Taberna Las Meigas

Pulpo a la gallega er det, gæsterne kommer tilbage efter: kogt blæksprutte drysset med sød paprika og olivenolie. Retten nævnes i knap hver femte af de 350 skrevne anmeldelser, huset har samlet, og den er kortets stjerne med sin egen stjernemarkering. Taberna Las Meigas er en rigtig galicisk taberna midt i Fuengirolas gamle bydel — hekse på træværket, halve rationer på kortet og albariño i glasset.

Maden og menuen på Taberna Las Meigas

Køkkenet er galicisk, og huset gør ikke noget for at skjule det. Kortet har en hel sektion, der hedder Algo del mar — especialidades gallegas, og det er dér, huset står stærkest. Pulpo a la gallega fås i halv og hel ration og koster fra godt tyve euro til omkring femogtyve. Ved siden af står pulpo de la casa, husets egen udgave med salat til, som er sat op til to personer og ligger omkring tyve euro. Vil du have blæksprutten i en anden form, findes den både som ensalada de pulpo, altså blækspruttesalat med tomat, løg og olie, og som tortilla de pulpo, en kartoffeltortilla med blæksprutte i.

Resten af den galiciske linje er lige så konkret. Caldo gallego er sæsonens nordspanske suppe på grønt, kartofler og bønner til omkring syv euro. Vieira rellena er en fyldt kammusling i rejesauce til omkring ni euro — en pris, mindst én gæst har fundet høj for portionen, og det er værd at vide, inden du bestiller. Zorza er marineret, krydret svinekød, raxo er svinekød stegt med kartofler og chorizo, og costillas a la gallega er svineribben på galicisk vis; de tre ligger fra godt tretten til sytten euro. Dertil chorizo gallego kogt i vin, queso gallego serveret med kvædebrød, tortilla med galicisk chorizo og pimientos de Padrón, de små grønne peberfrugter fra netop Galicien, stegt og drysset med groft salt.

Huset har også en sektion, som ingen ville gætte på et galicisk sted: briwates, der på kortet står som husets marokkanske specialitet. Det er sprøde butterdejsruller — med krydret kylling og sød chili, med krydret oksekød og alioli eller med rejer og soja — til ti til tolv euro. Den mildeste af dem, saquitos med gedeost, rosiner og spinat, fås også som halv portion til omkring syv og en halv euro. Det er præcis den slags ret, en gæst husker bagefter uden at kunne sætte navn på den.

Portionsformatet er værd at kende, for det afgør regningen. En stor del af kortet fås i både halv og hel ration: boquerones en vinagre, ensaladilla rusa, ensalada de pulpo, patatas bravas, albóndigas i sauce, chorizo al vino, manchego og queso gallego. Halve rationer ligger typisk omkring seks til otte euro, hele rationer mellem ti og femten. Kødretterne er derimod hele retter: flamenquín, den andalusiske svinerulle med skinke og pommes frites, til omkring tolv euro, planchitas som små kødspyd fra pladen, pollo a la pimienta verde og solomillo i enten portvin eller grøn peber i underkanten af tyve euro. Kortets dyreste ret er bacalao a la vizcaína, klipfisk i tomat- og pebersauce, til godt tyve euro.

Salaterne er husets egne konstruktioner og ikke standardvarer. Ensalada Bimba samler salat, modnet ost, dadler, æble, frø, rørsukkerhonning og balsamico, og ensalada Xefa bygger på gedeost, valnødder, croutoner og en dressing af sennep og honning; begge ligger godt tretten euro. Desserterne er hjemmelavede og enkle — flan de la casa, arroz con leche med kanel, ostekage med hindbær, varm chokoladekage med is og ost med kvædebrød — og koster fra fem og en halv til syv og en halv euro.

Drikkekortet er også galicisk i sit anslag. Albariño fra Rías Baixas skænkes både som husets hvidvin i glas og som Pazo Begullal og Mar de Frades på flaske, Estrella Galicia er husets lager, og der står asturisk cider på listen. Husets vin koster fire euro glasset og seksten flasken, en caña under tre euro, og huset laver sin egen sangría på rødvin og en hvid udgave på cava.

To ting bør du vide om regningen, før du sætter dig. Priserne på kortet er inklusive moms, og kortet oplyser selv, at betjening er inkluderet — men en ekstra portion sauce koster halvanden euro, og det har overrasket mere end én gæst. Huset har ingen dagens menu; du bestiller à la carte eller i rationer, også midt på dagen. Hver ret er mærket med sine allergener, og listen dækker gluten, mælk, æg, fisk, skaldyr, bløddyr, nødder, soja og sesam. Kortet mærker desuden svinekød for sig, hvilket er sjældent på en spansk carta og praktisk, hvis du ikke spiser gris.

Sådan ligger Taberna Las Meigas i Fuengirolas gamle bydel

Calle Emancipación er en af de smalle gader, der løber ud fra Plaza de la Constitución, og der er under hundrede meter fra husets dør til både pladsen og sognekirken Nuestra Señora del Rosario. Bordene udenfor står på et lille fodgængerstræde lige ved døren, uden trafik, og flere gæster fremhæver netop den solrige plads i udkanten af et lille torv som en af grundene til at blive siddende længe.

