Restaurante Bodega la Solera

Dagens menu koster 21,90 euro og har en halv flaske vin med i prisen — og her er vinen ikke en eftertanke. Spisesalene på Restaurante Bodega la Solera er beklædt med reoler af liggende flasker fra brystningen op til de murede loftbuer, og navnet er lånt fra solera, det system spanske vine og sherry lagres efter, hvor ung vin løbende fyldes ned i gammel. Huset har ligget på hjørnet af Calle del Capitán og Calle Oviedo siden 2007 og står i dag med 4,5 af 5 på Google fra 1.110 anmeldelser.

Maden og menuen på Restaurante Bodega la Solera

Køkkenet er spansk og andalusisk i bunden med et par moderne udslag, og kortet er bygget som en bodega: du begynder ved de tørrede og saltede sager og arbejder dig ned gennem tapas, æggeretter, fisk og kød. Afdelingen ibéricos rummer surtido ibérico (et blandet fad), jamón ibérico, lomo, chorizo og salchichón, dertil morcilla de Antequera — den kraftige blodpølse fra byen nord for Málaga — og queso curado de oveja, lagret fåreost. Det er den slags, man deler over et par glas, mens man beslutter sig for resten.

Tostas, altså varme snitter på ristet brød, er husets mellemvej mellem tapas og forret: med entraña de ternera og chimichurri-mayonnaise, med foie, gedeost og æblekompot, med langostinos al pil-pil og aioli, eller med jamón ibérico, tomat og olivenolie. Tapaskortet er langt og blander det klassiske med det nyere. Her står tortillita de camarones, den sprøde rejepandekage fra Cádiz, som sælges pr. stk., porra antequerana, den tykke kolde tomatcreme fra Antequera, flamenquín casero med pommes frites og albóndigas de ibérico en salsa de almendras — kødboller i mandelsauce. Ved siden af dem ligger pan bao med braiseret oksehale og mayochup, pan bao med barbecue-marineret iberisk spareribs og kimchimayonnaise, og pan serrano med pringá, det mørne kødtrevl fra den spanske kødgryde. Anchoas de Santoña på tosta med tomat afregnes også pr. styk.

Under algo más finder du de retter, faste gæster vender tilbage til: croquetas de la casa og croquetas med skinke og valnødder, husets paté, tartar de salchichón de Málaga, en lun kartoffelsalat med blæksprutte og pimentón, og millefeuille af butterdej med foie, æble og gratineret gedeost. Æggeretterne er et kapitel for sig — huevos rotos med kartofler og jamón ibérico, revuelto med morcilla, stegte løg og piquillopeber, og husets revuelto med asparges, langostinos og skinke. Af grønt står berenjenas con miel de caña, friturestegte auberginer med sukkerrørssirup, som er en malagueño-klassiker, alcachofas salteadas med skinke og langostinos, samt sæsonens grøntsager på plancha. Gazpacho står på kortet i sæson, ved siden af dagens suppe og en fiske- og skaldyrssuppe.

Fiskeretterne serveres med patatas a lo pobre, kartofler stuvet langsomt med løg og peberfrugt, og de spænder fra langostinos al ajillo i lerfad over grillet blæksprutte med pimentón-aioli og knust kartoffel til txangurro gratinado, baskisk taskekrabbe under bechamel og ost. Torsk har huset tre udgaver af: bacalao al pil-pil med ris, bacalao confitado med hvidløg, chili og peberfrugtcreme, og bacalao a la Solera, husets egen. Dertil piquillopeber fyldt med klipfisk, pighvarfilet og rosada på plancha i rejesauce.

Kødet kommer med pommes frites, og det er her, de langtidstilberedte retter står: rabo de vaca estofado med ris, altså braiseret oksehale, og pierna de cordero lechal, lammekølle fra diende lam tilberedt ved lav temperatur i sin egen sky. Ellers er det de iberiske udskæringer, der bærer — presa, abanico og solomillo ibérico med peber-, champignon- eller roquefortsauce — plus entrecote med chimichurri, oksemørbrad, oksemørbrad fyldt med foie og andebryst i portvinssauce. Tre hjemmelavede burgere står også på kortet, blandt andet husets egen Solera af angusokse med avocado, ost og honning-sennep på rustikt brød, og det er som regel dem, børnene lander på.

