Mesón La Salina

Paletillen af cordero lechal — bov af dielam — kommer ind fra ovnen eller grillen på et fad, og kødet slipper benet, mens du deler det. Det er den ret, gæsterne vender tilbage efter, og huset har haft den på kortet, siden familien åbnede i 1995. Oksekødet modner de selv i huset, og ibéricoskinken skæres altid med kniv, aldrig på maskine.

Maden og menuen på Mesón La Salina

Mesón La Salina er et asador — et spansk grill- og stegehus, hvor kul og ovn er det bærende, og hvor råvaren betyder mere end anretningen. Huset deler selv kortet i tre: Fuego, Tierra og Mar, altså ild, jord og hav. Ilden er hovedsagen, men de to andre er ikke pynt.

Det begynder næsten altid med de spanske charcuterier. Jamón ibérico de bellota fra Guijuelo i Salamanca er husets flagskib, og ved siden af står caña de lomo ibérica, lomo ibérico adobado en manteca (marineret svinekam lagt i fedt), salchichón ibérico og et combinado ibérico, hvis I vil have det hele på ét fad. Kortet opererer med tre portionsstørrelser — media ración, ración og ración+ — så to personer kan nøjes med en halv, og et bord på seks kan tage den store. Det er værd at kende, når man bestiller: en ración er tænkt til deling. Osten hedder queso puro de oveja, ren fåremælksost af manchego-race med lang lagring, og der findes også en tabla de quesos de temporada, en sæsonostetallerken beregnet til to-tre personer.

Blandt de varme forretter står berenjenas fritas con miel de caña — friterede auberginestrimler med sukkerrørssirup, en málagueño-klassiker — som den, flest gæster nævner. Ved siden af den er der croquetas de cocido lavet på kødsuppens kød, huevos con boletus, trufa y foie (spejlæg rørt sammen med karljohansvampe, trøffel og foie gras), langostinos al pil-pil, morcilla de arroz med løg og peberfrugt, en simpel sopa de verduras, og husets egne papas a lo rico, kartofler med æg og svinekam, som stamgæsterne har haft et forhold til i årtier. De kolde forretter er lige så gammeldags: anchoas del Cantábrico, husets egne boquerones salineros i eddike, tomate aliñado med eller uden ansjoser, en salat af grønne bønner, avocado og marineret laks, og kogt andefoie.

Kødet er grunden til at komme. Huset arbejder med vacuno mayor madurado — kød af ældre køer, som får lov at tørmodne, og som smager markant kraftigere end ungt oksekød. Derfra kommer entrecote, mørbrad og chuletón, og fra den iberiske gris pluma og presa. Lammet har sin egen sektion, og den er den mest komplette: pierna (kølle) og paletilla (bov) kan fås enten al horno eller a la brasa, altså ovnstegt eller grillet, og du bestemmer selv hvilken. Dertil chuletitas de cordero lechal (små lammekoteletter), et carré de cordero, som kun serveres til mindst to personer og prissættes pr. person, cordero al ajillo med hvidløg, og mollejas de cordero, lammebrisler, til dem der kender dem. Gæster, der kommer fast, fremhæver desuden de traditionelle gryderetter — rabo de toro, altså oksehale, og manitas, grisetæer — som ikke står på alle kort i Fuengirola længere.

Havet fylder mindre, men er ikke en eftertanke. Bacalao asturiano serveres i tomatsauce, i ovnen eller pandestegt, kulmulen fra Cantabrien kommer enten på plancha eller i salsa verde, og den vilde røde tun kan fås både som tartar og grillet. Gamba blanca de Fuengirola, den lokale hvide reje fra sandbunden ud for byen, er husets nikke til sin egen kyst.

Desserterne er hjemmelavede og står under overskriften hechos en casa: arroz con leche, tarta de manzana, tarta de queso, torrijas con nata, leche frita, pudín de coco, chokolademousse og salinamisú, som er husets egen udgave af tiramisu og bærer stedets navn. Vinlisten er bred og overvejende spansk, opbevaret i klimatiseret kælder, og personalet anbefaler gerne. Gæsterne parrer typisk kødet med rioja og slutter af med en sød pedro ximénez.

Kortet er trykt på både spansk og engelsk, og hver ret er mærket med allergenikoner for blandt andet gluten og laktose. Der er vegetariske retter og glutenfri muligheder, og køkkenet har glutenfrit brød til dem, der spørger. Reservation anbefales, især i weekender og til større selskaber — huset tager gerne fester på 40 personer og derover, men så skal der aftales i forvejen.

