Taberna el callejon

Disken lige inden for døren er husets egentlige menukort. Dagens muslinger, conchas finas og rejer ligger på is ud mod gaden og bliver skiftet ud, efterhånden som de sælges, og bag disken står ejeren og skærer skinke eller vejer det stykke fisk, en gæst har peget på. Taberna El Callejón i Los Boliches er en taberna taurina, en tyrefægtningskro, hvor skaldyrene afregnes efter vægt — og hvor en tortillita de camarones stadig koster omkring to en halv euro stykket.

Maden og menuen på Taberna El Callejón

Køkkenet er andalusisk fisk og skaldyr med en tydelig hældning mod Cádiz-provinsen, og kortet er delt op på gammeldags vis: chacinas, quesos y salazones (spegepølser, ost og saltmodnet fisk), de la huerta (grøntsagerne), picoteo y tapeo (det, man småspiser), mariscos, pescados og carnes. Der er ikke sauce og krydderier ret meget af — retterne er enkle, og produktet skal bære dem selv.

Salazones-hjørnet er der, hvor huset viser sit ophav. Mojama de atún de Barbate er saltet og lufttørret tunfilet fra Barbate ved Cádiz, huevas de maruca er presset og tørret rogn af lange, og begge skæres i papirtynde skiver med olivenolie til. Ved siden af står anchoas del Cantábrico til omkring tyve euro for en hel ración, chicharrón de Cádiz (sprødstegt, presset flæsk), caña de lomo ibérica de bellota og jamón ibérico de bellota i underkanten af femogtyve euro. Osteudvalget er kort og lokalt: queso puro de oveja og queso de cabra payoya fra Sierra de Cádiz. Næsten alle disse poster kan bestilles som media ración, en halv portion til cirka det halve, og det er den bedste måde at komme rundt om bordet på uden at bestille sig ihjel.

Skaldyrene sælges dels pr. styk, dels efter vægt. Ostra Gillardeau nº2, conchas finas (den store, glatte musling, man spiser rå med citron), zamburiñas og bolos ligger omkring tre en halv til fem euro stykket, så man kan bestille to af hver og smage sig frem. Almejas XXL koster omkring nitten euro, og i husets egen udgave med hjerter af artiskok omkring seksogtyve. Gambas cocidas serveres i portioner på cirka 250 gram til omkring tyve euro, med en halv portion til cirka det halve. Blæksprutte afregnes pr. hundrede gram — calamar frito eller a la plancha til omkring fem euro pr. hundrede gram, og calamar al ajo y amontillado, hvor hvidløget og en skvæt amontillado-sherry gør arbejdet, til lidt mere. Skælfisken, altså den hele fisk fra disken, har ingen pris på kortet: der står s/m preguntar, según mercado, spørg efter dagens pris. Det skal du gøre, før du peger, for regningen afhænger af, hvad stykket vejer.

Blandt de tilberedte retter er pulpo a la brasa sobre puré de patatas — grillet blæksprutte på kartoffelpuré, til godt tyve euro — den, flest gæster fremhæver. Ellers går man efter puntillitas fritas con cous cous (småblæksprutter med couscous), chopitos a la plancha, salmonetes fritos (friterede muller), pavías de bacalao (klipfisk i dej) og boquerones enten fritos eller al limón. Fra huerta-siden er tomate gitano, en simpel anrettet tomat til omkring seks euro, husets billigste og mest bestilte forret, mens tomate especial con ventresca de atún med tunbug ligger omkring nitten. Cogollos pil pil kommer med rejer og gulas, og flor de alcachofa al ruedo fås enten ren eller med foie micuit til omkring fem en halv euro pr. stk. Kødsiden er kort og andalusisk: flamenquín casero, chuletitas de cordero lechal, presa ibérica de bellota con mojo picón, entrecôte fra grillen og rabo de toro a nuestro estilo, altså oksehale efter husets egen opskrift, til omkring sytten en halv euro. Dessertkortet er en enkelt linje til omkring fem en halv euro.

To ting skal du vide, før du bestiller. Priserne på kortet er med moms — huset skriver det selv nederst — og det samme sted står der, at retterne kræver deres tid at tilberede og anrette. Det er ikke en høflighedsfrase; det er husets egen forklaring på, hvorfor der går et stykke tid, fra du bestiller, til der kommer noget på bordet. Brødet afregnes for sig. Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til fast pris, og vin og øl står ikke på madkortet, så spørg om prisen, når du bestiller flasken.

