Freiduria Casa Diego

Ortiguillas — friturestegte søanemoner — står på kortet hos Freiduría Casa Diego til lige under ti euro, og det fortæller det meste om huset. Her friteres den slags, de fleste turistrestauranter på Solkysten forlængst har taget af kortet, og gæsterne er overvejende lokale, der er gået de fem minutter ind fra stranden for at få en ordentlig portion pescaíto frito til kvarterspris.

Maden og menuen på Freiduría Casa Diego

En freiduría er et andalusisk friturehus, og det er præcis det, Casa Diego er: fisken vendes i mel, ryger i olien og kommer på bordet med det samme. Huset kalder sig selv freiduría marisquería, altså friturehus og skaldyrsrestaurant i ét, og det billigste og mest sigende sted at begynde er boquerones fritos, de små fritterede ansjoser, til omkring syv euro — eller cazón en adobo til det samme. Adobo er den andalusiske marinade af eddike, hvidløg, oregano og spidskommen, som pighajen ligger i, før den vendes i mel og friteres, og den er grunden til, at retten bliver ved med at smage af noget, længe efter at det sprøde er spist. Ved siden af står rosada frita, en mild hvidfisk, samt choco frito af sepia, calamares fritos, pulpo frito og chanquete con huevo, de bittesmå fisk vendt sammen med spejlæg, som malagueños har spist i generationer. Ingen ret i friturekapitlet koster over ti euro.

Vil du have fisken uden panering, tager pladen over. Dorada og lubina kommer a la espalda, flækket over ryggen og grillet med hvidløg og olie, begge til omkring tolv euro, mens pez espada — sværdfisk — og choco a la plancha ligger på ni. De to dyreste retter fra pladen er også dem, stamgæsterne peger på: calamar nacional a la plancha til omkring seksten euro og pata de pulpo con puré de patatas, en hel blæksprutteten på kartoffelmos, til omkring femten. Gambones a la plancha koster otte.

Forretterne er der, hvor det andalusiske bliver tydeligst. Ortiguillas, søanemoner rullet i mel og friteret til en sprød skal med ren havsmag indeni, er den ret, der oftest overrasker nordeuropæiske gæster. Derudover boquerones en vinagre, hvor ansjoserne er marineret i stedet for friteret, salpicón de marisco, ensaladilla rusa med langostinos, tomate con melva med den kraftige lille tun, berenjenas con miel de caña — friteret aubergine med sukkerrørssirup — og croquetas i to udgaver, af choco og af cocido. Prislejet her er fem til ti euro, og mange borde deler fire-fem forretter i stedet for at bestille hovedretter overhovedet.

Én ting skal du vide, før du bestiller. Kortets afsnit med sugerencias har ingen priser, kun bogstaverne S/M for según mercado, altså dagspris. Det gælder mejillones og almejas, coquinas og navajas, conchas finas, gambas cristal, gambas cocidas, puntillitas — de helt små blæksprutter, der friteres hele — og de hele fisk, kortet kalder pescados de escamas, og som kun findes, når de er kommet ind. Det er husets bedste retter, og det er også dem, der kan flytte regningen, så spørg om kilo- eller portionsprisen, når du afgiver bestillingen.

Skal nogen ved bordet have kød, er kortet ikke tomt. Lagarto ibérico og abanico ibérico, to snit fra den iberiske gris, ligger omkring tolv euro, solomillo a la pimienta på ti og entrecot på fjorten, mens chuletón de ternera — en kalvekotelet, der er tænkt til deling — koster omkring femogtyve. Lomo med pommes frites og paneret kylling til omkring syv euro er de retter, børn plejer at ende med, og de er samtidig den enkleste udvej, hvis nogen slet ikke spiser fisk.

Der er ingen fast menú del día, altså ingen dagens menu til fast pris; du sammensætter selv fra kortet, og med to retter og noget at drikke lander de fleste på tyve til femogtyve euro pr. person. Vil du spise vegetarisk, findes patatas bravas, pimientos asados, husets salat og de nævnte auberginer, men resten af kortet er fisk, skaldyr og kød. Til dessert er det husets tarta de la abuela, den kolde kagedessert af kiks og chokolade, gæsterne oftest fremhæver. Kortet findes kun på spansk, så det betaler sig at have retternes navne med — det er også den hyppigste anke fra gæster, der hverken taler sproget eller kender pescaíto-ordforrådet.

