Restaurante EL CIELO TAPAS & CAVA

Rulo de salmón — en rulle af laks fyldt med russisk salat og afsluttet med en citronreduktion — er den ret, flest gæster peger på, når de har spist her. Huset skænker sin sangría på cava frem for rødvin, køkkenet åbner først hen på eftermiddagen, og småretterne kommer som raciones til at dele. Til gengæld deler dommene sig usædvanligt skarpt, og det handler næsten altid om salen frem for om maden.

Maden og menuen på El Cielo Tapas & Cava

Køkkenet er spansk i bunden med et tydeligt latinamerikansk og middelhavsagtigt islæt ovenpå. Kortet begynder i det klassiske andalusiske tapasregister: patatas bravas, ensaladilla rusa (russisk salat), croquetas — huset laver dem med trøffel og champignon, med skinke eller med klipfisk — morcilla de Burgos (blodpølse) med marmelade af røde peberfrugter, og huevos rotos, de brækkede æg over stegte kartofler, enten med chistorra og blodpølse eller med serranoskinke og rosiner. Calamares fritos med alioli og en tallerken jamón ibérico med artiskokker, grillede asparges og porra (en tyk, kold tomatcreme fra Antequera) hører til samme afdeling.

Oveni ligger et lag, der ikke er andalusisk: hummus af kikærter, guacamole, tabulé med tørrede figner og piquillo-vinaigrette, en wrap med kylling i shawarmastil, carpaccio af oksekød og queso provoleta, den argentinske grillost, her med løg karamelliseret i rødvin. Tataki af rød tun med guacamole og soja er husets dyreste ret. Det er den slags kort, hvor et spansk stambord og en nordeuropæisk turist kan bestille hver sin aften og få vidt forskellige måltider.

Pinchitos morunos — små marinerede spyd — sælges pr. styk og er en af de billigste måder at prøve køkkenet på: kylling, lam eller marinerede rejer for mellem fem og seks og en halv euro stykket. De øvrige småretter ligger typisk mellem otte og tolv euro, og de er netop raciones, altså fade beregnet til at dele, ikke enkelttapas. Skinketallerkenen og osteanretningen med nødder og druer topper afdelingen omkring seksten til atten euro.

Fiskeretterne koster fra omkring atten euro: bacalao en tempura med safransauce og rød kartoffel, havbarsfileter med knust kartoffel i olivenolie og sprød porre, eller laks med kartoffelmos og en sauce på hvidvin og dild. Grillet blæksprutteben med asado payés og den nævnte tataki ligger højere, i underkanten af tredive euro. På kødsiden er der reelt to valg: en entrecôte med sauterede grøntsager eller pommes frites til godt tyve euro, og en svinekotelet til omkring femten. Salaterne er billige, fra godt seks til godt otte euro, og den med rucola, gedeost og røde bær er den, der oftest kommer på bordet ved siden af tapasfadene. Desserterne koster alle det samme, omkring syv euro, og den mest lokale af dem er flan de higos secos al vino dulce de Málaga — figenflan med sød Málaga-vin.

Børn har deres egen lille seddel med fem retter til omkring otte euro stykket: fransk omelet, spaghetti med tomat, nuggets, burger og pølser. Vegetarer er bedre stillet her end på de fleste tapasbarer i kvarteret — grillede grøntsager, tacos med grøntsager og quinoa, aubergine i tempura med gedeost og rødvinsreduktion, løgringe med gorgonzolasauce, den vegetariske wrap, hummus, guacamole og tabulé står alle på kortet uden kød. Gæster fortæller desuden gennemgående, at køkkenet gerne tilpasser en ret, hvis man siger til ved bestillingen.

Cavaen i navnet er den mousserende vin, ikke en vinkælder, og den er husets signatur: den sælges både glasvis og på flaske, og den går igen i husets sangría, som blandes med cava. Regn med tyve til tredive euro pr. person for mad, når I deler nogle fade og tager en dessert. Der er ikke nogen menú del día — huset åbner ikke til frokost, og kortet har ingen dagsmenu. Bordbestilling tages imod og er en god idé på en sommerlørdag, hvor pladsen udenfor er fuld.

Hvor El Cielo ligger i Fuengirolas gamle bydel

Adressen ser forvirrende ud, fordi den rummer tre stednavne på én linje, men det er ét sted: lokalet ligger i Pasaje de Correos, passagen ved postkontoret, dér hvor Calle Larga begynder, og facaden vender ud mod Plaza de los Chinorros. Postkontoret er nabo på selve pladsen, og det er derfor passagen hedder, som den gør. Plaza de los Chinorros er en af de mest befærdede tapaspladser i Fuengirolas gamle bydel, og El Cielo er en af flere spisesteder omkring den.

Derfra er der omkring hundrede meter til Plaza de la Constitución, byens gamle hovedplads, og halvandet hundrede meter til sognekirken Nuestra Señora del Rosario. Lystbådehavnen ligger knap syv hundrede meter mod syd, og strandpromenaden nås på få minutters gang. Hele kvarteret er gågade, så man kommer ikke til døren i bil. Det nærmeste p-hus ligger under Plaza de la Constitución, cirka hundrede og tredive meter væk; Las Rampas ligger omkring to hundrede og halvtreds meter væk, og p-huset ved Plaza de España, som er det største med over tre hundrede pladser og betaling, ligger godt tre hundrede meter væk. Vil du kombinere aftenen med en tur langs vandet, er strandene i Fuengirola den korte vej ned, og Monumento a la Peseta ligger i samme gamle bydel. Vil du sammenligne med et andet spisested i kvarteret, ligger Taberna Plaza Vieja i Fuengirolas gågadenet et par gadehjørner væk.