Dagens menu, menú del día, koster 21,90 euro inklusive moms og er trykt på både spansk og engelsk. Du vælger en forret, en hovedret og kaffe eller dessert, og drikkevaren er med: en halv flaske vin, en halv liter sangría, en fadøl, en sodavand eller vand. Blandt forretterne står melon med skinke, cæsarsalat, husets paté, friturestegt camembert, revuelto med morcilla, porra antequerana, rejecocktail og langostinos al ajillo; blandt hovedretterne kylling i karry med ris, svinemørbrad i peberssauce, kulmule i rejesauce, tun med tomat, albóndigas i mandelsauce, huevos rotos, piquillopeber fyldt med klipfisk og romescu, spinatcrepe med champignon og bechamel samt gratineret kødlasagne. Det er en usædvanlig lang menú del día efter kystens målestok, og prisen ligger et stykke under, hvad et à la carte-måltid koster her, som typisk lander omkring 25 til 30 euro pr. person plus vin. Priserne er dem, huset selv oplyser, så regn med små justeringer.

Til selskaber har huset tre faste menuer til 40, 45 og 55 euro pr. person, alle med forretter til deling, en hovedret man vælger ved bordet, dessertanretning, kaffe og husets vin, øl, sodavand og vand. Den billigste bygger på ensaladilla rusa med melva, husets paté, skinkekroketter med blåbærmarmelade og auberginer med sukkerrørssirup; den dyreste på surtido ibérico de bellota, husets revuelto og paté de cabracho, med entrecote, lammekølle efter bestilling eller bacalao al pil-pil som hovedret. Det er de menuer, firmajulefrokoster, bryllupper, kommunioner og barnedåb i Fuengirola bliver holdt på, og de skal aftales i forvejen.

Huset oplyser selv på kortet, at både carta og menuer kan tilpasses cøliakere, at der findes en allergenmanual på papir ved bordet, og at fiskeprodukterne er behandlet efter reglerne om anisakis. Sig det, når du reserverer, ikke når du sætter dig. Vegetarer kan sammensætte et helt måltid af auberginerne, grøntsagerne på plancha, spirsalaten med gedeost, kartoffelsalaten og croquetas de la casa, men kortet er kødtungt, og de fleste tapas har enten skinke eller fisk i sig. Til dessert er der tocino de cielo, den tætte æggeblommekaramel fra Jerez, crema de leche med kage og karamel, citronsorbet med cava, milhoja de nata og en café irlandés, som er blevet et lille varemærke i sig selv. Reservation anbefales — huset er ofte fuldt, og der tages bord via telefon eller WhatsApp på 617 00 93 56 ud over restaurantens fastnet.

Vinen og navnet Solera

En solera er ikke en vin, men en metode: fade stablet i rækker, hvor der aftappes fra den nederste og fyldes efter fra rækken over, så den færdige vin altid er en blanding af årgange. Det er sådan sherry og de søde vine fra Málaga bliver til, og det er derfor navnet står over døren på et hus, der har gjort vinreolen til sin væg. Flaskerne står ikke i et kælderrum, men i selve spisesalene, bag glaslåger og i murede nicher hele vejen rundt, og personalet er vant til at foreslå en flaske til det, du har bestilt — det er det, gæsterne oftest fremhæver ved siden af maden. Sherryen dukker også op på tallerkenen: foie a la plancha serveres med karamelliseret æble og en reduktion af Pedro Ximénez, den søde sherrydrue.

Hvor Restaurante Bodega la Solera ligger i Fuengirola

Adressen er Calle del Capitán 13, og huset har en dør mere om hjørnet på Calle Oviedo 16, hvilket er værd at vide, hvis du kommer fra den anden side. Du står midt i Fuengirolas gamle centrum, cirka 300 meter fra togstationen, som er endestation på cercanías-linje C-1 og dermed direkte forbindelse til Málaga lufthavn på omkring en halv time. Parkering er det sjældne her: Parking Las Rampas ligger under 100 meter væk, og p-kælderen under Plaza de la Constitución omkring 150 meter væk, så du kan sætte bilen og gå. Ned til strandpromenaden Paseo Marítimo Rey de España og Playa de Fuengirola er der et par hundrede meter, til lystbådehavnen omkring en halv kilometer, og til Bioparc Fuengirola cirka 650 meter, altså under ti minutters gang — det gør stedet oplagt til frokost efter en formiddag i dyreparken. Castillo Sohail ligger 1,7 kilometer mod sydvest ved flodmundingen.