Hvor Taberna El Callejón ligger i Los Boliches

Adressen er Calle Francisco Cano i Los Boliches, den gamle fiskerbydel nord for Fuengirolas centrum, og huset ligger klemt inde mellem to ting, der begge er cirka hundrede meter væk: Cercanías-stationen Los Boliches på C1-linjen mellem Málaga og Fuengirola på den ene side, og Paseo Marítimo Rey de España på den anden. Playa de Los Boliches begynder omkring hundrede og tredive meter fra døren, og der ligger en legeplads omtrent lige så tæt på. Kommer du med tog fra Málaga eller Torremolinos, er det altså en af de få restauranter i Fuengirola, du kan gå til fra perronen på under to minutter uden at ende på selve strandpromenaden.

Gaden selv er en smal, ensrettet sidegade med brostensbelægning, og huset har borde ude på fortovet. Flere gæster foretrækker dog at sidde inde, hvor disken, flisearbejdet og skinkerne er, og hvor der er kortere til køkkenet.

Navnet, tyrene og huset bag Taberna El Callejón

Navnet skal ikke læses geografisk. El callejón er i tyrefægtningen den smalle gang mellem barrieren og tilskuerrækkerne, hvor torerens folk står under kampen, og huset kalder sig selv taurino — tyrefægtningsrelateret. Det ses overalt: keramik fra Rondas arena udenpå, plakater, fliser og en dragt, der har været brugt i arenaen, indenfor. Selv retterne har taget navn efter det, med flor de alcachofa al ruedo opkaldt efter arenaens sandbane og rabo de toro som fast punkt på kortet. Tyrefægtningsstemningen er det, flest gæster nævner efter maden, når de beskriver stedet.

Huset har ligget på gaden i mere end et årti — det er omtalt af lokale madbloggere allerede i 2012 — og familien bag har siden åbnet endnu en adresse inde i Fuengirolas centrum, Tabanko El Callejón på Avenida Condes de San Isidro. De to er beslægtede, men ikke ens: Tabanko er bygget over de jerezanske tabancos, sherryskænkestuerne i Jerez de la Frontera, mens huset i Los Boliches er marisquería og tyrefægtningskro. Udmærkelser og anmeldelsestal, der står i pressen om Tabanko, gælder ikke det her hus.

Sådan opleves Taberna El Callejón i dag

Stedet har 4,2 af 5 fra 596 anmeldelser på Google, og bag det gennemsnit ligger en usædvanlig klar todeling. Råvarerne og kvaliteten går igen i næsten hver eneste rosende omtale — frisk fisk, gode skaldyr, ærlig tilberedning — mens den kritik, der findes, næsten aldrig handler om maden. Den handler om modtagelsen og om ventetiden: at der går længe, før man bliver taget hånd om, og at betjeningen er kortfattet på en måde, nogle gæster oplever som barsk. Det er den klassiske gamle taberna-tone, hvor overtjeneren tager imod bestillingen og en assistent serverer, og hvor stamgæsterne bliver hilst på først. Nogle gæster holder af præcis det; andre gør ikke.

Huset er lille og bliver fyldt, især om sommeren og i weekenderne, og gæsterne anbefaler gennemgående at ringe og bestille bord i forvejen frem for at møde op og stille sig ved baren. Det er også der, den anden tilbagevendende irritation opstår, når et ledigt bord viser sig at være reserveret.

Praktisk information og hvem Taberna El Callejón passer til

Der er lukket om mandagen. Resten af ugen åbner huset til frokost fra omkring klokken 13 og igen om aftenen. Der tages kort, der kan reserveres, og der er ikke hjemmelevering — maden er lavet til at blive spist på stedet.

Prislejet ligger typisk på tyve til tredive euro pr. person, hvis du holder dig til tapas, salazones og lidt fritureret fisk. Går du efter skaldyr fra disken, rejer efter vægt eller en hel fisk til dagspris, kan regningen let blive det dobbelte, og det er værd at få vægten og prisen på plads, før fisken går på grillen.

Stedet passer bedst til voksne, der gerne vil spise andalusisk havmad uden pynt og har tid til at lade måltidet tage den tid, huset selv siger, det tager. Kortet er på spansk, og gæsterne er overvejende spanske — det er ikke en turistadresse på promenaden, men et hus, folk fra kvarteret og fra resten af Andalusien opsøger. Til gengæld er det en oplagt frokost, hvis du alligevel er i Los Boliches for at bade, og en af de nemmeste adresser at nå med tog, når du udforsker Fuengirola uden bil. Børnemenu findes ikke, og udvalget til de mindste er tyndt.