Navnet, cavaen og forbindelsen til Stockholm

El Cielo har ligget på pladsen siden sommeren 2020 og er dermed en af de yngre adresser i et kvarter, hvor flere naboer har været i drift i årtier. Huset står opført i Fuengirola kommunes egen turistfortegnelse med adressen, telefonnummeret og en henvisning til sin Facebook-side, og det er stadig den kanal, huset selv bruger.

Der er en detalje, der er værd at kende, hvis du søger huset frem på nettet: domænet tapascava.com, som anmeldelsesportalerne har opført som stedets hjemmeside, fører i dag videre til en sydamerikansk tapasrestaurant med samme navn i Stockholm, og det samme profilnavn bruges af den svenske adresse på Instagram. Du finder altså ikke Fuengirola-kortet den vej. Til gengæld forklarer slægtskabet noget om maden: provoleta, guacamole, tacos og de latinamerikanske toner på kortet er ikke tilfældige indslag, men en del af den samme idé.

Huset er hverken en ren spansk kvartersbar eller et sted, der udelukkende lever af nordeuropæiske turister. Det er begge dele på én gang. Blandt de gæster, der skriver om stedet, er der både spaniere fra Málaga og Madrid, argentinere, briter, nordmænd, svenskere, finner og danskere, og der er ingen tydelig forskel på, hvor godt de forskellige sprog synes om huset. Kortet er da også spansk tapasmad hele vejen igennem — der er ingen retter skrevet efter nordisk smag.

Oplevelsen i dag — og hvorfor bedømmelserne deler sig

El Cielo står til 4,0 ud af 5 på Google efter 407 anmeldelser, og det tal dækker over et usædvanligt splittet billede. De gode bedømmelser handler næsten altid om det samme: beliggenheden lige ud til pladsen, bredden i tapasudvalget, cavaen og en varm modtagelse, ofte fra ejeren selv. Familier med børn nævner særligt, at der bliver taget hånd om de mindste.

De dårlige handler også næsten altid om det samme, og det er ikke køkkenet. Det tilbagevendende kritikpunkt er salen på de travle aftener: lang ventetid på at få bestilt og på at få maden ud, ordrer der bliver blandet sammen mellem borde, og en hektisk tone mellem personalet, som gæsterne kan høre fra bordet. Regner man på det, ligger de anmeldelser, der nævner ventetid, markant lavere end huset som helhed. Kritik af selve maden fylder væsentligt mindre — bortset fra kødet, hvor stegegraden på entrecôten går igen som et problem hos flere gæster, der har bestilt den.

To konkrete ting er værd at vide på forhånd. Champiñones portobello salteados hedder på kortet netop, hvad de er — sauterede champignoner af portobellotypen — og flere gæster har forventet de store, kødfulde hatte og fået noget mindre; læs navnet, som det står. Og gennemgår du regningen, inden du betaler, undgår du den type diskussion, som en del gæster beskriver, om poster de ikke mener at have bestilt.

Deler man anmeldelserne op efter tid, ser man, at husets første sommer i 2020 blev bedømt gennemført topkarakter, mens årene siden har været langt mere blandede. Det er værd at læse med det forbehold, at en åbningssæson ofte trækker de mest velvillige gæster ind; udviklingen siden er ikke entydigt nedad, men den svinger.

Praktisk — hvem stedet passer til, og hvornår du skal komme

El Cielo er et aftensted. Der åbnes først hen på eftermiddagen, og der er åbent til sent hver dag i ugen, hvilket gør huset brugbart, når man kommer for sent hjem fra stranden til de tidlige køkkener. Der er borde både inde og ude på terrassen mod pladsen, og udendørspladserne er de mest eftertragtede, når byen begynder at fylde omkring ni-ti om aftenen. Kommer du i det tidsrum uden bord, skal du regne med at vente.

Stedet er indrettet til familier: der er en børnemenu, højstole og plads til barnevogne på den brede plads udenfor. Der er kørestolsadgang, wi-fi og mulighed for at bestille med hjem, og der tages imod kort. Personalet betjener på engelsk såvel som spansk, hvilket i Fuengirolas gamle bydel er reglen snarere end undtagelsen.

Det passer bedst til to formål: en aften hvor I vil sidde ude på en levende plads og dele en række fade og en flaske cava, og en familieaften hvor børnene skal have noget genkendeligt, mens de voksne spiser tapas. Vil du have et roligt, gennemført måltid med præcis timing, er der andre adresser i Fuengirolas restaurantudvalg, der passer bedre — og resten af byens spisesteder og seværdigheder finder du samlet på vores side om Fuengirola. Reservér, kom hellere før klokken ni end efter, og bed om regningen specificeret, så får du sandsynligvis den gode udgave af El Cielo.