Til stranden er der omkring tre hundrede meter ned til Paseo Marítimo Rey de España, og den nærmeste badestrand, Playa de Santa Amalia, ligger knap fire hundrede meter væk; derfra ligger strandene i Fuengirola på række mod øst og vest. Fuengirola station, endestationen på Cercanías-linjen fra Málaga centrum og lufthavnen, ligger kun godt to hundrede meter fra restauranten, og det gør huset til et af de nemmeste spisesteder i Fuengirola at nå uden bil. Castillo Sohail ligger halvanden kilometer sydpå ved flodmundingen, og byens feriaplads ligger godt en kilometer væk — tæt nok på til at mærke oktoberferiaen, men ikke midt i den.

Hekse på væggene — og et nyt navn på kortet

Meigas er galicisk for hekse, og huset tager navnet bogstaveligt. Indrammede hekse-tegninger hænger i rækker på træbeklædningen, heksefigurer sidder på hylderne over tavlerne, og selve tapastavlen er skrevet med kridt på spansk og engelsk. Fjorten af de 350 skrevne anmeldelser nævner heksene af sig selv, og det er en del af grunden til, at folk husker stedet frem for de mange andre tapasadresser i centrum.

Der er samtidig sket noget med navnet, som er værd at være forberedt på. Det trykte kort, gæsterne får i hånden i dag, bærer navnet Boga Boga · Tapería y más — med samme adresse i Calle Emancipación, samme telefonnummer og stort set samme retliste. Den galiciske sektion er intakt, priserne er de gamle med et lille løft, og en ristet brødtapa hedder stadig Tosta Las Meigas. Google, TripAdvisor og husets egen Facebook-side fører fortsat Taberna Las Meigas. Det er altså samme hus og samme køkken, men navnet på kortet kan sige noget andet end det, du søgte på.

Huset er i øvrigt ikke byens eneste nordspanske adresse — Pulpería Gastrogalicia er en anden, og du finder flere blandt restauranterne i Fuengirola.

Gæsterne på Taberna Las Meigas er først og fremmest spanske

Huset står til 4,5 af 5 på Google fra 422 anmeldelser. Går man de 350 skrevne anmeldelser igennem, er godt halvdelen skrevet på spansk og knap tre ud af ti på engelsk, mens tysk, fransk, italiensk og de nordiske sprog deler resten. Svensk, dansk, finsk og norsk står tilsammen for omkring tre procent. I en by med så mange fastboende finner og skandinaver som Fuengirola er dét en oplysning i sig selv: her er ikke et nordeuropæisk stamsted, men et kvarterssted, hvor spanierne udgør flertallet, og hvor de engelsktalende gæster er den store andengruppe.

Åbningsmønstret peger samme vej. Der er lukket om mandagen, og om søndagen serverer huset kun frokost — søndag aften er der mørkt, og det er sjældent en beslutning, et rent turiststed træffer. Betjeningen fylder mest i det, gæsterne skriver om: knap fire ud af ti anmeldelser nævner tjenerne eller servicen, og de gør det overvejende positivt. Kritikken samler sig to steder. Portionsstørrelsen nævnes af omkring tre procent, og netop de anmeldelser ligger tydeligt under husets gennemsnit — det er typisk gæster, der synes, prisen er høj i forhold til mængden på tallerkenen. Ventetid nævnes sjældnere, men når den nævnes, er karakteren lav. Begge dele er mindretalsforhold i et korpus, hvor godt to tredjedele giver topkarakter.

Praktisk: åbningstider, prisleje og hvem stedet passer til

Huset serverer frokost fra omkring kl. 12.30 til sidst på eftermiddagen og aftensmad fra omkring kl. 19.30 fra tirsdag til lørdag. Søndag er der kun frokost, og mandag er lukkedag. Køkkenet lukker en halv time før servicen slutter, så kom i god tid, hvis du sigter efter det sidste bord.

Regn med femogtyve til tredive euro pr. person, hvis I deler et par rationer, drikker vin eller øl til og slutter med dessert — en regning lidt over halvtreds euro for to er det typiske. Vil du spise billigere, er halve rationer og tavlens tapas vejen: to eller tre halve portioner og en caña holder sig et godt stykke under tyve euro pr. person. Kortet findes på spansk med forklaringer på engelsk og fransk, og tavlen inde i lokalet er skrevet på begge sprog, så du kan bestille uden at kunne spansk.

Stedet passer bedst til par og mindre selskaber, der vil spise galicisk uden at forlade Fuengirolas centrum, og til gæster, der er kommet med toget og gerne vil have kort vej fra stationen til bordet. Terrassen er den, folk vil have, så et sent besøg en lun aften kan betyde ventetid på en plads udenfor. Skal du bruge blæksprutte, kammusling eller ribben, er det den galiciske sektion, du skal ned i — resten af kortet er godt, men det er dér, huset viser, hvor det kommer fra.