Golf omtrent lige så langt indad. Playa de La Duquesa begynder cirka en kilometer sydpå, og promenaden i Sabinillas ligger små to kilometer mod nordøst. Der er gratis parkering på havnens pladser og langs vejene omkring den, hvilket i sommermånederne er lettere sagt end gjort om aftenen — kom tidligt, eller gå den sidste strækning.

Huset, gæsterne og de mange år i havnen

Slowboat er blandt de ældste spisesteder i Puerto de la Duquesa. Gæsterne har spist her i mere end tyve år, og det går igen som et af de tydeligste mønstre i omtalerne: folk vender tilbage sommer efter sommer og bestiller det samme. Huset driver selv en enkel hjemmeside, hvor hele kortet ligger som fotograferede sider, og en Facebook-side, hvor det præsenterer sig som kinesisk restaurant i Puerto de la Duquesa med udbringning. Ud over den ene sætning fortæller huset ikke sin egen historie nogen steder.

Kundekredsen forklarer meget ved stedet. Manilva er en af de mest internationale kommuner på kysten: af godt 16.800 indbyggere i det seneste offentliggjorte folkeregister er knap 6.900 udenlandske, og af dem er cirka 2.400 briter — omkring hver syvende indbygger i hele kommunen. Det ses ikke på maden, som er kinesisk og thai i den kantonesiske tradition, men det ses på ciderhanerne, på børnemenuens pommes frites og på, at personalet lige så gerne tager imod på engelsk som på spansk. Betjeningen er i øvrigt det, gæsterne roser højest af alt ved huset — højere end maden. En lille gestus går igen i snesevis af omtaler: en gratis snaps eller likør efter måltidet, og de gæster, der nævner den, er markant mere tilfredse end gennemsnittet.

Hvorfor karakteren er, som den er

Google giver 4,0 af 5 fra 435 anmeldelser, og det er lavt for et hus, så mange kommer tilbage til. Forklaringen ligger ikke i tiden — huset har ligget stabilt i årevis — men i hvad gæsten kom efter. I et samlet materiale på 338 anmeldelser ligger de omtaler, der handler om afhentning og udbringning, tydeligt under dem, der handler om at spise i salen. Blandt de kritiske anmeldelser fylder tre ting, som næsten ikke findes blandt de tilfredse: at maden er for fedtet, at den kommer så hurtigt, at gæsten mistænker den for at have stået klar, og at netop den sprøde and skuffer. Sal og stemning er den svageste side af huset i gæsternes øjne: det er en stor, lys og travl spisesal med mange borde, ikke et intimt sted.

Den hastighed er samtidig husets kendetegn. Langt de fleste, der nævner den, tæller den som en fordel — man venter sjældent, og et selskab kan sætte sig uden bordbestilling en travl aften, fordi der simpelthen er plads. Kommer du efter en langsom middag med lange pauser mellem retterne, er det ikke her.

Praktisk: åbningstider, terrasse og hvem stedet passer til

Huset har åbent hver dag året rundt i to servicer — frokost tidligt på eftermiddagen og aften fra omkring klokken syv og til sent — med køkkenet lukket midt imellem. Der tages bordbestilling, men salen er stor nok til, at det sjældent er nødvendigt uden for højsæsonen. Der er terrasse ud mod havnen, høje stole til de mindste, og hele huset er indrettet med kørestolsvenlig indgang, siddeplads og toilet. Kort og kontaktløs betaling tages, og huset laver både mad ud af huset og udbringning.

Stedet passer bedst til børnefamilier, til større selskaber, der vil dele mange retter, og til aftener, hvor I gerne vil spise godt uden at bruge halvtreds euro pr. person. Regn med omkring femten til tyve euro pr. person, når I spiser à la carte og deler en portion ris, og omkring femogtyve, hvis I tager en af de faste menuer. Har du mod på det, så bestil uden om de trygge klassikere: lammet med forårsløg og ingefær, thaikarryen med and eller dim sum til at begynde med giver et helt andet indtryk af køkkenet end den sødsure kylling. Flere restauranter i samme område finder du på oversigten over restauranter i Manilva.