Historien bag huset — Paco og Fina siden 2002

Ejerne hedder Francisco Morillo og Josefina Salinas, kaldt Paco og Fina, og de begyndte i restaurationsbranchen i 1980'erne som ansatte på anerkendte huse, før de gik selv. Den første Restaurante Bodega la Solera åbnede i 2002 i Calle San Antonio, et par gader herfra, og den blev hurtigt for lille. Fem år senere, i 2007, byggede de det hus, der står i dag, indrettet fra bunden efter deres egen idé om, hvordan en spansk bodega skal se ud. Flere af tjenerne har været med siden begyndelsen, og i køkkenet står Alfonso og Adrián. Det er en familiedrevet forretning uden kæde bag sig, og det mærkes både på indretningen og på, at man bliver genkendt, hvis man kommer tilbage.

Stemningen og lokalerne

Indenfor er der murede loftbuer, mørke træbjælker, terrakottafliser og hvide duge på bordene — traditionel spansk restaurant snarere end moderne bistro. Ved indgangen løber en lang træbar med chorizo og lomo hængende over disken og en jamón spændt fast på skæreholderen, og her kan du tage et par tapas og et glas stående, hvis du ikke skal have et helt måltid. Længere inde deler huset sig i flere spisesale af forskellig størrelse, hvilket er grunden til, at det kan tage selskaber uden at lukke resten af restauranten. Der er aircondition og ingen udendørs terrasse, og det er faktisk en fordel i juli og august, hvor centrum er varmt til langt ud på aftenen — det er et af de steder i Fuengirola, hvor man spiser inde med vilje. Der er kørestolsadgang.

Danske gæster og det, du skal vide først

Fuengirola er den by på Costa del Sol med flest danskere, og det slår igennem her på den måde, at en pæn del af de danske anmeldelser på Google handler om netop dette hus. Men La Solera er ikke en dansk restaurant og lader heller ikke som om: kortet findes på spansk og engelsk, ikke på dansk, og personalet klarer engelsk uden problemer. Det, danskerne kommer efter, er det spanske — barens skinker, vinreolerne og tjenere af den gammeldags slags, der serverer opmærksomt uden at blande sig.

Og så er der et mønster, det er værd at kende, før du bestiller. Roserne samler sig konsekvent om forretterne, tapasene, vinkortet, desserterne og stemningen, mens et tilbagevendende kritikpunkt handler om stegningen af kødet: flere gæster — både danske og engelsksprogede, og også en dansk madblogger, der har skrevet om huset — beretter om bøffer og lammekød, der kom mere gennemstegte end bestilt. Det trækker karakteren ned hos netop de gæster, der kommer efter en stor kulinarisk oplevelse, mens dem, der kommer efter tapas, vin og en aften i godt humør, går derfra tilfredse. Vil du have din entrecote rød, så sig det tydeligt ved bestillingen — eller vælg de retter, huset er stærkest i: de braiserede og langtidstilberedte, altså oksehalen, lammekøllen og torsken.

Praktisk og for hvem

Der serveres frokost fra klokken 13 til 16 og aftensmad fra omkring 19.30, altså spansk spisetid, og tirsdag er husets lukkedag. Reserver, især fredag og lørdag aften og i højsæsonen fra juni til september, hvor centrum er fyldt — huset er kendt for at være fuldt, og det er værd at ringe frem for at møde op og håbe. Prisniveauet er mellemklasse efter kystens målestok: dagens menu til knap 22 euro er den billige vej ind, mens en aften à la carte med forretter til deling, hovedret og en flaske vin typisk lander på 30 til 40 euro pr. person.

Stedet passer bedst til par og selskaber, der vil spise ordentligt og længe, til familier med lidt større børn, og til firmamiddage og mærkedage, hvor selskabsmenuerne gør regnestykket enkelt. Skal du bruge en strandbar med sand under fødderne, ligger de nede ved promenaden — her er du i den gamle by, og det er en indendørs, klassisk spansk restaurant. Har du lyst til at sammenligne, før du bestiller bord, kan du se de øvrige restauranter i Fuengirola eller læse mere om Fuengirola som by.