Prismæssigt er det ikke et billigt sted, og det skal du vide, før du sætter dig. Regn med omkring tredive til halvtreds euro pr. person med drikkevarer. En halv ración ibérico ligger et sted omkring femten euro og en hel omkring femogtyve, lammeretterne ligger i tyverne, og de bedste udskæringer af oksekød og ibérisk gris ligger tættere på tredive. Desserterne er under ti euro stykket, ostetallerkenen til deling omkring tyve. Netop forholdet mellem pris og kvalitet er det punkt, hvor gæsterne er mest uenige: langt de fleste synes, det er pengene værd, mens et mindretal mener, at portionerne ikke helt følger med prisen.

Hvor Mesón La Salina ligger i Fuengirola

Restauranten ligger på Avenida de Las Salinas i den nordlige del af byen, dér hvor Los Boliches går over i boligkvarteret Los Pacos. Det er værd at understrege, for det er ikke et strandsted: der er godt to kilometer op fra Paseo Marítimo og cirka det samme til rådhuset og bymidten. Du sidder altså inde i et almindeligt spansk boligkvarter og ikke i strandpromenadens turistrække, og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor huset stadig er fyldt med lokale familier.

Fra Los Boliches station på Cercanías-linjen mellem Málaga og Fuengirola er der omkring to kilometer, altså en god halv times gang op ad bakke eller fem minutter i taxa. Bioparc Fuengirola ligger cirka to kilometer væk, Castillo Sohail knap fire, og Playa de Los Boliches er den nærmeste strand. Kombinationen fungerer godt: strand og bad om dagen, og så op i byen om aftenen. Se også vores oversigt over restauranter i Fuengirola og resten af Fuengirola, hvis I skal planlægge flere dage.

Parkeringen er stedets svageste punkt. Der er kun gadeparkering i kvarteret, og pladserne omkring huset er få og hurtigt optaget — det er en af de få ting, gæsterne gennemgående brokker sig over. Kommer I i bil på et travlt tidspunkt, så regn med at skulle gå de sidste par gader.

Salinen, cortijoet og familien bag huset

Navnet er ikke tilfældigt. Restauranten holder til i en gammel salina — et saltværk — og det tilhørende cortijo, en landejendom, og bygningen regnes for en af de ældste i Fuengirola. Både gaden og huset har navn efter saltet, der engang blev udvundet her. Det er sjældent på denne kyst, hvor det meste er bygget efter 1960, og det kan mærkes: tykke mure, træbjælker og lave rum, der holder på kølighed.

Antonio og Loli åbnede restauranten i 1995, og familien López-Feo har drevet den siden. I 2020 overtog datteren África, og huset drives i dag af anden generation sammen med en del af det oprindelige personale. Det sidste bemærker gæsterne selv: flere skriver, at de møder de samme tjenere år efter år, hvilket ikke er hverdagskost på Costa del Sol. Ejeren svarer stadig personligt på anmeldelser og omtaler huset som en familieforretning.

Stemningen og hvem stedet passer til

Salonerne er store og rustikke med god afstand mellem bordene, så man kan tale sammen — det er ikke et sted, hvor stole støder mod stole. Om sommeren er der klimaanlæg indenfor, og udenfor ligger en terrasse, som får skygge hen på aftenen. Huset har højstole, og både turistkontoret og gæsterne beskriver stemningen som familievenlig; der er niveaufri adgang for kørestol.

Mesón La Salina er stedet for dig, der har fået nok af fritura og paella-skilte på promenaden og gerne vil spise det, spanierne selv kører hen efter: ordentligt kød, ordentlig skinke og gryderetter, der tager tid. Det er også et oplagt valg til en familiefest — dåb, runde fødselsdage og bryllupper holdes her regelmæssigt. Til gengæld er det ikke et sted til et hurtigt måltid før stranden, og huset leverer ikke mad ud af huset.

Der er åbent alle ugens dage fra klokken 13 til sen aften, og køkkenet holder ikke lukket midt på eftermiddagen, hvilket gør en tidlig frokost omkring 13 til det roligste tidspunkt. Om aftenen fyldes salen op fra otte-halvni og frem, som i resten af Spanien. Kort tages der imod. På Google står stedet til 4,6 af 5 fra 1.174 anmeldelser, hvilket er højt for et hus, der har haft åbent i tre årtier og altså er blevet bedømt af både lokale og gennemrejsende.

Skal du sammensætte flere aftener i byen, er der god variation blandt de øvrige restauranter i Fuengirola — men vil du have kød frem for fisk, er La Salina byens klareste bud.