Sådan ligger Casa Diego i Fuengirola

Adressen er Calle Málaga 1, en smal beboelsesgade i den ældre del af Fuengirola bag handelsgaden Avenida Condes de San Isidro, og det er en pointe i sig selv: du falder ikke over huset, mens du går på strandpromenaden. Der er omkring 350 meter ned til Playa El Castillo med udsigt til borgen, cirka fem minutters gang, og næsten lige så langt op til Bioparc Fuengirola midt i byen, hvis I har børn med og skal videre efter frokosten. Rådhuset og butiksgaderne ligger fire-fem hundrede meter væk, Centro Comercial Miramar omkring syv hundrede, og Castillo Sohail ved flodmundingen knap en kilometer mod sydvest. Til togstationen, hvor Cercanías-linjen C1 kører mod Málaga og lufthavnen, er der ligeledes omkring en kilometer.

Parkeringen er kvarterets svageste punkt, og det går igen i gæsternes bemærkninger: gaderne omkring Calle Málaga er smalle og fyldte hele året. Til gengæld ligger der både et parkeringshus og et underjordisk anlæg inden for godt tre hundrede meter, og det er den nemme løsning midt på dagen. Søndag formiddag holder byen desuden sit søndagsmarked i Santa Amalia-kvarteret et par gader herfra, og da huset først åbner klokken tolv om søndagen, falder de to ting godt sammen: marked først, frokost bagefter.

Huset på Calle Málaga siden 2007

Casa Diego har ligget på adressen siden 2007 og har dermed snart tyve år bag sig i en by, hvor restauranter skifter navn i højt tempo. Huset beskriver selv arbejdsgangen ligeud — fisk og skaldyr vælges dagligt, vendes i husets egen melblanding og friteres med det samme — og der følger hverken kokkeprofil, guidemærkat eller smagsmenu med. Det er heller ikke det, stedet går efter. Det er den slags hus, der lever af, at de samme mennesker kommer igen på tirsdag, og af at rygtet om frituren har bevæget sig ud i nabokommunerne Mijas og Benalmádena, hvorfra en del af weekendgæsterne kommer kørende.

Stemningen og gæsterne på Casa Diego

Lokalet er enkelt: lyse borde tæt på hinanden, hurtig servering, høj lyd når der er fuldt, og et par borde ude foran, hvor en ventilator gør sit til, at man kan sidde der om sommeren. Gæsterne er overvejende spanske, og det er dem, der fylder til frokost, hvor der i højsæsonen kan være ventetid på et bord, hvis I kommer midt i sværmen omkring klokken to. Portionerne beskrives gennemgående som rigelige, og forholdet mellem pris og kvalitet er det, flest fremhæver — ensaladilla rusa, croquetas de choco og de dampede muslinger går igen som det, folk kommer tilbage efter.

Google-bedømmelsen ligger på 4,4 fra over 750 anmeldelser, hvilket er højt for et hus i den prisklasse. De kritiske stemmer går typisk på to ting: lokalets stand, som et par gæster synes trænger, og servicen på en travl aften, hvor det kan tage tid at få opmærksomhed — særligt hvis man ikke kan bestille på spansk. Ingen af delene handler om maden, og det er værd at tage med i overvejelserne: det er frituren og fiskens friskhed, huset lever af, ikke rammen. Vil du sammenligne med andre af byens friturehuse, kan du gå videre til de øvrige restauranter og freidurías i Fuengirola.

Praktisk og for hvem

Huset har åbent tirsdag til lørdag fra klokken tolv til seksten og igen fra tyve til treogtyve, og søndag kun til frokost fra tolv til seksten. Mandag er lukkedag, og det er værd at huske, fordi mandag er den dag, hvor mange af kystens fiskerestauranter holder fri samtidig. Bordbestilling tages på telefon, og til frokost i juli og august samt til aften i weekenden er det en god idé; resten af året kan man som regel gå ind fra gaden.

Casa Diego passer bedst til dig, der vil spise pescaíto frito dér, hvor lokale spiser det, og som gerne bytter havudsigt væk for en lavere regning og en bedre fritur. Børnefamilier har det let her: kort til Bioparc, korte ventetider midt på dagen og retter på kortet, som børn faktisk spiser. Kommer du fra det danske kvarter omkring Margrethekirken i Los Boliches, er der halvanden kilometers gang eller få minutters kørsel, og du kan lige så godt tage turen til frokost som til aften — men det er ved frokosttid, huset er mest sig selv.